Og fra den vidunderlige Panhellenske kampagne,

De erobringer af Alexander den Store bragte store forandringer til hellenismen.
Indtil da den græske verden havde en glat og isozygiasmeni billede. Der var en kerne, den græske område, mens over hav, omkring Middelhavet og havet, bosættelserne havde skabt en perifer krone af græske anlæg. Kernen er understøttet og fodret regionen og regionen støttet og fodret kernen. Endnu, både i Grækenland og i regionale anlæg, populationer var fælles sprog, fælles religion, skikke - alle græske.
Politisk enhed var en bystat, og kun forfatningen parallaze fra sted til sted, både i Grækenland og i regionen, hvor selv de græske byer i Lilleasien sket, og for at finde tidligere underkuet til Perserne.

Disse nu ændret som Alexander den Store katalysere den persiske stat og førte grækerne øst som Indus-floden og syd som Egypten. Så grækerne dominerede i mange udenlandske, fremmed modersmål og vantro folk - folk, der ønskede et punkt, som et punkt måtte grækere, nemlig at lære græsk og til at acceptere alle mulige græske kulturelle påvirkninger. Af disse udenlandske Greekish navngivet den hellenistiske æra, men ofte opkaldet og alexandrinske - ikke af Alexander den Store, men i Alexandria, Egypten, som i århundreder var det vigtigste åndelige centrum.

Efter døden af ​​kong Alexander,af Great 323 f.eks., erobringer af delt, ikke uden kontroverser og krige, de efterfølgere. Fra riger skabte stod med deres acne rige de Seleucids i Syrien, med hovedstad i Antiokia, riget i Lilleasien Attalids, med hovedstad i Pergamon, og det ptolemæiske rige i Nordafrika, med hovedstad i Alexandria. Vigtig center stod i et stykke tid og den makedonske Pella, hovedstad i kongeriget Antigonidon.
Denne "nye verden" var virkelig "store": store domæner, store afstande, utallige skarer af mennesker, de folkerige stater, enorme omfang handel og andre forretningsområder. De græske produkter har efterspørgslen i Østen, ligesom mange østlige produkter var i efterspørgslen græske regioner.
Så, håndværk ganget deres produktion, transport, især skaldyr, udviklet og de kommercielle og bank virksomheder tilbydes muligheder for fantastiske overskud.

Afgørende historisk fænomen af ​​den æra var fremkomsten og den hurtige udvikling af romerne, der undertvang den ene efter den anden den første græske, og efter ellinokratoumenes lande: underordning af græske regioner i Syditalien afsluttet 270 f.eks., Sicilien den 210 f.eks., Makedonien og Epirus 148 f.eks.. og Grækenland den 146 f.eks..

Den 133 f.eks.. Kongen af ​​Pergamon testamenterede rige Lilleasien til romerne; 64 f.eks.. romerne erobrede Syrien og 31 f.eks., efter hans sejr i slaget ved Actium, Octavian Augustus endelig katalyse og magt Ptolemies i Egypten. Sidstnævnte dato er den konventionelle grænse mellem den hellenistiske eller alexandrinske æra og Greco fulgt.

Vigtig åndelige centrum var uden tvivl den hellenistiske æra Alexandria, men for verdens centrum filosofi Athen forblev, hvor ikke kun de fortsatte med at operere kollegiet og high school, men etablerede nye skoler. Den omfattende rapport filosofiske teorier er ikke arbejdet for Litteratur, begrænset til en oversigt over de skoler, deres vigtigste repræsentanter og deres skrifter.[For den hellenistiske filosofi jfr. (C). Zografidis og B. lærling, Gamle græske filosoffer, CH. 9 k.ex ..]

Akademiet Platons -Psifidoto Pompeji

Akademiet fortsatte platoniske tradition, give vægt til de tanker og virtuelle numre i stedet for i den virkelige verden. På samme tid, Academy filosoffer blev tid til at vende tilbage til den sokratiske tradition, fokusere deres interesser i etik, og benægte selv muligheden for sand viden. At beskrive udviklingen af ​​akademisk tænkning, historikere filosofi stod ud efter den gamle Academy (Platon), yderligere to faser: Mellemøsten og New College.

Akademiet for Platon i Athen

Vigtigt efter Spefsippou og Xenokrates (s.. 172) rektor for Akademiet (314-270 f.eks.) Han stod ved athenske Wars, der hævdede, at opførslen af ​​menneskelig dyd skal være i overensstemmelse med naturen. skrev flere, vi er informeret af Diogenes Laertius,[Diogenes Laertius, forfatter til den 3. AD. århundrede (s.. 275), Han skrev Filosoffer Erfaringer og doktriner synagoge, som er vores bedste kilde til liv og teorier om gamle filosoffer.] men de forblev upubliceret og tabt med ødelæggelsen af ​​Akademiet.
Studerende af Polemon, og efterfølger på Akademiet, kasserne i Athen, der "efterladt bøger (andre filosofiske, andre til komedie, Andre taler og offentlige ambassadørniveau) men værdige studerende, herunder Arkesilaos ... " (Diogenes Laertius 4.23).

Arkesilaos og Karneadou -The Arkesilaos var en gammel græsk filosof og grundlægger af Second eller Mellemøsten Academy. Han var elev af Theophrastus, trekking, samt Polemon og medlem.

Den Arkesilaos fra Lilleasien Pitane (316-242 f.eks.), elev af Theophrastus, men ambulant og Polemon og medlem, Det markerede et skift fra den gamle til Mellemøsten Academy. Specifikke, reagerer på dogmatisme stoikerne, Arkesilaos vendte tilbage til de sokratiske dialektiske måder: forventede argumenter, der støtter eller fik mindre enhver position uden at føre ingen steder. Kun korrekte holdning var i udtalelsen af ​​årstiderne, som undervist af Pyrrho (s.. 221), nemlig suspensionen af ​​den endelige dom - og derfor ikke skrive noget!
Af samme grund, tro på sæsonen, ikke venstre skrifter og den vigtigste repræsentant for Mellemøsten Academy, den Karneadou fra Cyrene (214-129 f.eks.), mand flittig med vigtige retoriske færdigheder, at som sendes til Rom[Den 156 f.eks.. Athenerne, at støtte deres position i en tvist, de havde med indbyggerne i Oropos, De sendte til Rom i stedet for andre repræsentanter tre filosoffer: akademiske Karneadou, de stoiske Diogenes og ambulante Critolaos var skyld. De tre af dem var imponerede over den visdom og veltalenhed som romerne, at nogle konservative kredse frygtede, der ville ødelægge de unge og plejet at xaposteiloun dem den hurtigste.] Han havde en dag, taler og den anden mod retfærdighed.
Men, selvom han mente, at hver stabil position er unødvendig, fordi der ikke er definitiv kriterium for sandhed, Igen lærte, at man studerer chancerne for at undgå store fejl.

O Karneades

O Karneades var antikke græske skeptiker filosof af det andet århundrede f.Kr.. Født året 214 eller 213 f.eks.. Græske by Kyrene i Nordafrika. Young selv kom til Athen og studerede på Platons Akademi, hvor skelnes og placeret chef tis.Kyria kilde til biografiske oplysninger om Karneadou er Diogenes Laertes arbejde, Bor af filosoffer.[Bor og gnomai af filosofiᾳ evdokimisanton, bogen D].
Den Karneadou født i Kyrene i Libyen 214 eller 213 f.eks.. og snart kom til Athen, hvor han sluttede sig til akademiet. i Athen, studerede Pergamon Igisino som, derefter, Han blev leder af kollegiet som dekan.[2] intensivt livtag med læren fra stoikerne, især med arbejdet i den sene store stoiske filosof Chrysippus. Han deltog også kurser på dialektik Diogenes Seleucis (alias Diogenes den babylonske) der var så lederen af ​​den stoiske skole i Athen. På et tidspunkt før 155 udpeget, som efterfølger Igisinou, rektor for Akademiet Platona.To 155 f.eks.. De besøgte Rom som ambassadører for Athen selv, Critolaos var skyld i peripatetiske og stoiske Diogenes vigtigste Seleucios. Årsag var forhandlingen af ​​en bøde 500 talenter, der var blevet pålagt i byen Athen til ødelæggelse og plyndringer af byen Oropos. Projekt budbringere var at opnå en eliminering eller i det mindste strafnedsættelse. Der indførte de forelæsninger med deres filosofiske ideer i hjertet af Italien. Den Karneadou i Rom gav to foredrag om retfærdighed. I det første og det andet roste fordømte. Så vandt beundring af den romerske unge med uregelmæssig dialektisk ræsonnement. Resultatet var en reduktion af straf 100 talanta.

