Amphipolis.gr | Sammensværgelse af Darius

vi er i 522 f.eks.. Den største imperium universet rystet af en dynastiske krise, som har alle de egenskaber, politiets historie mysterium. Den retmæssige konge er en kampagne i Egypten, som han vandt. Alt var anmassende, men nu ser det ud til at synke ned i galskaben som myrde familiemedlemmer, herunder hans bror, hvorfor, måske ikke uretfærdigt, har mistanke om, at konspirerer imod den kongelige trone.
På vej tilbage, Kong modtager en budbringer, der informerer ham om, at den myndighed i Persien har taget en tronraner præsenteret som bror konge. Kort efter prinsen såret i benet under mystiske omstændigheder, og snart dør af traumer. En gruppe af persiske adel conspiring at vælte tronraneren. Planerne for de sammensvorne lykkes og kongemagt går til den mand, der vil bringe det persiske imperium på højden af ​​sin herlighed.

Lad os se, hvordan nuværende historien om de forskellige tilgængelige kilder, før vi forsøger at forklare disse fortællinger, deres modsætninger og kontraster mellem dem, og, derefter, at opspore enhver historisk virkelighed data kan indeholde eller skjule ....

(J). kilder

Som den største af vores tid achaimenidologos, Pierre Briand [«Histoire de l’Empire Perse (De Cyrus à Alexandre)«, Fayard, Paris, 1996, ΣΕΛ. 109], ο ιστορικός που επιχειρεί να διαλευκάνει τη δυναστική κρίση του 522 εξαρτάται κατά τρόπο σχεδόν απόλυτο από τις ελληνικές πηγές της κλασσικής αρχαιότητας, især ved Herodot.

(J). (A). De græske kilder

(a). Den version af Herodot: Historikeren Halikarnassos præsenterer den persiske konge Kambyses som en sindslidende person,. Den sindssyge manifesterer som havende første offer søskende bror, den Smerdis. Den vrede af linealen mod hans bror har, Ifølge Herodot, dobbelt årsag: første, fornærmelse mod den person af kongen, όταν ο αδελφός του είναι ο μόνος από τους Πέρσες που επιχειρεί και κατορθώνει να λυγίσει το τόξο που φέρνει δώρο στον Καμβύση ο ηγεμόνας των Αιθιόπων. For det andet, το ότι ο Καμβύσης βλέπει σε όνειρο τον αδελφό του να κάθεται στον βασιλικό θρόνο. Οι λόγοι αυτοί είναι αρκετοί για να διατάξει τον ακόλουθό του, τον Πρηξάσπη, να δολοφονήσει τον Σμέρδι:
«Καμβύσης δέ, ὡς λέγουσι Αἰγύπτιοι, αὐτίκα διὰ τοῦτο τὸ ἀδίκημα ἐμάνη, ἐὼν οὐδὲ πρότερον φρενήρης. καὶ πρῶτα μὲν τῶν κακῶν ἐξεργάσατο τὸν ἀδελφεὸν Σμέρδιν ἐόντα πατρὸς καὶ μητρὸς τῆς αὐτῆς, τὸν ἀπέπεμψε ἐς Πέρσας φθόνῳ ἐξ Αἰγύπτου, ὅτι τὸ τόξον μοῦνος Περσέων ὅσον τε ἐπὶ δύο δακτύλους εἴρυσε, τὸ παρὰ τοῦ Αἰθίοπος ἤνεικαν οἱ Ἰχθυοφάγοι, τῶν δὲ ἄλλων Περσέων οὐδεὶς οἷός τε ἐγένετο. ἀποιχομένου ὦν ἐς Πέρσας τοῦ Σμέρδιος ὄψιν εἶδε ὁ Καμβύσης ἐν τῷ ὕπνῳ τοιήνδε· ἔδοξέ οἱ ἄγγελον ἐλθόντα ἐκ Περσέων ἀγγέλλειν ὡς ἐν τῷ θρόνῳ τῷ βασιληίῳ ἱζόμενος Σμέρδις τῇ κεφαλῇ τοῦ οὐρανοῦ ψαύσειε. πρὸς ὦν ταῦτα δείσας περὶ ἑωυτοῦ μή μιν ἀποκτείνας ὁ ἀδελφεὸς ἄρχῃ, πέμπει Πρηξάσπεα ἐς Πέρσας, ὃς ἦν οἱ ἀνὴρ Περσέων πιστότατος, ἀποκτενέοντά μιν. ὁ δὲ ἀναβὰς ἐς Σοῦσα ἀπέκτεινε Σμέρδιν, οἳ μὲν λέγουσι ἐπ᾽ ἄγρην ἐξαγαγόντα, οἳ δὲ ἐς τὴν Ἐρυθρὴν θάλασσαν προαγαγόντα καταποντῶσαι» (Herodot, βιβλίο Γ΄ Θάλεια, 30, 1-3).

Ο Αλικαρνασσεύς παραθέτει στη συνέχεια όλα τα εγκλήματα που διαπράττει μέσα στην παράνοιά του ο Καμβύσης: σκοτώνει την αδελφή και σύζυγό του, η οποία μάλιστα εγκυμονεί. Θάβει ζωντανούς δώδεκα νέους ευγενείς Πέρσες. Βασανίζει τον πρώην βασιλιά της Λυδίας, τον Κροίσο. Στο ίδιο πλαίσιο εντάσσεται και η φρικιαστική εκτέλεση του βασιλικού δικαστή Σισάμνη, τον οποίο ο Καμβύσης, κρίνοντάς τον ένοχο χρηματισμού, διατάζει να γδάρουν και με το δέρμα του να ντύσουν τον θρόνο στον οποίο θα κάθεται ο νέος βασιλικός δικαστής (ο Οτάνης, γιος του εκτελεσθέντος), έτσι ώστε να είναι διπλά προσεκτικός κατά την έκδοση των αποφάσεών του.

Mens, selv om, ο Καμβύσης παραμένει στην Αίγυπτο, δύο αδέλφια που είναι Μάγοι, ανήκουν δηλαδή στην κάστα των Ιρανών ιερέων, εκμεταλλεύονται το γεγονός ότι η δολοφονία του αδελφού του βασιλιά είχε κρατηθεί μυστική. Ο ένας από αυτούς, ο Πατιζείθης ανέβασε στο βασιλικό θρόνο τον αδελφό του που έφερε το ίδιο όνομα με τον δολοφονημένο αδελφό του Καμβύση και του έμοιαζε πολύ! Τα νέα φτάνουν και στο στρατόπεδο του Καμβύση, κατά την επιστροφή του από την Αίγυπτο, ενώ αυτός βρίσκεται στη Συρία.
«Καμβύσῃ δὲ τῷ Κύρου χρονίζοντι περὶ Αἴγυπτον καὶ παραφρονήσαντι ἐπανιστέαται ἄνδρες Μάγοι δύο ἀδελφεοί, τῶν τὸν ἕτερον καταλελοίπεε τῶν οἰκίων μελεδωνὸν ὁ Καμβύσης. οὗτος δὴ ὦν οἱ ἐπανέστη μαθών τε τὸν Σμέρδιος θάνατον ὡς κρύπτοιτο γενόμενος, καὶ ὡς ὀλίγοι εἴησαν οἱ ἐπιστάμενοι αὐτὸν Περσέων, οἱ δὲ πολλοὶ περιεόντα μιν εἰδείησαν. Πρὸς ταῦτα βουλεύσας τάδε ἐπεχείρησε τοῖσι βασιληίοισι. ἦν οἱ ἀδελφεός, τὸν εἶπά οἱ συνεπαναστῆναι, οἰκὼς μάλιστα τὸ εἶδος Σμέρδι τῷ Κύρου, τὸν ὁ Καμβύσης ἐόντα ἑωυτοῦ ἀδελφεὸν ἀπέκτεινε· ἦν τε δὴ ὅμοιος εἶδος τῷ Σμέρδι καὶ δὴ καὶ οὔνομα τὠυτὸ εἶχε Σμέρδιν. Τοῦτον τὸν ἄνδρα ἀναγνώσας ὁ Μάγος Πατιζείθης ὥς οἱ αὐτὸς πάντα διαπρήξει, εἷσε ἄγων ἐς τὸν βασιλήιον θρόνον. ποιήσας δὲ τοῦτο κήρυκας τῇ τε ἄλλῃ διέπεμπε καὶ δὴ καὶ ἐς Αἴγυπτον προερέοντα τῷ στρατῷ ὡς Σμέρδιος τοῦ Κύρου ἀκουστέα εἴη τοῦ λοιποῦ ἀλλ᾽ οὐ Καμβύσεω.

Οἵ τε δὴ ὦν ἄλλοι κήρυκες προηγόρευον ταῦτα καὶ δὴ καὶ ὁ ἐπ᾽ Αἴγυπτον ταχθείς, εὕρισκε γὰρ Καμβύσεα καὶ τὸν στρατὸν ἐόντα τῆς Συρίης ἐν Ἀγβατάνοισι, προηγόρευε στὰς ἐς μέσον τὰ ἐντεταλμένα ἐκ τοῦ Μάγου» (Herodot, Θάλεια, 61-62).

I første omgang, ο Αχαιμενίδης καταλαμβάνεται από τύψεις, γιατί συνειδητοποιεί ότι μάλλον άδικα είχε εκτελέσει τον αδελφό του, μια και άλλος τελικά ήταν ο σφετεριστής. derefter, η λογική επικρατεί κι ο Καμβύσης αποφασίζει να επιστρέψει το ταχύτερο δυνατό στα Σούσα για να αντιμετωπίσει τον σφετεριστή. Som, selv om, ανεβαίνει στο άλογό του, το ξίφος του φεύγει από τη θήκη και τον τραυματίζει σοβαρά στο πόδι.

«Ἐνθαῦτα ἀκούσαντα Καμβύσεα τὸ Σμέρδιος οὔνομα ἔτυψε ἡ ἀληθείη τῶν τε λόγων καὶ τοῦ ἐνυπνίου· ὃς ἐδόκεε ἐν τῷ ὕπνῳ ἀπαγγεῖλαι τινά οἱ ὡς Σμέρδις ἱζόμενος ἐς τὸν βασιλήιον θρόνον ψαύσειε τῇ κεφαλῇ τοῦ οὐρανοῦ. Μαθὼν δὲ ὡς μάτην ἀπολωλεκὼς εἴη τὸν ἀδελφεόν, ἀπέκλαιε Σμέρδιν· ἀποκλαύσας δὲ καὶ περιημεκτήσας τῇ ἁπάσῃ συμφορῇ ἀναθρώσκει ἐπὶ τὸν ἵππον, ἐν νόῳ ἔχων τὴν ταχίστην ἐς Σοῦσα στρατεύεσθαι ἐπὶ τὸν Μάγον. Καί οἱ ἀναθρώσκοντι ἐπὶ τὸν ἵππον τοῦ κολεοῦ τοῦ ξίφεος ὁ μύκης ἀποπίπτει, γυμνωθὲν δὲ τὸ ξίφος παίει τὸν μηρόν… τῷ δὲ ἔτι πρότερον ἐκέχρηστο ἐκ Βουτοῦς πόλιος ἐν Ἀγβατάνοισι τελευτήσειν τὸν βίον. ὃ μὲν δὴ ἐν τοῖσι Μηδικοῖσι Ἀγβατάνοισι ἐδόκεε τελευτήσειν γηραιός, ἐν τοῖσί οἱ ἦν τὰ πάντα πρήγματα· τὸ δὲ χρηστήριον ἐν τοῖσι ἐν Συρίῃ Ἀγβατάνοισι ἔλεγε ἄρα. Καὶ δὴ ὡς τότε ἐπειρόμενος ἐπύθετο τῆς πόλιος τὸ οὔνομα, ὑπὸ τῆς συμφορῆς τῆς τε ἐκ τοῦ Μάγου ἐκπεπληγμένος καὶ τοῦ τρώματος ἐσωφρόνησε, συλλαβὼν δὲ τὸ θεοπρόπιον εἶπε “ἐνθαῦτα Καμβύσεα τὸν Κύρου ἐστὶ πεπρωμένον τελευτᾶν„» (64).

Ο Καμβύσης αντιλαμβάνεται ότι μάλλον το τέλος του πλησιάζει. Καλεί τους ευγενείς και τους αποκαλύπτει την αλήθεια. Τη δολοφονία του αδελφού του, τους λόγους για τους οποίους την αποφάσισε, τον σφετερισμό της εξουσίας από τον Μάγο (65). Men, οι Πέρσες ευγενείς της ακολουθίας του Καμβύση δεν φαίνεται να πιστεύουν τα περί συνωμοσίας Μάγων και μάλλον θεωρούν ότι σφετεριστής είναι ο αδελφός του βασιλιά. Αποδίδουν τα λόγια του Καμβύση στο μίσος που είχε για τον αδελφό του και θεωρούν ότι σκοπός του είναι να κάνει όλους τους Πέρσες να στραφούν κατά του δεύτερου και να μην τον αφήσουν στον θρόνο των Αχαιμενιδών. Λίγες μέρες αργότερα, η γάγγραινα που προκάλεσε το τραύμα παίρνει τον Καμβύση στον κόσμο των νεκρών.

«μετὰ δὲ ταῦτα ὡς ἐσφακέλισέ τε τὸ ὀστέον καὶ ὁ μηρὸς τάχιστα ἐσάπη, ἀπήνεικε Καμβύσεα τὸν Κύρου, βασιλεύσαντα μὲν τὰ πάντα ἑπτὰ ἔτεα καὶ πέντε μῆνας, ἄπαιδα δὲ τὸ παράπαν ἐόντα ἔρσενος καὶ θήλεος γόνου. Περσέων δὲ τοῖσι παρεοῦσι ἀπιστίη πολλὴ ὑπεκέχυτο τοὺς Μάγους ἔχειν τὰ πρήγματα, ἀλλ᾽ ἠπιστέατο ἐπὶ διαβολῇ εἰπεῖν Καμβύσεα τὰ εἶπε περὶ τοῦ Σμέρδιος θανάτου, ἵνα οἱ ἐκπολεμωθῇ πᾶν τὸ Περσικόν» (66, 2-3).

Για επτά μήνες ο σφετεριστής βασιλεύει ανενόχλητος. Λαμβάνει μάλιστα και φιλολαϊκά μέτρα για να εδραιώσει την εξουσία του (τριετής φορολογική ατέλεια). derefter, ο Ηρόδοτος εμφανίζει τον Οτάνη, έναν από τους ευγενέστερους των Περσών, να υποψιάζεται την απάτη του ψευδο-Σμέρδιος. Ρωτά την κόρη του, την Φαιδύμη, η οποία ήταν σύζυγος του Καμβύση και τώρα αυτού που εμφανίζεται ως Σμέρδις. Εκείνη του απαντά ότι ποτέ δεν έχει δει τον Σμέρδι κατά πρόσωπο. Ο Οτάνης της λέει να ρωτήσει την Άτοσσα που εκτός από βασιλική σύζυγος είναι και αδελφή του Καμβύση και του Σμέρδιος. Αυτή θα ξέρει καλά αν πρόκειται για τον αδελφό της ή για κάποιον σφετεριστή. Η Φαιδύμη απαντά ότι δεν μπορεί να δει την Άτοσσα, μια και βρίσκονται σε διαφορετικά διαμερίσματα και ο βασιλιάς δεν επιτρέπει στη μια βασιλική σύζυγο να δει την άλλη (68). Ο Οτάνης αρχίζει να βεβαιώνεται για την πλαστοπροσωπία. Γνωρίζοντας ότι ο Καμβύσης είχε τιμωρήσει τον Μάγο Σμέρδι για κάποιο παράπτωμα κόβοντάς του τα αυτιά («τοῦ δὲ Μάγου τούτου τοῦ Σμέρδιος Κῦρος ὁ Καμβύσεω ἄρχων τὰ ὦτα ἀπέταμε ἐπ᾽ αἰτίῃ δή τινι οὐ σμικρῇ»), ζητά από την κόρη του να διαπιστώσει η ίδια αν ο «βασιλιάς» έχει αυτιά ή όχι. Όταν η Φαιδύμη του δίνει την αναμενόμενη αρνητική απάντηση, ο Οτάνης βάζει σε εφαρμογή το σχέδιό του. Καλεί δύο άλλους ευγενείς, τον Ασπαθίνη και τον Γοβρύα και αποφασίζουν να σκοτώσουν τον Μάγο σφετεριστή. Ο κάθε συνωμότης αναλαμβάνει να βρει κι έναν ακόμη συνεργό (ο Οτάνης προσεταιρίζεται τον Ινταφέρνη, ο Γοβρύας τον Μεγάβυζο και ο Ασπαθίνης τον Υδάρνη). Τότε εμφανίζεται στα Σούσα κι ένας άλλος σπουδαίος Πέρσης αριστοκράτης, ο Δαρείος, τον οποίο οι υπόλοιποι καθιστούν αμέσως συμμέτοχο στο σχέδιό τους.