Men filosoffen gav også foredrag i byen og det offentlige optræden af ​​Karneadou tiltrak stor opmærksomhed. Den romerske senat med repræsentanten for Cato den Ældre presses til at fjerne fra Rom, at undgå at ødelægge unge.
Den Karneadou i foredrag erklærer svigt af metafysik i almindelighed, brænder hver enkelt filosofiske doktriner og skoler, benægter eksistensen af ​​naturlige lov, anser sagens natur vag og ubestemt følelse af retfærdighed og, Derfor, korrelationen mellem enhver juridisk system, der, og tror på epistemologisk utilstrækkelighed både af sanserne og fornuftens.
Ifølge Karneadou, som yderligere systematisere beskrivelserne i Arkesilaos Pitinaiou, den absolutte viden er en illusion, mens folk ikke holder, de kan heller ikke holde, nej kriterium for sandhed, og derfor er det aldrig rigtig være sikker på noget, kun fanger probabilistisk epistemologi mulige.
At finde den mest plausible af disse muligheder er en tornede vej, der snor sig mellem den ultimative udfordring og rynkede panden dogmatisme. Ved Karneadou Platons Akademi bestået en ny koordinering fase skepsis, der afviser al dogme og et gennemsnit på absolut sandhed tilgang.
Ikke forlod skrivning og mange af hans synspunkter er kun kendt af hans efterfølger på Akademiet (127/126 f.eks.) Kleitomachou. Den Karneadou døde af alderdom i Athen, året 129 eller 128 f.eks..

Da området af Lyceum i Athen

Skiftet til det nye Akademi fandt sted efter ødelæggelsen af ​​skolen, bibliotek og arkiv af Sulla (84 f.eks.), da Antiochos blev ledet af Ashkelon Syrien (program. Seleucid rige). Som filosof Antiokus kan og bør kaldes selektiv, fordi undervisningen var baseret på spørgsmål, hvor akademikere, ambulante og stoiske filosoffer generelt enige.
Den eklekticisme af udsendelsen og den mest berømte discipel, Cicero, deltog lektioner, da han besøgte Athen, den 77 f.eks..
Fra værker af Platon over efterfølgere bevarede kun begrænsede ekstrakter og information.
Skolen fortsatte ambulant filosofiske tradition for dens grundlægger, empiri og dyrkning af de enkelte videnskaber. Men mens undervisning og forskning arbejde fortsatte i århundreder i denne virkelige pan-epistimio, den filosofiske teori om Aristoteles forsømt og skrifter, eksklusive nogle eksterne dialoger, forblevet ukendt.
Station og fornyelse af ambulant filosofi var, 1st BC. århundrede, opdagelsen og offentliggørelse af Aristoteles 'værker af den daværende leder af Lyceum, Andronicus Rhodos (s.. 276).

En elev af Aristoteles Eudemus (4nd / 3rd BC. århundrede.) vendt, efter dødsfaldet af sin lærer, hjemsted for Rhodos, hvor han grundlagde sin egen skole. Som Theophrastus (s.. 176), så Eudemus forblev trofast til Aristoteles 'undervisning. Af de mange rimeligt, matematik, astronomiske etc.. arbejder vores mest berømte er kurset, hvor med få variationer gentaget og præciseret den enslydende arbejde Aristoteles.

En elev af Aristoteles var Demetrius Falireas (4nd / 3rd BC. århundrede.), taler, politiker og lovgivende, der som repræsentant for Kassander regerede i ti år i Athen og ønskede, som et punkt og opnået, pålægge Athenerne de ambulante moralske og politiske myndigheder. henholdsvis, det store antal projekter omfattede afhandlinger Love, På dette årti, Om demagogi, Om Retorik k.a.p.

Hæren af ​​Lampsakos var i mange år lærer i Ptolemæus II inden efterfølger Theophrastus på Lyceum (287 f.eks.). Af de mange og forskelligartede projekter leveret, der skrev mest berømte var de teser i kosmologi og fysik emner, måske fordi han ikke tøvede med at være uenig med Aristoteles.
Critolaos var skyld fra Lilleasien Phaselis var direktør for School of 180 som 170 f.eks.. Bemærkelsesværdig var den tendens til at undervurdere de politiske talere og generelle retorik, som han betragtet som "mere end dårlig udførelse kunst". Værdi havde for ham teoretikerne filosoffer som mestre hver dyd.
Fra værker af Theophrastus efter vandreskoler filosoffer hellenistisk tid har overlevet på trods af begrænsede citater og information.

Epikur

ASSISTANT (341-271 f.eks.)[Mere om Epikur og hans filosofi jfr. (C). Zografidis og B. lærling, Gamle græske filosoffer, CH. 10.] Drejebænk oplevet.["Live roligt (væk fra politik), ikke at forstå. "] Født i Samos ved athenske forældre, men senere flyttede med sin familie til Kolofon. [Kolofonen var en antikke by Ionia, bygget nær kysten Lilleasiens, mellem Lebedus og appel] I traditionen undersøgt i Nausiphanes, følgeren Demokrits, og Pamphile, følgeren af ​​Plato.
Young boede i Mytilene og Lampsakos, hvor han grundlagde sin første skole. Femogtredive år gik han til Athen, købt et hus med en have i byens periferi og installeret sin skole, Garden, mere en venlig samfund, hvor alle kunne komme i skole med symfilosofisei trods gængs forstand.
Hans undervisning var en succes, Det svarede til behovene i de tider, og fordi den samme personlighed og livsstil var et levende eksempel på uforstyrrelig og glade mennesker: vidne "den taknemmelighed over for sine forældre, støtten til brødrene, venlighed af håndlangere […], generelt velvillige holdning til alle. Ikke beskrevet i ord, fromhed mod guderne og patriotisme " (Diogenes Laertius 10.10).

DEN Epikur Han mente, at formålet med filosofi er at give viden og færdigheder, men at gøre folk glade. Denne holdning var negativ retorik mod, logik, matematik og andre kognitive domæner, som mere værdi end sindet havde, tanke, fornemmelser. Positive begreber i undervisningen var selvforsyning, der giver frihed, venskab, at bidrage til sikkerhed, visdom, mentale sindsligevægt, frem for alt glæde, i modsætning til smerte, frygt, sorg og afsavn.
Pleasure Epikur han betragtede syddeti med den menneskelige natur og ikke skelnes fra dyd. Karakteristisk og undervisning om døden, der bør ikke, sagde, Ingen frygt i, fordi "så længe vi eksisterer, er ikke til stede død, og når foreliggende død, vi ikke eksisterer " (Diogenes Laertius 10.125).

De skrifter Epikur var enorm: ovenfor 40 afhandlinger, derimellem en Om Nature i 37 bøger. I vores hænder nåede ((a)) SSA-projektet: Kyriai herlighed, der var blevet registreret for instruktions-brug, godt formuleret i simple grund, visse nøglepositioner,[En nyere gnomologio Epikur er bevaret i Vatikanet biblioteket.] ((b)) pagten, og ((c)) tre bogstaver - vigtige, da de koncentrerede sig om én udsætter hans syn på fysik, den anden til celestial fænomener, og den tredje for Etisk.
Information om undervisning og uddrag fra værker af vores assistent bevare mange flere kilder, f.eks.. den forkullede papyrusser af villaen af ​​ærter i Heraklion, nær Pompeji, som når read afsløre fragmenter af skrifter Philodemus.[Den Philodemus fra Gadara i Syrien (CA. 110-40 f.eks.), filosof og digter, Han levede for en tid i Napoli i det sydlige Italien, hvor undervisningen, bekendte og hans mange skrifter var med til at sprede filosofi Epikur.]

Efterfølgere af assistent der var mange, Skolen blev holdt i live indtil 1. f.Kr.. århundrede, og undervisning mere. Særlig vigtig var udbredelsen af ​​de epikuræiske filosofi i Rom, hvor blandt venner og fans var blandt berømtheder som Horace, Seneca, den Lukrets især, at hans arbejde "For sagens natur" (natur) en omfattende rapport af den fysiske teori om Epikur.

konkurrencedygtig, ja og fjendtlig, til Garden var den anden filosofisk skole grundlagt og blomstrede i den hellenistiske periode, Stoa. Den ekstremt lang varighed og ændring af førende historikere filosofi stativ, som i tilfældet af Academy, tre faser: Oldtidens og Mellemøsten Stoa hellenistisk tid, og New Gallery i romertiden.[Mere om Stoa filosofi i bogen af ​​G.. Zografidis og B. Kalfa, Gamle græske filosoffer, CH. 11.]

Zenon fra Kition

ZENON (332-261 f.eks.)
Han blev født på Kition i Cypern, men oprindelsen var fra (programmet. Seleucid rige) i Phoenicia. Tyve år blev fundet i Athen, hvor der for ti år mathitepse i medlemsstaterne kynisk, Stilponos i Megara (s.. 168) og Polemon Academy (s.. 214). I trediverne begyndte at give sig selv kurser i Diverse Galleri,[varieret (farverig) kåret som en af ​​de athenske markedets arkader, fordi crowd fresker dekoration, blandt dem den berømte "Iliupersis" Polygnotos.] hvorfra det tog navnet på skolen. Hans undervisning var oprindeligt meget vellykket og indsamlet mange vigtige studerende.

Athenerne kronet ham, mens han var i live, og da han døde hans gav, om han var en udlænding(ingen athenske borger) , offentlig grav i Kerameikos - at kende alle, skrev resolution, at kommune athenerne af varer og levende timᾷ og teleftisantas (Diogenes Laertius 7.12). Hans filosofi havde modtaget dybtgående virkninger, men det har ikke stoppet det adskiller sig væsentligt fra både de klassiske systemer af Platon og Aristoteles og de moderne belæringer Epikur og overvejelser.
Hans var opdelingen af ​​filosofien i ((a)) logik, indhold med epistemologi, grammatik, retorik og logik, ((b)) fysik, indhold ontologi, kosmologi, psykologi og teologi, og ((c)) etik, som gav den største vægt. Formålet med filosofien var (hvad der ellers;) lyksalighed, en forudsætning dyd.
En udtalelse viser, hvordan hans tænkning blev matchet med aktuelle tendenser: "Lev ikke hinanden organiseret i byer og kommuner, have konstateret vores hvert sted temmelig, men alle folk til at overveje deres medborgere og medborgere, det ene er den livsform og én klasse, som en besætning symvoskei syntrefetai og hele med den samme procedure. «[Ikke byer mod Medea kommuner oikomen hver på deres egen diorismenois dikaiois, Men hver mand igometha kommunale og politikker til liv og verden ᾗ, Osper køer lovligheden nomῳ koinῷ syntrefomenis (uddrag. 262 = Plutarch, 329a-b Etisk).] I skrifter inkluderet, bortset fra hans filosofiske teser om naturen i løbet af livet, Om Passion mv, og litterære værker: Om ord, Om Poetic hørte fem bøger gidsel problemer - alt, undtagen nogle få uddrag, tabt.

Zeno lykkedes Arcade Kleanthes af Assos i Troad (330-232 f.eks.). Athen var kommet som en dårlig bokser, men han var begejstret med undervisningen i Zeno nok natten til arbejde i plantager og dag studerer. Som leder af skolens efilosofise tapperhed: Han forblev tro mod teorierne om sin lærer, Han skrev en lang række bøger til den støtte og supplere, Han udviklede teologi stoiske og komponeret en teknisk og filosofisk meningsfuld Hymne til Zeus, reddede os. Men, i årene med den stoiske filosofi blev udfordret på mange måder og skolen kunne have opløst, hvis den næste hovedstolen ikke skete, den Chrysippus, bevise både dynamisk og bemærkelsesværdig.

Chrysippus filosoffen Chrysippus, søn af Apollonius fra Tarsus, Han var en af ​​de vigtigste stoiske skole, antages at være en af ​​stifterne af. Født i Soloi eller i Tarsus i Kilikien

Chrysippos (CA. 280-205 f.eks.)
EI Ikke gar ikke Chrysippus, Hvis ikke helt et galleri.["Hvis der ikke var nogen Chrysippus, ville der hverken være galleriet. "] Diogenes Laertius 7.183
Han kom fra Soloi Kilikien. Young kom til Athen og i første omgang studerede på akademiet. Senere sluttede han sig til stoicisme og blev, i vanskelige tider, stand hovedstol og frelser Lodge. Man 'intelligente og stejle […] Han faldt ud med Zeno, men med Kleanthis. Rooftop ofte sagt, at når til doktriner lærte, beviserne vil finde nonnerne (Diogenes Laertius 7.179).
Virkelig, dialektisk komfort var hun fik Akademiet kgfai de ræsonnement, der hjalp ham først at systematisere den stoiske undervisning og støtte det på solide rationelle fundament.
Tradition attributter til over 700 afhandlinger, omfattede næsten alle områder af filosofi. Så, ikke overrasket, når vi lærer, at hans skrifter blev syntetiseret henkastet, fulde reps, tilbagetrækninger og citater fra andre forfattere.

Skiftet af den Gamle til Mellemøsten Stoa afholdt med Panaitios fra Rhodos (CA. 185-109 f.eks.). Før han kom til Galleri, Panaetius havde mathitepsei medlemsstaterne, den lærde værdig Pergamon (s.. 227). Han levede i Rhodos, hvor han var præst af Neptun, i Rom, hvor en del af hende med Scipio Aimilianós, og Athen, hvor de sidste tyve år af sit liv som leder af Stoa tiltrukket og lærte mange bemærkelsesværdige elever. filosofien, mindre alvorlige end sine forgængere, accepteret nogle af forslagene fra Akademiet og Promenade og etisk undervisning blev tilpasset til idealerne om (romersk) politiske og militære ledere. Panait skrifter er gået tabt, men arbejdet i Cicero De officiis følger mange af de samme titel hans egen tese på opgaven.

Den Posidonius eller Apamea var en græsk stoisk filosof polyhistor, astronom, geograf, politisk, historiker og lærer født i Apamea Syrien. Polymathestero betragtede ham en mand af verden for sin tid

Poseidonios (CA. 135-50 f.eks.)
Den Posidonius fra Apamea ,Syrien (program. Seleucid rige), Han var elev af Panait. I mange år rejste han i Italien, Sicilien, Sardinien, i Spanien, Portugal, Gallien og Nordafrika, indtil endelig han afgjort og undervist på Rhodos, hvor overvåget i et stykke tid og hans erfaringer er anerkendt værdien af ​​den første Cicero (77 f.eks.), senere Pompey (66 og 62 f.eks.).[funktion,, når Posidonius skrev en særskilt om Pompejus istorian, Cicero jaloux og sendt en rapport på sin egen personlige handling, men håb til ham og ære ham med en filosof arbejde er vaklende.] højdepunkterne, henholdsvis og skrifter, Neptun er ikke begrænset til moralsk, logik og andre filosofiske områder selv, men udvidet og teologi, kosmologi, astronomi, den naturvidenskabelige, geografi, etnografi og historie. I dette sidste felt besluttet Poseidonios at fortsætte den historiske arbejde Polyb (s.. 207) og skrev posten i Polybius istoriin 56 bøger, for årene fra 146 som 88 f.eks..
Bredden af ​​den antropologiske interesser og lærdom Neptun været med til at forme et universelt filosofisk system,, montering med den historiske figur af den æra, hvor det romerske imperium besad og beslutsom alt. Enkelt og regelmæssigt univers Neptune inkluderet guder, mennesker og den naturlige verden, alle i harmoni og samarbejde, bundet med hvad stoisk kaldet sympatheian.
Fra vores mange projekter af Poseidon ikke gemt nogen. Kun oplysninger, vi, nogle citater og referencer, viser sin store indflydelse på de efterfølgende tænkere, Grækerne og romerne.