«γεγονότων δὲ τούτων ἓξ παραγίνεται ἐς τὰ Σοῦσα Δαρεῖος ὁ Ὑστάσπεος ἐκ Περσέων ἥκων· τούτων γὰρ δὴ ἦν οἱ ὁ πατὴρ ὕπαρχος. ἐπεὶ ὦν οὗτος ἀπίκετο, τοῖσι ἓξ τῶν Περσέων ἔδοξε καὶ Δαρεῖον προσεταιρίσασθαι» (70).

Ο Δαρείος αποκτά ηγετικό ρόλο στη συνωμοσία. Ενώ ο Οτάνης προτείνει να καθυστερήσουν την εφαρμογή του σχεδίου μέχρι να ήσουν την εφαρμογή του σχεδίου μέχρι να βεβαιωθούν για την επιτυχία τους, ο Δαρείος προτείνει να αναλάβουν αμέσως δράση, άποψη την οποία επιβάλλει (76). Faktisk, Δαρείος και Γοβρύας εισβάλλουν στα βασιλικά διαμερίσματα του ανακτόρου στα Σούσα κι ο πρώτος σκοτώνει τον Μάγο σφετεριστή, ενώ ο δεύτερος τον έχει προηγουμένως ακινητοποιήσει (78).

Derefter, οι συνωμότες συσκέπτονται για το τι πρέπει να πράξουν όσον αφορά τη διακυβέρνηση της αυτοκρατορίας. Ο Ηρόδοτος τους εμφανίζει να διατυπώνουν πολιτικές απόψεις εξόχως ελληνικές. Ο Οτάνης υποστηρίζει μια μορφή δημοκρατικού πολιτεύματος, καθώς μιλά για «ισονομία» με την αρχαιοελληνική σημασία της λέξης (dvs.. της ίσης συμμετοχής των πολιτών στα αξιώματα και τις ευθύνες της διακυβέρνησης) (80), ο Μεγάβυζος μιλά ως υποστηρικτής της ολιγαρχίας (81), ενώ ο Δαρείος υποστηρίζει τη διατήρηση του θεσμού της βασιλείας (82). Όπως αναμένεται, η άποψη του Δαρείου επικρατεί και μένει να αποφασισθεί ο τρόπος επιλογής του νέου βασιλέα μεταξύ των επτά. Ο τρόπος αυτός είναι η… ιππομαντεία: βασιλιάς θα γίνει αυτός που την επόμενη αυγή το άλογό του θα χλιμιντρίσει πρώτο (84)! Ο Δαρείος φυσικά θα νικήσει, χάρη στο σόφισμα του ιπποκόμου του, του Οιβάρη (85-87).

«Δαρεῖός τε δὴ ὁ Ὑστάσπεος βασιλεὺς ἀπεδέδεκτο» (88,1).

Προκειμένου δε να νομιμοποιήσει περισσότερο την εξουσία του, ο Δαρείος νυμφεύεται δύο κόρες του Κύρου, την Άτοσσα, που υπήρξε σύζυγος και του Καμβύση και του ψευδο-Σμέρδιος, και την Αρτυστώνη, αλλά και την Πάρμυ, κόρη του Σμέρδιος, του αδελφού του Καμβύση, og, φυσικότατα, την κόρη του Οτάνη, η οποία αποκάλυψε την πλαστοπροσωπία του Μάγου, τη Φαιδύμη (88, 2).

(b). Οι υπόλοιπες αρχαιοελληνικές πηγές: Χωρίς να έχουν την έκταση και τη γλαφυρότητα της μυθιστορηματικής διήγησης του ιστορικού από την Αλικαρνασσό, κι άλλοι Έλληνες συγγραφείς αναφέρονται στην περσική δυναστική κρίση του 522 ή σε πρόσωπα και γεγονότα σχετικά με αυτήν.

Στην Κύρου Παιδεία, ο Ξενοφών δεν ασχολείται με γεγονότα μεταγενέστερα του θανάτου του Κύρου (αν μπορούμε να πούμε ότι στο συγκεκριμένο ηθικοπλαστικό σύγγραμμα ο Αθηναίος ασχολείται με γεγονότα). Μνημονεύει όμως τον αμφιθαλή αδελφό του Καμβύση ως Ταναοξάρη.

Στους Πέρσες, ο Αισχύλος μνημονεύει τον αδελφό του Καμβύση, τον οποίο ονομάζει Μάρδο: «Κύρου δὲ παῖς… πέμπτος δὲ Μάρδος ἦρξεν, αἰσχύνη πάτρᾳ θρόνοισί τ´ ἀρχαίοισι» (773-775). Αναφέρει ότι βασίλεψε και τον χαρακτηρίζει ντροπή της δυναστείας, αλλά δεν κάνει λόγο για σφετερισμό από κάποιο Μάγο.

Πολύ πιο εκτενή αναφορά στα γεγονότα κάνει ο Κτησίας, ο Έλληνας αρχίατρος της περσικής αυλής στα χρόνια του Αρταξέρξη Β΄ (405-359). Στα Περσικά, ο Κτησίας ονομάζει Τανυοξάρκη τον αδελφό του Καμβύση. Αιτία του χαμού του Τανυοξάρκη είναι, κατά τον Κτησία, η σφοδρή διαμάχη του με τον Μάγο Σφενδαδάτη. Ο Μάγος καταγγέλει τον Τανυοξάρκη στον Καμβύση, ισχυριζόμενος ότι σκοπεύει να σφετεριστεί την βασιλική εξουσία. Ο Καμβύσης πείθεται και διατάζει την εκτέλεση του αδελφού του. Efter dette, ο Σφενδαδάτης εκμεταλλεύεται τη μεγάλη εμφανισιακή ομοιότητά του με τον πρίγκιπα και διοικεί τη Βακτριανή ως σατράπης για πέντε χρόνια. Στο σημείο αυτό εμφανίζονται στο προσκήνιο δύο ευνούχοι, ο Αρτασύρας και ο Βαγαπάτης, οι οποίοι ανεβάζουν τον Σφενδαδάτη στον βασιλικό θρόνο. Ένας τρίτος ευνούχος, ο Ιζαβάτης, απειλεί να αποκαλύψει την απάτη. Οι συνωμότες τον δολοφονούν (Περσικά, 10-13).