Poseidon værker var ikke de eneste, der omkom. Eksklusive Hymne til Zeus af Kleanthes, den rige produktion af den antikke og Mellemøsten Stoa intet arbejde har ikke sparet os. mærkelig, fordi indirekte henvisninger og oplysninger, der viser, hvordan den stoiske undervisning havde stor resonans i tænker ikke kun på den hellenistiske æra, og de århundreder, der fulgte.
Den tredje filosofiske retning udviklet i alexandrinske år, den Skepsis, ikke organiseret på en skole i bogstavelig forstand, men baseret på mundtlig undervisning Pyrronos, som ændret og suppleret ved hans elever.

Den Pyrrho Ileios var en græsk filosof, grundlægger af School of Skepsis

rødbrun (CA. 360-270 f.eks.)
Overalt logῳ grund antikviteter.["Hvert ord har (tilsvarende) modsigelse. "] Diogenes Laertius 9.74
Født i Ilia på levering fulgte Alexander den Store i sin kampagne til Indien, hvor han mødte den filosofi af Magi og Gymnosofiston. Det er sikkert, kun at i mange år levede fattige og hædret i sit hjemland som en selvstændig underviser i filosofi.
Den Pyrrho havde ingen bag enhver skrift - naturligt, Vi vil sige, Han mente, at der er ingen objektive kriterier for sandhed, at intet er sikkert, og at hvert ord helt sandt og det modsatte af, dvs ingen. Alt hvad du kan og skal gøre, er at tænke (dvs at observere) tilsyneladende, resterende ligeglade, ukrukket og derfor glad.
Forstadier til skepsis[Skepsis kaldes filosofiens historie teori Pyrronos og Skeptikere (filosoffer) tilhængere af. Men, i moderne sprog, er dette begreb, der anvendes mere generelt skeptisk over betydningen af ​​"tvivl,"Af de" kontrovers ", selv de "mistillid" mod ethvert krav, og dem, der tilslutter sig denne holdning kaldes "skeptikere".] kan betragtes alle dem, der til tider havde spørgsmålstegn ved, om selve eksistensen af ​​sandhed eller evnen af ​​mennesker til at bestemme, men de absolutte sæsoner, nemlig afvisning af klogt at give nogen krise, må tilskrives undervisningen i Pyrronos, hvorfra der blev vedtaget hun Arkesilaos og Karneadou Mellemøsten Academy (s.. 214).

Undervisningen i Pyrronos systematiseret og indspillet langt senere, 1st BC. århundrede, den kretensiske Ainesidimo underviste filosofi i Alexandria. Årsagerne Pyrroneion otte bøger, han skrev er for det meste tabt dem, men det indhold, vi er stort set kendt af andre forfattere, moderne som Cicero, eller nedstrøms som Sextus Empiricus (s.. 281).
Hovedstaden i alexandrinske filosofi omfattede tre andre forfattere, der foretrak at filosofere med satiriske humør, og sangtekster:

Timon fra Fliounta (CA. 320-230 f.eks.) Han var en studerende af Pyrronos. Han skrev mange værker, prosa og poesi, blandt dem satirikere Siloer, hvor diakomodouse de forskellige filosofiske systemer og deres repræsentanter.

De niveauer af Megalopolis (CA. 290-220 f.eks.), politisk, lovgivende og beundrer af hunden Diogenes, Han skrev moraliserende Meliamvous i dorisk dialekt, hvor roste Eros når kommer gunstig, men beskyldte den rigdom og guderne ikke distribuere det korrekt.
Moderne af Stativer og elev af hunde var Menippus af Gadara i Syrien, som igen parodieret de filosofiske systemer og filosoffer. Hans værker, hvor prosa spækket med vers, de har mistet, men deres åbenlyse effekt i senere græske og romerske forfattere satirikere giver os mulighed for at gætte på hans visdom og opfindsomhed.

Den 30 f.eks., integrationen af ​​Egypten til deres område, Romerne væsentlige afsluttet deres erobring kampagne i Øst og Vest. Udelukke visse randområder, og at de var snart at blive erobret, al den kendte verden var på en eller anden måde at acceptere det romerske rige.
Moderne integrere Egypten, vigtige som en historisk begivenhed, Det var konverteringen af ​​ejendommelige romerske demokrati autokrati, med første kejser Augustus, held regerede fra 29 f.eks.. som 14 ad. - fyrre-tre år. De fulgte i ubrudt serie af mere end halvtreds kejsere, andre gode, andre dårlige, indtil 11 maj 330 ad. Konstantin den Store indviet som hovedstad i Romerriget af New Rome, senere omdøbt Konstantinopel.
Frygtelige krig, romerne var i fredstid COMPROMISE, næsten storsindet mod erobrede, og ofte forlod deres, i det mindste tilsyneladende, De er styret af deres egne love[allerede 194 f.eks.. den romerske guvernør Titus Flamininus Kointios, efter at have vundet den anden makedonske krig, havde erklæret, at blade frihed og afrourous og fritaget, nomois chromenois pr patriois, Kor, Phoceans, Locri, Evia osv. (Plutarch, Titus 10) - men selvfølgelig er virkeligheden viste sig at være anderledes. Så proklamerede 66 ad. og Nero for alle grækere, men et par år senere beslutningen blev annulleret af Vespasian.] - ankommer ikke skadelige romerske interesser og overbeviste kravene kejseren, Senatet og deres udpegede repræsentanter.[Plutarch råde nogen planlægning at beskæftige sig med politik, siger til sig selv: "Herskende selv, og underdanig at regere byen prokonsul, kejserens kommissærer " (borgerlige kommandoer 17).] Gavnlig for pårørende, individer og stater, var deres skattefrihed, mens den højeste belønning for dem, der viser deres loyalitet over for Rom blev tildelt titlen og de anerkendte rettigheder romersk borger. Sidstnævnte blev mere og mere som årene gik, indtil 212 ad. blive navngivet, ved dekret af Caracalla, Romerske borgere alle frie indbyggere i imperiet.
Den relative straflempelse af romerne forhindrede ikke de erobrede områder til at lide dårligt fra angriberne, nivellering hele byer, De rippe kunstneriske og andre skatte og udnytte deres økonomiske potentiale. Dårlig kompensation i mange ulykker var de græske regioner respekterer og favor viser nogle kejsere mod Athen, Efesos, Delphi, Eleusis og andre religiøse og kulturelle centre.
Bemærkelsesværdig styrke bortset fra Rom var der den græsk-romerske æra, heller ikke kunne trives, samt længere Rom pålagt af sin størrelse alene. De helt sikkert aldrig helt stoppet de militære operationer i regionen, eller interne konflikter, når rækken af ​​kejsere ikke forløb uden problemer, men opstande var få og generelt Pax Romana varede århundreder.
Den generelle politiske situation, vi kan forstå det bedre ved at læse en sætning skrevet i midten af ​​det første århundrede. ad. én for vores anonym forfatter: "Samtidig med at mindet om frihed og beskæftiger den trælbundne, folk ønsker, og viser stærk modstand, men når onde hersker og folk ikke længere diskutere, hvordan du ryste, men hvordan man kan leve lettere med ham, derefter ødelæggelsen er færdig " (Chion, brev 14.2). Glem ikke, Men, at der allerede fra det tidspunkt, Alexander den Store folk levede i stor autokrati, og at det romerske rige, som ubehageligt og hvis det var, en garanti for fred, Lov og orden.

Athen fortsatte og Greco år et center for filosofiske studier og dens rolle styrkes, når 176 ad. kejseren og filosof Marcus Aurelius (s.. 280) omhyggelig med at etablere i Athen fire filosofiske sæder, en for Academy, Walk, Stoa og Epicurean - ikke naturligt for skeptikere, der tvivlede alt.
De forskellige skoler af filosofi eller retninger der forblev, med deres repræsentanter til at undervise, fortolke, supplerer om ikke at fremme tanken om grundlæggeren af ​​skolen og hans efterfølgere. Men, da der i de senere år har de hellenistiske filosoffer var begyndt at lægge deres uoverensstemmelser og konvergensprogrammernes, fænomen nu, den græsk-romerske æra, generaliseret: tilhængere af en skole tøvede ikke med at vedtage ideer fra andre retninger, og filosofiske tænkning en tendens til at samles i et enkelt system,, selektiv.
Glem ikke, at i de kommende år Greco filosofi var at udvikle en ny religion, kristendommen, de apokalyptiske lære ikke kun løse de etiske problemer og dikterede en dydig livsstil, men stadig opfylder de metafysiske behov troende og åbner perspektiver for et bedre liv efter døden i Beyond.
Nødvendig for at konkurrere i, naturfilosofi var at give, og denne vægt på transcendente og mystiske aspekter af. Så, for en tid blomstrede Pythagorism så igen;, den filosofiske felt til sidst domineret Nyplatonismen, der havde assimileret mange elementer fra andre skoler og havde intens metafysiske og mystiske tendenser.