Εκτός από τους συγγραφείς της κλασσικής αρχαιότητας, υπάρχει και ο Ιουστίνος, Ρωμαίος ιστορικός του 3ου-4ου αι. ad. ((J), 9, 4-11). Και αυτός αναφέρει το όνειρο του Καμβύση στην Αίγυπτο, που βλέπει τον αδελφό του τον… Μέργη να κάθεται στον βασιλικό θρόνο. Ο Καμβύσης αναθέτει σε έναν έμπιστο ακόλουθο, τον Μάγο Κομήτη, να δολοφονήσει τον Μέργη. Ο Κομήτης εκτελεί την αποστολή που του ανατέθηκε, αλλά καθώς στο μεταξύ πεθαίνει ο Καμβύσης ο Μάγος αποφασίζει να ανεβάσει στον θρόνο τον δικό του αδελφό, τον Οροπάστη, ο οποίος έχει το μεγάλο προσόν, καλά το καταλάβατε, να… μοιάζει πολύ στην εξωτερική εμφάνιση με τον δολοφονημένο αδελφό του Καμβύση.

Μεταξύ των διαφόρων εκδοχών της ιστορίας εντυπωσιάζουν οι διαφορές ως προς το όνομα του αδελφού του Καμβύση (Σμέρδις, Ταναοξάρης, Τανυοξάρκης, Μάρδος και Μέργης), αλλά και του σφετεριστή (Σμέρδις, Σφενδαδάτης, Οροπάστης) ή των συνωμοτών που τον ανεβάζουν στον θρόνο (Πατιζείθης, Αρτασύρας και Βαγοπάτης, Κομήτης). der er, selv om, μερικά θεμελιώδη κοινά στοιχεία, όπως παρατηρεί και ο Μπριάν (όπ.π., ΣΕΛ. 110-111):

– Η δολοφονία του αδελφού του Καμβύση, κατόπιν διαταγής του Αχαιμενίδη βασιλέα.

– Η αντικατάσταση του πρίγκιπα από έναν Μάγο.

– Η εντυπωσιακή ομοιότητα ως προς την εξωτερική εμφάνιση μεταξύ του Μάγου και του πρίγκιπα.

Ουσιώδης διαφοροποίηση παρατηρείται ως προς τη χρονική σειρά των γεγονότων. Κατά τον Ηρόδοτο τόσο η δολοφονία του Σμέρδιος όσο και ο σφετερισμός του θρόνου από τον Μάγο με το ίδιο όνομα συμβαίνουν κατά τον χρόνο της εκστρατείας του Καμβύση στην Αίγυπτο. Ο Κτησίας, I stedet, τοποθετεί τη δολοφονία του πρίγκιπα πέντε χρόνια πριν τον σφετερισμό. Κατά τον Ιουστίνο, udgangen, και η δολοφονία και ο σφετερισμός έπονται του θανάτου του Καμβύση. Tilsyneladende, στους κύκλους της περσικής αριστοκρατίας, αλλά και μεταξύ των Ελλήνων στη Μικρά Ασία και στην κυρίως Ελλάδα, θα πρέπει, ήδη από τον 5ο αιώνα, να κυκλοφορούσαν διάφορες ιστορίες σχετικά με την άνοδο του Δαρείου στην εξουσία, τις οποίες μάλλον ανέμιξαν ή ερμήνευσαν ο Ηρόδοτος και οι συνεχιστές του.

(J). (B). Η περσική πηγή: η εκδοχή του Δαρείου

heldigvis, έχουμε στη διάθεσή μας και μια περσική πηγή και μάλιστα αυτήν του μεγάλου πρωταγωνιστή, του Δαρείου. Στη λαξεμένη στον βράχο μνημειακή επιγραφή του Μπεχιστούν, ο Πέρσης ηγεμόνας δίνει τη δική του εκδοχή γιατο πώς βρέθηκε στον θρόνο των Αχαιμενιδών.

«Βασίλευε ο Καμβύσης, ο γιος του Κύρου, κι είχε έναν αμφιθαλή αδελφό που ονομαζόταν Μπαρντίγια. Έπειτα ο Καμβύσης σκότωσε τον Μπαρντίγια. Ο φόνος αυτός δεν έγινε γνωστός στον λαό. Αργότερα ο Καμβύσης έφυγε για την Αίγυπτο και, derefter, ο λαός επαναστάτησε. Μετά απ’ αυτό, το ψέμα κυριάρχησε στην Περσία, στη Μηδία και στους άλλους λαούς. Έπειτα εμφανίστηκε κάποιος, ένας Μάγος που τον έλεγαν Γκαουμάτα. Αυτός στασίασε στην Παϊσιγιαουβάντα, κοντά στο όρος Αρακάντρι, τη 14η ημέρα του μηνός Βιγιάξνα. Είπε ψέματα στον λαό: «Είμαι ο Μπαρντίγια, ο γιος του Κύρου, ο αδελφός του Καμβύση». Derefter, ο λαός ολόκληρος εξεγέρθηκε κατά του Καμβύση και συντάχθηκε με τον στασιαστή και στην Περσία και στη Μηδία και στις υπόλοιπες χώρες. Ο Μάγος σφετερίστηκε τη βασιλική εξουσία την 9η ημέρα του μηνός Γκαρμαπάντα [= 1.3.522]. Έπειτα ο Καμβύσης πέθανε από φυσικό θάνατο…

Κανείς, Πέρσης ή Μήδος… δεν μπόρεσε να πάρει τη βασιλεία από τα χέρια του Γκαουμάτα, του Μάγου. Ο λαός τον φοβόταν πολύ. Αυτός σκότωνε πολλούς που είχαν γνωρίσει τον Μπαρντίγια. Να γιατί τους σκότωνε: «Να μη μάθουν ότι δεν είμαι ο Μπαρντίγια, ο γιος του Κύρου». Κανείς δεν τολμούσε πει οτιδήποτε για τον Γκαουμάτα τον Μάγο, ώσπου εμφανίστηκα εγώ…

Με τη βοήθεια του Αχούρα Μάζδα και με λίγους άντρες σκότωσα τον Μάγο και τους υποστηρικτές του. Τον σκότωσα στο οχυρό που ονομάζεται Σικαγιαουβάτι, στην περιοχή της Νισάγια, στη Μηδία. Του πήρα το βασίλειο και με τη δύναμη του Αχούρα Μάζδα έγινα βασιλιάς…» (επιγραφή του Μπεχιστούν, 1η στήλη, 10-13).

«Ιδού οι άνδρες που ήταν παρόντες όταν σκότωσα τον Γκαουμάτα, τον Μάγο που υποστήριζε ότι ήταν ο Μπαρντίγια. Συνεργάστηκαν μαζί μου ως πιστοί υποστηρικτές.

Ο Βιντάρνα,γιος του Βαγιασπάρα [= Ινταφέρνης]

Ο Ουτάνα, γιος του Θούκρα [= Οτάνης]

Ο Γκαουμπαρούβα, γιος του Μαρντουνίγια [= Γοβρύας, πατέρας του Μαρδονίου]

Ο Βιντάρνα, γιος του Μπαγκαμπίνια [= Υδάρνης]

Ο Μπαγκαμπούξα, γιος του Ντατουβάχυα [= Μεγάβυζος]

Ο Αρντουμάνις, γιος του Βακάουνα» (επιγραφή του Μπεχιστούν, 4η στήλη, 68-69).

Μεταξύ της λεπτομερούς εξιστόρησης του Ηροδότου και της διακήρυξης του Δαρείου του Μεγάλου υπάρχουν αρκετά κοινά σημεία, όπως και μερικές ουσιώδεις διαφορές.

– Ο Δαρείος τοποθετεί χρονικά τη δολοφονία του αδελφού του Καμβύση πριν την αναχώρηση του μονάρχη για την αιγυπτιακή εκστρατεία, ενώ ο Αλικαρνασσεύς στο διάστημα που ο Καμβύσης βρίσκεται στην Αίγυπτο.

– Διαφέρουν τα ονόματα. Ακόμη κι αν δεχτούμε ότι το «Σμέρδις» αποτελεί μεταγραφή στα ελληνικά του περσικού ονόματος «Μπαρντίγια», παραμένει η διαφοροποίηση ως προς το όνομα του σφετεριστή Μάγου, που κατά τον Ηρόδοτο είναι και πάλι «Σμέρδις», ενώ κατά τον Δαρείο «Γκαουμάτα» (όνομα που παραπέμπει στον Κομήτη του Ιουστίνου, der, selv om, είναι μεν συνωμότης κατά του Καμβύση, πλην όμως ανεβάζει τελικά στον θρόνο τον αδελφό του, τον Οροπάστη).

– Ο ρόλος του ίδιου του Δαρείου παρουσιάζεται και αξιολογείται με διαφορετικό τρόπο στο ένα και στο άλλο κείμενο (Briant, όπ.π., ΣΕΛ. 112, 120). Ο Δαρείος δεν κάνει λόγο για συνωμοσία, μνημονεύει μόνο τους πιστούς υποστηρικτές του (οι οποίοι συμπίπτουν σχεδόν απόλυτα με αυτούς που αναφέρει ως συνωμότες ο Ηρόδοτος: η μόνη διαφοροποίηση αφορά τον Αρντουμάνις, ο οποίος δεν μπορεί να ταυτισθεί με τον Ασπαθίνη του Ηροδότου). Τη βασιλική εξουσία, ο Δαρείος την οφείλει στον Αχούρα Μάζδα (και στον εαυτό του).

– Ο τρόπος και ο τόπος θανάτωσης του σφετεριστή. Αντί της δολοφονίας στα ανάκτορα, ο Δαρείος κάνει λόγο για μάχες και κατάληψη οχυρού στο οποίο είχε καταφύγει με τους υποστηρικτές του ο Μάγος.

II. Μια απόπειρα εξήγησης

Είναι δυνατόν να συμβιβαστούν όλες αυτές οι διηγήσεις και κυρίως αυτή του Ηροδότου με εκείνην του Δαρείου; Πόση ιστορική αλήθεια περιέχουν; Ας προσπαθήσουμε να δούμε λίγο πιο καθαρά.

(a). Οι αντίπαλοι αδελφοί: Πριν αναχωρήσει για την εκστρατεία στην Κεντρική Ασία, που έμελλε να αποβεί μοιραία για αυτόν, ο Κύρος (πιθανώς το 530) ονόμασε κι επίσημα διάδοχό του τον μεγαλύτερο γιο του, τον Καμβύση. Τον νεότερο γιο, τον Μπαρντίγια, τον «αποζημίωσε» διορίζοντάς τον σατράπη της Βακτριανής, με το προνόμιο μάλιστα της απαλλαγής από την υποχρέωση απόδοσης φόρου υποτελείας στον αδελφό του. (Briant, όπ.π., ΣΕΛ. 60, 113). Η προτίμηση του Κύρου για τον πρωτότοκο ήταν από καιρό παγιωμένη: allerede fra den 539, τον είχε ονομάσει βασιλέα της Βαβυλώνας.

Η εντελώς αρνητική εικόνα του Καμβύση την οποία δίνουν οι κλασσικές πηγές πρέπει να αντιμετωπιστεί με πολλές επιφυλάξεις. Όπως επισημαίνει και ο Μπριάν πρόκειται για λογοτεχνικό τόπο που συχνά συνδυάζεται με τη γνωστή επιχειρηματολογία περί περσικής παρακμής (όπ.π., ΣΕΛ. 60, 109). Συνήθως υπάρχει η αντιστικτική παρουσίαση του «καλού» Κύρου, «πατέρα» της αυτοκρατορίας, και του δεσποτικού και παράφρονα Καμβύση. Χαρακτηριστική είναι η τοποθέτηση του Ηροδότου «Καμβύσης δὲ δεσπότης, Κῦρος δὲ πατήρ… ὁ δὲ ὅτι χαλεπός τε ἦν καὶ ὀλίγωρος, ὁ δὲ ὅτι ἤπιός τε καὶ ἀγαθά σφι πάντα ἐμηχανήσατο» (Γ΄ «Θάλεια«, 85, 3). Generelle, όλα τα δεινά και οι αμαρτίες που οι πηγές αποδίδουν στον Καμβύση δεν είναι καθόλου βέβαιο ότι ανταποκρίνονται στην ιστορική πραγματικότητα (Se. f.eks.. Μπριάν, όπ.π., ΣΕΛ. 66 επ., hvor, βασιζόμενος σε αιγυπτιακές πηγές, ο ιστορικός επιχειρεί να ανασκευάσει τις κατηγορίες περί καταστροφής ιερών από τον Καμβύση).

Under alle omstændigheder, η έχθρα μεταξύ Καμβύση και Μπαρντίγια/ Σμέρδιος αποτελεί αδιαμφισβήτητο γεγονός, μια και πολλά στοιχεία καταδεικνύουν ότι ο δεύτερος ποτέ δεν αποδέχθηκε την πατρική επιλογή: η άρνησή του (και μάλιστα δύο φορές) να παρουσιαστεί στη βασιλική αυλή μετά από πρόσκληση του αδελφού του, το ανέκδοτο που καταγράφει ο Ηρόδοτος σχετικά με το τόξο του βασιλιά των Αιθιόπων κ.λπ.

(b). Η μεγάλη απάτη (;) του Δαρείου: Το πιο παράδοξο στοιχείο της ιστορίας είναι τελικά η ύπαρξη του σφετεριστή Μάγου, που εκμεταλλεύεται το γεγονός ότι η «δολοφονία» του αδελφού του βασιλιά είχε κρατηθεί κρυφή. Το στοιχείο αυτό, που προφανώς προέβαλε πρώτος ο ίδιος ο Δαρείος και το δέχτηκαν οι Έλληνες συγγραφείς, είναι εξαρχής ύποπτο. Ο Δαρείος έχει κάθε συμφέρον να παρουσιάσει τον εαυτό του σαν φυσικό συνεχιστή των Αχαιμενιδών και σαν πρωτεργάτη της αποκατάστασης της δυναστικής νομιμότητας. Gør, godt, ο Μάγος σφετεριστής (Γκαουμάτα/ Σμέρδις/ Σφενδαδάτης/ Οροπάστης) είναι απλώς ένα εφεύρημα του Δαρείου, προκειμένου να κρύψει ότι ο πραγματικός σφετεριστής της βασιλικής εξουσίας (και δολοφόνος του αδελφού του Καμβύση και πλέον νόμιμου διαδόχου του) ήταν ο ίδιος; Το ερώτημα αυτό το θέτουν όλοι σχεδόν οι σύγχρονοι ιστορικοί και οι περισσότεροι πιθανολογούν ότι η απάντηση πρέπει να είναι καταφατική! Αυτή είναι και η θέση του Πιέρ Μπριάν (όπ.π., ΣΕΛ. 112 επ.). Την ίδια εκδοχή παρουσιάζει και ο Γκορ Βιντάλ στο μυθιστόρημά του Δημιουργία. Desuden, μοιάζει απίστευτο το «γεγονός» ότι οι βασιλικές σύζυγοι Άτοσσα και Φαιδύμη δεν είχαν αντιληφθεί τίποτε σχετικό με τη δολοφονία του αδελφού του Καμβύση και την αντικατάστασή του από έναν Μάγο σφετεριστή (Briant, όπ.π., ΣΕΛ. 112).

Derfor, αν υπήρξε κάποιος σφετεριστής της βασιλικής εξουσίας στα χρόνια του Καμβύση, αυτός πρέπει να ήταν αρχικά ο αδελφός του, ο Μπαρντίγια/ Σμέρδις. Όπως είδαμε προηγουμένως, ακόμη και κατά τον Ηρόδοτο (Γ΄ «Θάλεια«, 66), οι Πέρσες ευγενείς της ακολουθίας του Καμβύση έχουν αυτήν ακριβώς την πεποίθηση. Αν ακολουθήσουμε τη χρονική σειρά των γεγονότων κατά τον Ηρόδοτο, ο Καμβύσης, έχοντας υποτάξει την Αίγυπτο, παίρνει τον δρόμο της επιστροφής την άνοιξη του 522. Ενώ βρίσκεται στη Συρία τραυματίζεται στο πόδι και η γάγγραινα προκαλεί τον θάνατό του στις αρχές περίπου του θέρους. Βάσει της διήγησης του Δαρείου στην επιγραφή του Μπεχιστούν, ο Γκαουμάτα αυτοανακηρύχθηκε βασιλιάς στις αρχές Μαρτίου του 522. Συνδυάζοντας τα στοιχεία αυτά με την έχθρα που χωρίζει τους δύο αδελφούς, μπορούμε να συμπεράνουμε ότι πράγματι ο Μπαρντίγια στασίασε κατά του αδελφού του. Είτε όμως υπήρξε σφετεριστής, eller ikke, μετά τον θάνατο του Καμβύση ο Μπαρντίγια/Σμέρδις καθίσταται νόμιμος διάδοχος του αδελφού του, ο οποίος πέθανε άτεκνος.