Udstedelse VÆRKER Aristoteles (30 f.eks.)
Station på tærsklen til den græsk-romerske æra var den udgave af Aristoteles 'værker af Andronicus (s.. 174 NB. 156). naturligvis, udgave, hvori første aristoteliske filosofi præsenteret for helt og som et integreret system, (der var ikke, s.. 175), Lyceum gav nyt liv - og beskæftigelse.

Den aristoteliske afhandlinger var kortfattet og svært at forstå både indhold og sprog. Så, i de årtier, der fulgte vedtagelsen, en hel række ambulante filosoffer involveret i undersøgelsen, til kommentar, erminepsoun og at omskrive den aristoteliske værker, uden hvem pleje stadig vil forblive ukendt.
Først Andronikos selv fra Rhodos indarbejdet i version sin egen introduktion og tilføjede biografi af Aristoteles, en liste over hans værker og nogle kommentarer. De fulgte hans studentermedhjælpere fra Sidon, der kommenterede på kurset, Kategorier og analytikere tidligere, den Xenarchos af Seleucia, som dog ambulant uenige med grundlæggende Aristoteles positioner, Nicholas i Damaskus, der kendte og historie (s.. 264) etc.. Deres fælles træk er en tendens til at introducere den aristoteliske filosofi, som fortolket, tal fra den akademiske og stoiske teori.

Vigtige kulturelle centrum var fra den hellenistiske periode, og vedligeholdes i den græsk-romerske æra, og Alexandria. Der, hvor det jødiske samfund var, minde, den største efter den græske, tog, sen 1st BC. og tidlig 1st AD. århundrede, en vigtig, forhistorisk, nærme af jødedommen med græsk filosofi.
(I .ARCHAIOGN / .eller Alexandria var ellinikotati og garnison af den romerske legion hovedsagelig sammensat af græske soldater ,som med de legioner i det østlige Middelhav, og ikke kun havde et stort græske samfund )

Den Filon IOUDAIOS (1th BC / 1st AD. århundrede.)
Født i Alexandria familie var økonomisk uafhængig, stærk politisk og sproglig helleniseret, så Friends ved ikke engang, hebraisk og skrev teologiske og filosofiske værker i græsk Joint. Alt, hvad vi ved om hans liv er, at han besøgte Jerusalem og Rom, hvor 40 ad. forsvares som en diplomatisk afsendt af hensyn til jøderne i Alexandria.
Udgangspunktet var altid Det Gamle Testamente, som hun kender fra Septuaginta, og engagement i den jødiske åndelige tradition stod fast. Men, Han gav to af hans værker, Alexander og Provident, karakteristika platonisk interaktiv formular og ikke tøvet, tolkning jødiske skrifter, brug græsk tilgange, som i Love hellige alligoriai, og vedtage græsk, Stoiske eller andre ideer, som i omkring alt stor er frihed.
Af de mange værker, andre, ligesom livet Om Moses, overlevet intakt, andre, som nogle legenderne i Mosebøgerne, på armensk oversættelse andre, som undskyldning fordel Judæa, ikke kendt os i stedet for passager, der citerer i deres skrifter yngre kristne forfattere.

Den Apollonius af Tyana neopythagoreios var en græsk filosof af Tyana i den romerske provins Kappadokien i Lilleasien

Apollonius af Tyana
Apollonius af Tyana Kilikien (1th AD. århundrede.) rejste fra ende til anden Empire prædikede Pythagoras livsstil: gudsfrygt, bøn, nøjsomhed, vegetarisme, seksuel kontinens Fed. Vi havde ikke grund til at tro, at han var skurk, som beskrevet i, altid sladder, Lucian. Men sikkert han havde overnaturlige gaver tilskrevet tilhængere, når de hævder, at han kunne tale med dyr, afværge dæmoner, hæve de døde og, fange, For at løse de lænker. Hans ry var i live og 2. AD. århundrede Kejserinde Julia Domna bestilt Flavius ​​Philostratus at skrive i Apollonius af Tyana (s.. 261), genoptage arbejde, hvor historiske data var naturligt at være faldet foran den dominerende legende.
Fra sine egne værker eller om det sidste offer, og på den pythagoræiske liv tabt. men de gemte 77 breve, blandt dem nogle, som ikke er udelukket, at han har skrevet.
Apollonius var ikke den eneste, der med succes erklæret Pythagoras filosofi.
De mystiske-teologisk dimensioner af undervisning i Pythagoras var naturligt at resonere i et samfund søger metafysiske rekvisitter. Så, Ikke underligt, når Greco år cirkulerede bredt, ukendt hvornår og af hvem skriftlig, Guld epics (ordsprog) Pythagoras, eller når visse (ny)pythagoreanism,[Er det tilfældigt, når de tre vigtigste, den Moderatos fra Gadara (1th AD. århundrede.), Nikomachos af Jerash (1st / 2nd AD. århundrede.) og spovernes fra Apamea (2th AD. århundrede.), alle kom fra Syrien;] kombinere i deres værker med Pythagoras platoniske teori, asfalterede veje til Nyplatonismen.

Den stoiske filosofi repræsenterede 1st AD. århundrede af en gruppe af filosoffer, at alle af dem, på en eller anden måde, indledt i områderne allegori. De Kornoutos minutter fra Libyen fortolket den græske teologiske system til identifikation af Jupiter med sjæl, Hera med luft, Athena med visdom osv .; den misvisende Kevitos Thiveou Table, naturligvis ikke tilhører den sokratiske Kevi (s.. 167) men i en af ​​vores anonym filosof, der ønskede, fortolkning af en håndgribeligt fantastisk, allegorisk billede, anbefale den stoiske måde at lyksalighed, hvor ingen når psefdopaideian musik, aritmetiske, retorik osv .., men kun med kontinens, udholdenhed og andre moralske dyder; i vores hænder nået og Omirikai alligoriai Heraklit af Pontus (;), hvor fx. Det hævdes, at pilene af Apollo i begyndelsen af ​​den anden Iliaden ikke er fra solens stråler, forårsager epidemier og tørke.

OGSÅ

Apollonius, Som repræsentant for Pythagoræerne, forsøger at give mere åndelig indhold i korrupte polyteisme af hans dag. Der ikke forstå nogle af nutidens polyteister. Betragtes mytologi "arbejde af digtere", og kunne ikke lide det synlige repræsentation af guddom, men stærk kærlighed til frihed united en medfødt tendens til magi, profeti og det mirakuløse, ejer - hvis du vil- folk fra den tid.
Apollonius af Tyana havde pålagt en sund livsstil: Efter fem års tavshed pålagt sig selv, Han begyndte en række ture, kombineret med asketisk liv, prædiker afholdenhed fra de blodige ofre, vin, bade og sex orgier. Han gik til Efesos, Pergamon, Troy, Lesvos, Euboea, Piræus (60 ad. i eleusinske festival), i Athen, Thermopylæ (hvor han mødte de Amfiktions). Også han besøgte templer Apollo og Delphi Avon, Orakler Dodona og Trophonius, hellige Amfiaraou og Muses, Olympia, Sparta, Kreta, Rom og Spanien.
Så Apollonius af Tyana vendte igen til Grækenland (den 68 e.kr.), der blev påbegyndt i de Eleusinske mysterier. Han gik til Chios, rosen, Egypten, hvor han mødte den romerske kejser Vespasian, men klagede til ham om romersk annektering af Achaia. Efter at han forlod for Kilikien, hvor han mødte sin søn Tito kejser, og fortsatte sin rejse til Syrien og Phoenicia.
Og her er det værd at sige noget vigtigt: Den ondskab af kejser Domitian og hans ægteskab med den smukke niece af Julia provokeret harme af Apollonius, som ikke tøver med at gå til Rom for at opsige. Hvad,Hvad der har gjort en moderne,, han hørte navnet Johannes Døberen, da han fordømte Herodes, Han gjorde lignende ting med Herodias og hendes datter Salome (Marks evangelium, afsnit F).
i forsøg, efter anholdelsen af ​​Apollonius Tyaneos, overværet af kejser Domitian selv, men suspenderede retssagen og lad anklagere til at forlade Rom.

Denne interessante oliemaleri 1874 er arbejdet i N. B. Starr og viser Apollonius.

Den 93 f.eks.. Apollonius deltog OL, Han gik til Oracle of Trophonius, to år forblev i Achaia og 95 vendte han tilbage til Efesos. Han behagede mordet på Domitian og stigningen i den romerske trone sin ven og philhellene Neroua.
Det faktum,, at Apollonius døde i dyb giratia i Trajan, i nærheden af 100 ad. og efimizeto at i alle ture helbredt syge, evict onde dæmoner, han gjorde divinations, Han sagde, at profetier og endda gjort "genopstandelse døde.".
Kan, sikkert frelse den romerske domstol var mirakel, og den vision, som han så tidspunktet for mordet på Domitians og alle, kombineret med dydige liv, De havde som konsekvens blive hædret efter hans død som en helt eller gud, og selv. Selv om, som vi læser, at Neoplatonist filosof Hierokles af Alexandria (5AD århundrede) elev af Plutarch, Det markerede den mest betydningsfulde af Jesu, forårsager krigen kirkehistorikeren Eusebios.
Apollonius, Som repræsentant for Pythagoræerne, forsøger at give mere åndelig indhold i korrupte polyteisme af hans dag. Der ikke forstå nogle af nutidens polyteister. Betragtes mytologi "arbejde af digtere", og kunne ikke lide det synlige repræsentation af guddom, men stærk kærlighed til frihed united en medfødt tendens til magi, profeti og det mirakuløse, ejer - hvis du vil- folk fra den tid.
Life of Apollonius Tyaneos beskrevet med mange fantastiske tilføjelser fra Moirageni og Philostratus, ved kendelse af Julia Domna, kone Septimius Severus og mor til Caracallas og Geta.O Apollonius (som en historisk person) Han efterlod nogle værker: Teletai eller om ofre (citater i Eusebius) og en bionic Pythagoras, som igen var en kilde til hans biografi af Pythagoras skrevet af Iamblichus af Chalkis (der citater)· fra den 77 Breve gemte vores, kunne, i alle tilfælde, nogle er ægte. ANGEL SAKKETOS

Den epictetus Ierapolitis (Hierapolis af Phrygia) født i midten af ​​det første århundrede datering af kristne og oprindeligt var en kejserlig tjener personale, af Epafroditus, som udgav ham, når engang han bosatte sig i Rom. Den epictetus studerede stoiske filosofi ved siden Mousonio Rufus og derefter lært sig selv at Rom, dukket op som en af ​​de mest alvorlige former for stoicisme

Epictetus IEROPOLITIS (CA. 50-138 e.kr.)
Født en slave i Hierapolis i Frygien, men han var så heldig at tjene i Rom en meget rig og uddannet frigivne, Epafroditus den, der gav trøst til mathitepsei den stoiske filosof Mousonio Rufus[ Vi ved en hel række stoiske filosoffer, der undervises med succes i Rom: Arius Didymus, ven af ​​August, den Chaeremon, lærer af Nero, etc.. Den stoiske filosofi var oprindelig meget populær i romerske intellektuelle kredse, hvor disse år var repræsenteret ved den berømte politiker, digter og filosof Lucius Seneca Annaios (4 BC-65 e.Kr.).] og senere befriet. nu undervise sig selv, Epictetus var i Rom i år Domitian forviste alle filosoffer (89 e.kr.). Forfulgt fra Italien, Han flyttede til Nicopolis i Epirus, hvor han fortsatte med at undervise med stor succes indtil sin død.
Han skrev ikke noget, men var elev i vores kendte historie Arrian (s.. 266), der flittigt Optag ordret, den fælles, som hørte, hans lektioner (Om sindsro, Hvordan ferein set Taq sygdomme, Til Epicurean og akademikere mv), og udgivet under titlen Diatrivai. Af de otte bøger af specialer har sparet fire, og en separat bog, manual, hvor Arrian blev igen opsummere den moralske undervisning af læreren. Hans filosofi var dybest set stoisk Epictet, med kynisme elementer. Rettet til den gennemsnitlige person, anbefale at kæmpe hans lidenskaber med logik og følge den guddommelige fri dioikisin.

Det har med rette påpeget, at Lodge i Greco år havde fremhævet to særligt vigtige filosoffer: en slave, Acquired, og en kejser, Marcus Aurelius, og, ikke overraskende, Hver af dem talte på sin egen måde: Epictetus rettet til mange, med rationelle argumenter, Marcus Aurelius selv, aforismer.

Marcus Aurelius

Marcus Aurelius (121-180 e.kr.)
Fræsere intron intron; kilden af ​​varerne.[ "Gennem (din) grave (til at søge)· midler (din) Det er kilden til gode. "] til jer selv 7.59
Marcus Aurelius havde mathitepsei den berømte romerske taler og taler og lærer Frontona og Herodes Atticus (s.. 257). Begge er beregnet til taleren, men til sidst sejrede hang til filosofi. Da kejser var uheldige: eksterne fjender og interne oprørere tvang ham til at passere mere end tyve års magt i krigsførelse.
Hans arbejde for sig selv er en slags dagbog, hvor filosoffen-kejser indspillet kortvarigt kommentarer (f.eks.. "De, der blev rost for have været leveret i glemmebogen, og dem, der roste dem har længe forsvundet ', 7.6), sententious domme (f.eks.. Unfair selv uretfærdigt, selv hvad det onde, 9.4), rådgivning og kategoriske imperativer for sig selv (f.eks.. Må ikke skam hjulpet, 7.7).
Filosofien stammer meget af Posidonius og erhvervet og fokuserer på etisk adfærd, anbefale indre frihed fra lidenskaber, ro, moderation, mildhed og tolerance - egenskaber, der karakteriserede ham og. Kun mod kristne var kompromisløs, måske fordi han så, hvor nemt deres religion kunne med den moralske undervisning i erstatning al praktisk filosofi.

Som du forventer, Konvergensen af ​​filosofiske systemer påvirket Akademiet, hvor filosoffer - det Eudorus (1th BC / 1st AD. århundrede.), Gaius (1st / 2nd AD. århundrede.), Alvin (2th AD. århundrede.) etc.. - på den ene vedtages og indarbejdes i platoniske Pythagoras teori, vandreskoler og stoisk ideer, på den anden fremmet deres positioner metafysiske og mystiske elementer Platonismen, forbereder omdannelse af den intense teologiske Nyplatonismen. Sidste i serien, den Celsus (2th AD. århundrede.) i sin sande grund til, at han satte, gætte, hvorfor, med kristne.

Den Sextus Empiricus (anden halvdel 2. - tidlig 3. ai.m. Ch.) Han var en filosof og læge, repræsentative for skepsis i filosofi og empiri i medicin, hovedsageligt kendt fra de bevarede skrifter, der er trukket mellem 180 og af den 200 m. X. Fra sit eget vidnesbyrd, der kom fra Grækenland og fra Diogenes Laertius der var discipel af Herodot læge haser og lærer Satourinou. Mulig overvejet sin virksomhed i Rom.[Verden Biografisk Ordbog, vol. 9(A), s.. 236, 1988] Empirisk navn, fordi det fulgte den empiriske (i modsætning til den dogmatiske eller teoretisk) medicinsk skole, som havde tætte relationer til den filosofiske skepsis

Sextus Empiricus (2th AD. århundrede.)
For hans liv ved kun, at han var en læge, den empiriske skole Herophilus (s.. 230). Men der er værkerne ((a)) Pyrroneioi plotte, et resumé af de synspunkter Pyrronos, grundlægger af School of overvejelser (s.. 221), og ((b)) meditere, består af fem bøger til doktrinære, dvs mod alle filosofferne, der tror på urokkelig relevansen af ​​deres teori, seks til matematiske bøger, dvs. mod alle dem, der elsker læring, holde eller undervise i en bestemt lektion: det grammatiske, taleren og lærer, astronomer, af naturlige, matematik i sin nuværende betydning, musikere mv.