(c). Λογοτεχνική φαντασία; Μπορούμε να θεωρήσουμε ότι η διήγηση του Ηροδότου σχετικά με τη συνωμοσία των επτά και την άνοδο του Δαρείου στον θρόνο ανταποκρίνεται στα ιστορικά γεγονότα; Πάρα πολύ δύσκολα. Ο ίδιος ο συμβολικός αριθμός επτά είναι ύποπτος. Τα διάφορα γλαφυρά περιστατικά (η αποκάλυψη της ταυτότητας του Μάγου από τη Φαιδύμη, η επιλογή του νέου βασιλιά με χρήση της ιππομαντείας, το τέχνασμα του ιπποκόμου του Δαρείου) μοιάζουν να αποτελούν στοιχεία ενός ευφάνταστου λογοτεχνικού σεναρίου και μόνο. Όσο για τις διαβουλεύσεις των Επτά περί του μελλοντικού πολιτεύματος της Περσίας, αυτές είναι κατευθείαν βγαλμένες από ελληνικές πολιτικές συζητήσεις (Briant, όπ.π., ΣΕΛ. 121).

Συνωμοσία, Selvfølgelig, πρέπει να υπήρξε. Οι συμμετέχοντες είναι όλοι ανώτεροι Πέρσες ευγενείς που πιθανώς ανήκαν στο στενό περιβάλλον του Καμβύση και είχαν κάθε λόγο να πιστεύουν ότι ο αδελφός και διάδοχός του θα τους συμπεριφερόταν απολύτως εχθρικά. Ο Οτάνης καταλεγόταν όντως μεταξύ των σημαντικότερων ευγενών: η αδελφή του, η Κασσανδάνη, ήταν σύζυγος του Κύρου, η κόρη του η Φαιδύμη είχε παντρευτεί τον Καμβύση (κι έπειτα τον Μπαρντίγια. Ο Δαρείος είναι γιος του Υστάσπη, τον οποίο εκ παραδρομής ο Ηρόδοτος (Γ΄»Θάλεια«, 70) παρουσιάζει ως κυβερνήτη της Περσίας, αλλά στην πραγματικότητα ήταν μάλλον σατράπης της Παρθίας κατά την περίοδο εκείνη (επιγραφή του Μπεχιστούν, 2η στήλη, 35/ Briant, όπ.π., ΣΕΛ. 124), είχε δε συνοδέψει τον Κύρο στην εκστρατεία του στα βόρεια της Κεντρικής Ασίας. Ο ίδιος ο Δαρείος είχε ήδη διακριθεί προσωπικά, έχοντας διατελέσει φαρετροφόρος του Κύρου και δορυφόρος (arshtibara) του Καμβύση, κατείχε δηλαδή αξίωμα που τον καθιστούσε πρώτο τη τάξει μεταξύ των ευγενών της ακολουθίας του βασιλιά. Selvfølgelig, όσο κι αν ο Δαρείος προσπαθεί να παρουσιάσει εαυτόν ως νόμιμο διάδοχο, αποκλείεται να είχε στενή συγγένεια με τον Κύρο και τον Καμβύση, ενώ δύσκολα μπορεί να γίνει δεκτό ότι ανήκε σε ελάσσονα κλάδο της βασιλικής οικογένειας (Briant, όπ.π., ΣΕΛ. 122 επ.). Η απόπειρά του (στην επιγραφή του Μπεχιστούν) να εμφανίσει ένα γενεαλογικό δέντρο που τον φέρνει δισέγγονο του ιδρυτή της δυναστείας Αχαιμένη (πρόσωπο που δεν μνημονεύεται από καμία προγενέστερη περσική πηγή) αποτελεί, κατά τον Μπριάν, απλώς επανακαθορισμό της δυναστικής νομιμότητας με αποκλειστική βάση το συμφέρον του Δαρείου.

Selvfølgelig, υπάρχει και η παραλλαγή που απαξιώνει ηθικά τον Δαρείο κατά τρόπο απόλυτο. Να θεωρηθεί δηλαδή υπεύθυνος και του ατυχήματος που στέρησε τη ζωή του Καμβύση. Σε τέτοια περίπτωση, ο Δαρείος είναι το πρότυπο του ανήθικου συνωμότη και ο εξολοθρευτής της νόμιμης αυτοκρατορικής δυναστείας. Δεν είναι όμως ανάγκη να πάμε τόσο μακριά και να δεχτούμε τόσο τραβηγμένες υποθέσεις (εκτός ίσως κι αν ζηλεύουμε τη δόξα και τη φαντασία του Ηροδότου).

Udover, η αυτοκρατορία μάλλον κέρδισε με τη δυναστική αλλαγή. Ο Δαρείος έμελλε να αποδειχθεί ο ικανότερος μονάρχης της: χαρίζοντάς της όχι μόνο τη μεγαλύτερη εδαφική επικράτεια (με την προσάρτηση των τριών σατραπειών του Ινδού), αλλά και τη σημαντικότερη οικονομική ανάπτυξη. Άδικα δηλαδή τον χαρακτήρισε ο Ηρόδοτος «κάπηλο»;

– Se mere på: http://master-lista.blogspot.gr/2015/09/blog-post_408.html#sthash.5A2ddMUl.dpuf

Amphipolis. gr | Gudinden Demeter og Skikken med Mpampws i Serres

Γριά Βαυβώ: Ο Αριστοφάνης της Μύησης

Σύμφωνα με την ορφική διδασκαλία η θεά Δήμητρα έφθασε στην Ελευσίνα ψάχνοντας να βρει την Datter af. DEN Demeter αναζητούσε την Datter της εννιά μέρες και εννιά νύχτες χωρίς να τρώει και χωρίς να πίνει, φωνάζοντας συνεχώς το όνομά της….
Την αναζητούσε μεταμορφωμένη σε γριά, με λυτά μαλλιά, κουρελιασμένη, βουβή και απαρηγόρητη, ζωντανή εικόνα του μητρικού σπαραγμού. Τη δέκατη ημέρα, έπειτα από μια δυσάρεστη συνάντηση με τον Ποσειδώνα, ανάμεσα στα κοπάδια του Ογκίου, έφτασε μεταμφιεσμένη στην Ελευσίνα. Κάθισε σε μια πέτρα που ονομάστηκε αγέλαστος, κοντά στο Καλλίχορον φρέαρ. Σε αυτή τη φοβερή κατάσταση τη γεμάτη απέραντη θλίψη και πένθος βρήκαν την θεά οι τέσσερις παρθένες, η Καλλιδίκη, η Κλεισιδίκη, η Δημώ και η Καλλιθόη η μεγαλύτερη από τις κόρες του βασιλιά της Ελευσίνας Κελεού, την ώρα που πήγαιναν στο πηγάδι για να γεμίσουν με νερό τις χάλκινες υδρίες τους. Τη ρώτησαν ποια είναι και τους απάντησε πως ονομάζεται Δηώ, ότι την είχαν απαγάγει από την Kreta πειρατές, από τους οποίους είχε αποδράσει και ζητούσε εργασία.
Οι νέες την οδήγησαν στα ανάκτορα, hvor, den βασιλιάς Κελεός και η γυναίκα του Μετάνειρα (κατ’ άλλους Βαυβώ), την υποδέχτηκαν φιλόξενα, και την κάλεσαν να μείνει και να γίνει τροφός του Δημόφωντα του νεογέννητου πρίγκιπα. Λέγεται ότι μόλις μπήκε, ένα ουράνιο φως κάλυψε τα πάντα. και η βασίλισσα Μετάνειρα, γεμάτη δέος, σηκώθηκε και της παραχώρησε τον θρόνο της, πράγμα που η θεά όμως αρνήθηκε.

Σύμφωνα με μια άλλη εκδοχή την φιλοξένησε η Βαυβώ που ήταν σύζυγος του Δυσαύλου, αδελφού του βασιλιά της Ελευσίνας Κελεού, μητέρα του Τριπτόλεμου, af Εύβουλου, af Πρωτονόης og Νίσας.
Η πιο πιθανή όμως εκδοχή για το ποια ακριβώς ήτανε η Βαυβώ είναι η εξής:
Όταν λοιπόν βρέθηκε να φιλοξενείται η θεά Δήμητρα στο παλάτι εξακολουθούσε να μένει βουβή και απαρηγόρητη για τον χαμό της της Κόρης και επειδή την είδαν θλιμμένη της έδωσαν κυκεώνα που όμως εκείνη δεν το δέχτηκε.
Τότε η χωλή κόρη του Κελεού, den Ιάμβη (κατά μία άλλη εκδοχή θεράπαινα της Μετανείρας και Θυγατέρα του Πανός og Ηχούς) για να απαλύνει την θλίψη της προσπάθησε να την παρηγορήσει με κωμικούς άσεμνους στίχους όμως η παραμάνα της, den γριά Βαυβώ, είναι αυτή που παρηγόρησε τη Demeter και κατάφερε με τα αστεία της και τις άσεμνες χειρονομίες να την διασκεδάσει, να την κάνει να χαμογελάσει και να πιει τον κυκεώνα· που έθεσε τέρμα στη πολυήμερη αποχή της από την τροφή.
Και να ο τρόπος:
Κάθισε απέναντι από τη θεά με ανοιχτά πόδια, σήκωσε ψηλά το φόρεμά της και με άσεμνες χειρονομίες της έδειξε το άσχημο σώμα της και τα οπίσθια της και αναστέναξε σαν να κοιλοπονούσε.
Και απροσδόκητα από το αιδοίο af Βαυβούς προέβαλε ο Ίακχος ο οποίος γελούσε μέσα από την μήτρα της. DEN Ίακχος χαρακτηριζόταν το θεϊκό παιδί των Ελευσινίων Μυστηρίων και λέγεται, πως ήταν το παιδί της Persephone, που έπρεπε την έλευσή του να αναγγείλει ο τελετουργός ιερέας των μυστηρίων. Αποτελεί την θεότητα που οδηγεί την πορεία των μυημένων προς τα Eleusinske mysterier.

Κατά μια άλλη εκδοχή ήταν γιος της θεάς Demeter. DEN Ίακχος, μας οδηγεί και όχι αυθαίρετα, στο προσωνύμιο του θεού Διονύσου, στο όνομα Βάκχος, που συν ηχούσε, όχι ασφαλώς τυχαία, στα δρώμενα της Demeter. Ίσως λοιπόν, το άρρητο και το κρυφό των τελουμένων Ελευσινίων Μυστηρίων ήταν το τι είδε ακριβώς, i γυμνή μήτρα af Βαβούς den θεά Δήμητρα.
Udgangen, mod andre, το τρίπτυχο Ιάμβη, Demeter og Βαυβώ σχηματίζουν την γνωστή τριάδα, παρθένα, νύφη og γριά,γονιμικοί συμβολισμοί σχετικά με τα στάδια του σιταριού: σπόρος, άνθιση και θέρος.
Το όνομα Βαυβώ betyder μήτρα από την λέξη βουβώνας που ο μεταξύ των μοιρών τόπος, dvs.. η βουβωνική χώρα. DEN Βαυβώ λοιπόν ήταν θηλυκή γονιμική θεότητα που το όνομα της παραπέμπει στο γυναικείο αιδοίο. Κατά μία άλλη όμως εκδοχή προέρχεται από το βαυβώ «κοιμίζω, νανουρίζω», < βαΰ βαϋ [myndighed. προφορά bau bau], μίμηση του γαβγίσματος τού σκύλου και εξαυτού προκύπτει και το ρήμα βαυκαλίζω {βαυκάλισα, -τηκα, -μένος} = εξαπατώ ή καθησυχάζω (κάποιον) με ψεύτικες υποσχέσεις ή καλλιεργώντας μάταιες προσδοκίες..
Με την επίδραση των Ορφικών den Βαυβώ αντικαθιστά την Ιάμβη που είναι η προσωποποίηση του κωμικού στοιχείου i Ελευσίνια μυστήρια και αλλάζει τον σοβαρό και μελαγχολικό χαρακτήρα που είχαν μέχρι τότε. Τα τραγούδια που λέγονται έχουν σκωπτικό χαρακτήρα και είναι σε ιαμβικό μέτρο προς τιμή της Ιάμβης. Την έκτη μέρα των Ελευσίνιων μυστηρίων που ήταν αφιερωμένα στον Ίακχο, στη γέφυρα του ελευσίνιου ποταμού Κηφισού, οι πιστοί αντάλλασσαν μεταξύ τους αισχρολογίες και άσεμνα αστεία,χοντρόλογα και σκώμματα, που λέγονταν «γεφυρισμοί». σε απομίμηση των πρόστυχων πειραγμάτων της Βαυβούς- Ιάμβης.

Έτσι η Ιάμβη og Βαυβώ προσωποποιούν τα άσεμνα τραγούδια Ιαμβικού μέτρου που τραγουδιόταν για να ανακουφίσουν την συναισθηματική ένταση κατά την διάρκεια των Ελευσινίων Μυστηρίων.

Η παράδοση αυτή δεν έχει χαθεί. Συνεχίζεται μέσα στους αιώνες ως τις μέρες μας.
Κάθε χρόνο, på 8 januar, στις περιοχές του νομού Serron og Θράκης πραγματοποιείται το έθιμο τηςΜπάμπως που είναι γιορτές γονιμότητας. S.’ αυτό το έθιμο κυρίαρχο ρόλο έχουν οι γυναίκες, με τους άνδρες να παραμένουν στα σπίτια τους ή να παρακολουθούν από μακριά. Κατά την ημέρα αυτή, όλες οι παντρεμένες γυναίκες του χωριού, κάτω από τους ήχους μουσικών οργάνων μαζεύονται στην κεντρική πλατεία και από εκεί πορεύονται προς το σπίτι της μπάμπως (Βαυβώ) για να της προσφέρουν δώρα. Μπάμπω λέγεται η γηραιότερη γυναίκα του χωριού, που εκτελούσε κατά το παρελθόν και χρέη μαμής. (σημ.Βαυβώ-γριά-γέννηση του Ίακχου)
Derefter, σχηματίζοντας πομπή, με σκωπτικά τραγούδια χορό και κρασί, την περιφέρουν στην πλατεία στολισμένη σαν νύφη. Τα δρώμενα είναι ακατάλληλα για αντρικά αυτιά. Αν παρόλα αυτά τολμήσει κάποιος να πλησιάσει, τότε οι γυναίκες τον κυνηγούν, τον καταβρέχουν και προσπαθούν να του βγάλουν ένα ρούχο, το οποίο στη συνέχεια θα δημοπρατήσουν. Μετά το πέρας της πομπής ακολουθεί γλέντι κεκλεισμένων των θυρών”, με σκωπτικά τραγούδια, παραδοσιακά εδέσματα και κρασί, μέχρι τελικής πτώσης!
Το έθιμο αυτό το έφεραν οι Θρακιώτισες από την Πέτρα της Ανατολικής Ρωμυλίας και το γιορτάζουν κάθε χρόνο από την εγκατάστασή τους στη Νέα Πέτρα Σερρών. Πολύ αργότερα διαδόθηκε και σε άλλα χωριά του Νομού Σερρών. Σύμφωνα με τους λαογράφους, το έθιμο έχει ρίζες αρχαιοελληνικές και θυμίζει τα “Θεσμοφόρια” και περισσότερο τα “Αλώα”, που γίνονταν στην Αθήνα την ίδια εποχή. Με το πέρασμα των χρόνων διαπιστώνουμε πόσο σημαντική -και απαραίτητη- είναι η παρουσία της Βαυβούς så det κυριάρχησε και σε άλλες εορτές εκτός των Ελευσινίων.

http://mythiki-anazitisi.blogspot.gr

Amphipolis. gr | Olympiade

Olympiade: Μητέρα του Μ. Αλεξάνδρου και Ιέρεια που ζούσε με φίδια

Κοιμόταν δίπλα σε ερπετά και θήλαζε φίδια Η έντονη προσωπικότητα της μητέρας του Μεγάλου Αλεξάνδρου, η σχέση της με τον Φίλιππο και οι περίεργες σχέσεις της με τα φίδια.