Pyrroneiees Plotte -Alte Pinakothek- München

I alle disse lykkes det Sextus, anvender med stor dygtighed i begyndelsen af ​​Pyrronos der altid logῳ grund Antikviteter, at bevise ikke alene, at det, de tror, ​​de ved, er ubegrundet, og at ethvert forsøg på at lære noget bestemt og korrekt originaly forgæves.
Rammende bemærkede, at "ryste [med deres argumenter] kognitive rationalitet muligheder, repræsentanter for skepsis hjulpet, dem uforvarende, gøre plads for mystik. " ((A). Lescaut)
om 200 ad. en velhavende borger Oenoanda i Lykien, Diogenes, fundamentalistisk filosofi Epicurus (s.. 216), etableret efter hans død til at bygge en kæmpe inskription (ovenfor 40 meter i længden!) "Til gavn for byen og udlændinge, der besøger". indskriften, fundet fragmentarisk og offentliggjort af arkæologer, indeholdt fire egne skrifter, aforismer og bogstaver - alle inden for rammerne af de epikuræiske filosofi.

Moderne af Diogenes må have været de ambulante Aristocles fra Messina på Sicilien, forfatter til et værk om filosofi, hvorfra klip gemmes os.
Elev var Alexander af Aphrodisias af Kilikien (2nd / 3rd AD. århundrede.), holder sæde Promenade grundlagt af Marcus Aurelius i Athen. Det var selvfølgelig en overdrivelse, når byzantinerne kaldte den anden Aristoteles, men ikke når han karakteriseret exigitin par excellence: fortolkningen af ​​notater (i Metafysik, i detaljer, meteorologisk et) kendetegnet ved stringent fremgangsmåde og sjældne dømmekraft.

Den sidste filosofiske bevægelse af den græske oldtid, den Nyplatonismen, Han dukkede op og trivedes i 3. e.Kr.. århundrede. Typisk var en fortsættelse af Platonismens Academy, som havde mellemtiden spaltet flerhed Pythagoras, aristoteliske, stoisk etc.. elementer. Men væsentlige Nyplatonismen udviklet sig til en virkelig ny bevægelse: den ideokratia, devalueringen af ​​de materielle verden og vise begreber som absolut, mentale katarsis Fed. De reagerede bedre end nogen andre filosofiske lære til de åndelige behov hos befolkningen i den sene Greco æra søgte Enosis metafysiske forløsning fra virkeligheden.
Pioneer Neo-platonisme overvejet Ammonius Saccas [Ulovlige poser af givet hvorfor, fattig i sin ungdom, bæretasker at leve.] Alexandria (2nd / 3rd AD. århundrede.), Born Christian men valgte at blive nationalt og filosof. Ammonious havde ingen skriftlige arbejde og undervisning i vores ukendt. men han havde, som lærer af platoniske filosofi i Alexandria, store elever, blandt dem de ubestridelige archegetes af Nyplatonismen, Plotin.

den Philostratus

Philostratus
den Philostratus (160/170 – 244/249 e.kr.) er, sammen med Dio Chrysostomos, den vigtigste repræsentant for Second Sofistik. Selv om han kalder sig selv en athensk født i Lemnos og levede i slutningen af ​​det 2. århundrede. og den første halvdel af det 3. århundrede. ad. Han gik til Athen for at studere og senere bosatte sig i Rom, tidspunktet for Septimius Severus regerede, hvor han fik den til fordel for hans kone og mor til kejser Caracallas, Julia Domna. Efter den 217, så blev tragisk ende Julia Domna og Caracalla, Han vendte tilbage til Athen (Men i en anden version gik han til Tyrus, hvor de fik politiske rettigheder) til at fungere som en mester i sofisteri.[Verden Biografisk Ordbog, vol, 9B p. 298, udgivelse Athen 1988] Af de overlevende værker "filostrateiou krop" Flavius ​​Philostratus tilskrives følgende:
Lever af sofisterne i to bøger. I den første bog nævnte seksogtyve filosoffer-sofister, Protagoras med første og sidste Aeschines, mens i den anden treogtredive talere, af forfatterne til den nye retning som den samme forfatter.. Faktisk bogen Philostratus gav sit navn til den foryngende flytte: anden Sofistiken.
heroiske. dialog, som viser mange ligheder i skopothesia og i karakter med den bioniske Apollonius Tyaneos.
gymnastik. Det hører med til traditionen med motiverende årsager, der giver pålidelige oplysninger om de spil, former for sport og proponiseos metoder.
Nero. dialog, som mindede meget Lucian, fejlagtigt tilskrives ham. I sit arbejde filosoffen Mousionas klage hybris af tyranni.
breve. samling har overlevet halvfjerds tre bogstaver, skrevet i udsmykkede stil, hvoraf de fleste er sexlegetøj. Den 73th har behandlet Julia Domna og en undskyldning og forsvar af sofistiske.
billeder, to bøger. Det hører med til traditionen med retoriske 'udtryk' kunst. Beskrevet femogtres malerier fra den stil synspunkt er den smukkeste arbejde Philostratus.[arbejder Philostratus, mængder 7 Nej.. 307-312, ed. kaktus] Life of Apollonius Tyaneos. Hans ry skylder primært Philostratus otte bøger var: Disse hvori Tyana Apollonion.[Konstantin Cavafy Sages ikke tilgængelig ] Nationale at bruge det som en modvægt til den dramatiske udbredelsen af ​​kristendommen ødelagt billedet af denne historisk person (Apollonius Tyaneos) tilsætning fortællinger Wonderland og præsentere en formidabel wizard på en måde, der forårsagede reaktionen Lucian Alexander eller Psefdomantin.[Lucian, Alexander og Oracle]

Plotin (anses for at være i hovedet ) Det var en vigtig filosof af senantikken og grundlægger af neo-platoniske skole i filosofi

Plotin (205-270 e.kr.)
Lykopoli født i Egypten, studerede ved Alexandria, hvor otte og tyve år gennemgået Ammonius Sakka, begejstret undervisning og blev hos ham elleve år. Derefter, at kende den persiske og indiske filosofi, fulgte kejser gordiske III i hans kampagne i Mesopotamien, men snart den gordiske blev dræbt og Plotin rejste, først i Antioch, derefter i Rom, hvor han bosatte sig og forblev undervise de sidste femogtyve år af sit liv.
Den asketiske personlighed og hans undervisning imponerede romerne, hvis ry for visdom og retfærdighed for spredning, og der var mange, der bad ham om at løse deres uoverensstemmelser eller til at styre som adoptivfar til barn egenskaber, der var blevet forældreløse.
Men ingen spekulerer igen mange studerende var bemærkelsesværdigt, og læring, der forsøgte, men mislykkedes, at forme sin undervisning på modellen af ​​sokratiske dialog, fordi blev afholdt diskussionerne og mange komplet uorden snak (liv 3.37).
Efter hans lærer Ammonius og Socrates, Plotin gav ikke betydning for det skrevne ord. Langsomt og med besvær sine elever overtalte ham til at skrive.
Så, de sidste år af sit liv, Plotinus Record 54 kapitler fra filosofien om. De overgav disciple, og dem Porphyry (s.. 284) den tachtopoiise i seks grupper af ni fonde, afhængigt af deres emne, og udgivet under titlen Nine.

Plotin eller kejser Gallienus; Det er uvist, hvad der præcist er afbildet i midten af ​​relieffet kendt som "The sarkofag af Plotin" Den særlige vigtige position Plotin og appellen af ​​den romerske samfund stadig synes at respektere, at nærede i ansigtet af kejser Gallienus og hans kone Salonina .Malista, Plotin, ønsker at bygge deres venskab, Han søgte at bygge en filosofi by i Campania, hvor fulgte love Platon og havde Platonopolis navn. Han planlagde at gå på pension der med sine venner og disciple. Men da Porphyry nogle af hoffolk af kejseren stod forhindringer og planen blev ikke gennemført. Selv før død Plotin forlod nogle mindeværdige og gådefulde ord til sine disciple og sagde: "Prøv at Reducere din Gud ind i svovl til stede i hele". døde i 270 ad. have levet op til 66 år. Hun afslørede ikke til nogen præcis, hvornår han blev født, heller ikke dagen for hans fødselsdag, fordi ingen ønskede at yde ofre eller måltider til fødselsdag, selvom den traditionelle fødselsdag Platon og Sokrates blev afholdt ofre og citerede måltid til sine kammerater [Det blev nævnt, at det måske Plotin nægtede at afsløre hans fødselsdag og hjemstedet snarere foragtet, fordi sådanne spørgsmål, men fordi han var bange for, at afsløre den kunne udøve indflydelse på de forskellige konkurrenter gennem magi.].

Plotin skrev ligesom du talte: sproget er blandet, hans pension unormal, stil klodset og terminologi ofte konstruerede af ham, men alligevel, hvorfor har vitalitet og vil blive læst glædeligt, hvis det ikke var så komplekse betydninger og abstrakte.
Plotin han aldrig hævdet, at han bragte i noget nyt filosofi. Omvendt, insisterede hun siger en anden gjorde fortolke deres forgængere, Platon og platoniske. Korrekt, men ny var netop fortolkningen af ​​platoniske teori, sammensætningen af ​​akkumulerede faglig viden, den måde, han systematiserede den diffuse materiale - det samlede billede af platonisme, som projiceret fængslende sit publikum. Typisk undervisning af den platoniske i, som nu ikke kun er identificeret med dyd og skønhed, og var kilden til alle væsener.
Med denne næsten guddommeliggjort, uafhængig og absolut i Plotin lært, at folk kunne, med motion og mystisk ekstase, forene - noget han, hvis vi mener Porphyry, de mislykkede fire gange.

Studerende af Plotin stod ((a)) læge Efstochios fra Alexandria, der dukkede op i hans sidste timer, havde han udstedt, før Porphyry, værker af læreren, og ((b)) de Amelios fra Etruria, forfatter til en række bemærkelsesværdige filosofiske afhandlinger, men tabte. Både arbejde overskygget af udgivelse og fortolkning velstand af en anden elev, Porphyry.

Porfyrios (234-301/4 e.kr.)
Porphyry var Syros fra Tyrus. første Mathitepse atheneren Academy, efter fem år skolens af Plotin i Rom. Så afgjort han for et stykke tid på Sicilien, men vendte tilbage til Rom efter døden af ​​sin herre til at efterfølge ham i det primære.
Porphyry redigerede, som vi har set, udstedelse ni Plotin, men han skrev mange. fra 65 arbejder, at vi ved, at han havde skrevet overlevede ikke på trods af ni, blandt dem den dyrebare Perry Plotin liv og rækkefølge af denne bog, og en biografi endnu, Pythagoras liv.
Af de resterende skelne den udlægning af Odysseiᾳ larvestadiet Andrews, hvor vores berømte grotte af Ithaca (n 102-12) fortolkes allegorisk som et symbol på den håndgribelige verden i ᾧ som megistῳ ierῷ sjæle diatrivousin (12), og til Marcellus, hans kone, rådgivende brev, hvor tro, sandhed, Amor og håb vist som fire elementer, som hjælp til at nærme manden Gud. Af de tabte værker endsige huske mod kristne, hvor filosoffen uenige med den bibelske cosmogenesis, inkarnationen af ​​Kristus og det andet komme.
Porphyry optaget ham mere end nogen anden mands forsøg på at sikre frelse sin sjæl, katanikontas sind og vilje af de lidenskaber og dæmoner (!) der bebor. Men, ideen var ikke særlig originalt, han gav mere vægt på den rette forståelse, kommentar og formidling af Platons filosofi, Aristoteles og Plotin, hvor hans bidrag var betydelig sandhed.

Fra platonisme til Nyplatonismen, Plotin og Porphyry i, akademisk teori i stigende grad bevæger sig væk fra sine traditionelle filosofiske problemer, i stigende grad på udkig efter og levere svar på teologiske spørgsmål i stedet for filosofisk. Den samme tendens fortsatte i tredje vigtig repræsentant for Nyplatonismen, Iamblichus.

Iamblichus

Iamblichus (CA. 250-325 e.kr.)
Iamblichus var Syros, som Porphyry, der underviste filosofi i Rom, men selvfølgelig der ikke stoppe elev og lærer at argumentere senere i mange. Dybt religiøse og mystiske natur, Iamblichus og han troede på eksistensen af ​​dæmoner, men mens Porphyry tilknappet fra divination, magi og ethvert forsøg på at påvirke guderne med mystiske ritualer og trolddom, Iamblichus skønnes dem nødvendige for filosof til tilgang, gennem formidling af dæmoner, guddommelig viden.
Som du forventer, tilbøjeligheden til mystik og teosofi førte ham til at studere i dybden Pythagorism og ønsker at sprede. Fra den komplekse opgave med synagoger overlevede Pythagoras doktriner om Pythagoras liv, Årsag til incitamentet i filosofi, den theologized aritmetiske etc..
Endnu, som ægte Neoplatonist, Iamblichus ikke undlade at kommentere på nogle værker af Aristoteles og Platon, tro, at han talte med Riddles (hints) og foreslå nye måder fortolkning.

Ten biografi for Iamblichus, især for de år af sin ungdom, De er knappe. Ætling af velhavende og aristokratisk familie, født omkring 250 m. X. Halkida det Hollow Syrien. Det siges, at hans familie nedstammede fra kongerne af præster EMP (dag Homs), Byen er berømt for tempel solguden syrofoinikikou Heliogabalus. Stolt af sin nationale oprindelse, Han nægtede at vedtage græsk eller latinsk navn, i henhold til den brugerdefinerede af de gange og beholdt den syriske For-mlikou, "Gud regulerer". Oprindeligt studerede Nyplatonismen nær Anatolius Walker, en af ​​de første disciple Porphyry og dernæst af samme Porphyry, førende discipel af Plotin, sandsynligvis i Rom, som det lykkedes ham at placeringen af ​​Kronprins af neo-platoniske skole. Men tidligere havde han grundlagde sin egen skole i Syrien, hvor hans berømmelse tiltrak mange studerende fra alle de østlige provinser af det romerske imperium.

Det vides ikke, hvornår eller hvordan netop han døde Iamblichus, sandsynligvis omkring 330, kort efter den første økumeniske Råd lige før kristendommen blevet den officielle religion i det østromerske rige. Af de mange studerende skiller sig ud Sopatros den Apamea og Aedesius, der efterfulgte ham på den syriske Skole, og hans elev Aidesiou, Maximus i Efesus, lærer af kejser Julian. Men den forreste continuator af Iamblichus er Proklos, Efterfølger af den athenske Skole. Dybt påvirket af læren af ​​Iamblichus er de såkaldte "pseudo-Dionysius" projekter, der havde en stor indflydelse på middelalderens kristne tanke.

Fra "kaldæiske teologi" af Iamblichus reddet seks bøger: The Life of Pythagoras, Incitamentet til Philosophy, På den fælles matematiske, På Nikomachos Gerase Numerisk Input, Den theologized af Aritmetik og på den egyptiske mysterier. Også, omfattende uddrag fra "Soul", ved Letters to Macedonius og Sopatros "On Doom", og til Dexippou og Sopatros "On dialektik", gemt i "Anthology" af Stovaiou.

Filosofien tilgang til religion udtrykker en bevægelse, den hermetism, der for ham spekulerer på, om det var et filosofisk system eller religiøse implikationer, mere korrekt, rapturous (monoteistisk!) religion med filosofiske fundament. Begyndelsen placeret i alexandrinske år, kanten af ​​den græsk-romerske æra. I den græske litteratur er repræsenteret ved fortolkningen Trismegistus,[Hermes Trismegistos var det græske navn for den egyptiske gud Thoth] et organ fra en række forskellige årsager, som eksisterer side om side inden for deres kompatible eller modstridende beviser fra mange religioner. Først og vigtigste grund Pymander ("Shepherd male"), hvor den enslydende Gud-Mind afslører hemmelige sandheder om verdens skabelse.

Resources Limited

Verden Biografisk Ordbog, udgivelse Athen 1988
Diogenes Laertius, Lives filosofi