Han blev født i 373 BC i Passarona, αρχαία πόλη της Ηπείρου. Ήταν η δεύτερη κόρη του Νεοπτόλεμου ΙΙ, βασιλιά των Μολοσσών της Ηπείρου και είχε μία αδερφή, την Τρωάδα. Όταν ήταν 11 χρόνων πέθανε ο πατέρας της και τον θρόνο πήρε ο θείος της, Αρρύβας, der giftede sig med sin ældre søster, 16 ετών τότε.

Η Ολυμπιάδα υπηρέτησε στο Μαντείο της Δωδώνης, ενώ είχε ήδη μυηθεί στα βακχικά μυστήρια.

Hun var præstinde for Kaveri Mysteries of Samothrace. Senere, ο Φίλιππος Β΄ μυήθηκε στα μυστήρια της Σαμοθράκης όπου γνώρισε και ερωτεύτηκε την Ολυμπιάδα, η οποία του χάρισε το πιο χαρισματικό παιδί του, Alexander. Έζησε ως σύζυγος του Φιλίππου Β´ στην Πέλλα και στις Αιγές (σημερινή Βεργίνα). «Η Ολυμπιάδα νόμιζε ότι έγινε βροντή και κεραυνός έπεσε στη κοιλιά της και πήρε φωτιά και οι φλόγες διαχέονταν ολόγυρα και διαλύονταν».

Έτσι αναφέρεται στη γέννηση του Αλέξανδρου ο Πλούταρχος. Λέγεται ότι η Ολυμπιάδα ομολόγησε στον σύζυγό της, Φίλιππο Β, ότι ο Αλέξανδρος δεν ήταν γιος του, men at hun var blevet fanget af en slange, der dukkede op i hendes søvn, som, ifølge legenden, ήταν ενσάρκωση του Δία.

Η Ολυμπιάδα εμφανίζεται πολλές φορές με φίδια, σαν μαινάδα και αυτό μας το μαρτυρούν άφθονες πηγές: «Είδαν φίδια τεράστια σε μέγεθος, τόσο ήμερα και άκακα, που τρέφονταν από τις γυναίκες και κοιμόνταν μαζί με τα παιδιά ακόμη κι όταν τα πατούσαν, δεν ερεθίζονταν, και όταν τα ενοχλούσαν, δεν οργίζονταν, και έπιναν γάλα από τη θηλή όπως ακριβώς και τα μωρά – υπάρχουν πολλά εκεί πέρα [στην Πέλλα], και από αυτά φαίνεται ότι προέκυψε από παλιά ο μύθος για την Ολυμπιάδα, der, dvs., όταν κυοφορούσε τον Αλέξανδρο, κάποιο φίδι κοιμόταν μαζί της. (Lucian, Alexander 7.1).

Ο Πλούταρχος επίσης αναφέρει ότι εμφανιζόταν με εξημερωμένα φίδια: «Η Ολυμπιάδα […] έφερε στους βακχικούς θιάσους μεγάλα φίδια εξημερωμένα, τα οποία πολλές φορές έβγαιναν από τον κισσό και από τα κρυμμένα κάνιστρα, και καθώς τυλίγονταν γύρω από τις ράβδους των γυναικών και τα στεφάνια, τρόμαζαν τους άνδρες». (Alexander 2.9.6) Λέγεται μάλιστα ότι λίγο πριν από τη γέννηση του Αλεξάνδρου ο Φίλιππος είχε δει ένα φίδι να περιβάλλει την κοιμωμένη Ολυμπιάδα.

I hendes hektiske og turbulente liv er der store fordele og store ulemper. Som en hengiven mor, hun havde arrangeret sit liv til et enkelt formål og serveret det med lidenskab: πώς θα εξασφάλιζε για τον γιο της τη διαδοχή του θρόνου της Μακεδονίας μέσα στη δίνη των μηχανορραφιών και δολοπλοκιών στην αυλή της Πέλλας. Μάλιστα κατηγορήθηκε από μερικούς για τη δολοφονία του συζύγου της, ο οποίος την ταπείνωσε και παντρεύτηκε μια νεότερη γυναίκα. Ίσως η Ολυμπιάδα αισθάνθηκε την απειλή ενός πιθανού απογόνου από τη νεότερη σύζυγο του Φιλίππου και επίσης πιθανού διεκδικητή του πολυπόθητου θρόνου. Λάτρευε τον γιο της και επιθυμούσε ότι εκείνη πίστευε καλύτερο για τον πολυαγαπημένο της Αλέξανδρο. Και η αγάπη ήταν αμοιβαία.

Όταν ο Αντίπατρος, που είχε μείνει τοποτηρητής στη Μακεδονία, έγραψε στον Αλέξανδρο, που βρισκόταν στην Ασία, ένα εκτενές γράμμα, γεμάτο παράπονα για την Ολυμπιάδα, ο Μέγας Αλέξανδρος είπε, αφού το διάβασε: «Δεν ξέρει ο Αντίπατρος ότι ένα μόνο δάκρυ της μητέρας μου αρκεί, για να σβήσει χίλιες τέτοιες επιστολές
I juni 323 π.Χ η Ολυμπιάδα βιώνει την απόλυτη απώλεια. Ο μονάκριβος γιος της, τον οποίο είχε πολλά χρόνια να ανταμώσει, πεθαίνει μακριά της, λίγο πριν από την αναχώρηση για την Αραβία, από πυρετό. Δεν θέλησε ποτέ να δεχτεί πως ο Μέγας Αλέξανδρος πέθανε από φυσιολογικό θάνατο και θρηνούσε αδιάκοπα που έμενε άταφος στη Βαβυλώνα επί δύο χρόνια, εξαιτίας των αγώνων για τη διαδοχή.

Και σαν να μην έφθαναν αυτά, τον Αλέξανδρο δεν διαδέχεται ο νόμιμος γιος του από τη Ρωξάνη και εγγονός της, αλλά ο διανοητικά καθυστερημένος γιος του Φιλίππου και της Φίλιννας, Φίλιππος Αριδαίος. Εξοργισμένη η Ολυμπιάδα καταφεύγει στην Ήπειρο μαζί με τη Ρωξάνη και τον εγγονό της. Olympiade, η ηγετική αυτή γυναίκα που πάλεψε περισσότερο από κάθε άλλη μάνα για το γιο της βρίσκει το τραγικό τέλος, το λιθοβολισμό που διέταξε ο Κάσσανδρος, ο οποίος άφησε άταφο το πτώμα της για να σαπίσει.

http://Master-lista.blogspot.gr

Amphipolis. gr | Filosoffer i den alexandrinske og romerske æra

Og fra den vidunderlige Panhellenske kampagne,
den sejrende, den herlige,
den berygtede, den herlige
som ingen anden nogensinde været herliggjort,
usammenlignelige: opstod vi vi;
Græske ny verden, stor.
K. Cavafy, "I 200 f.eks."
alexandrinske eller hellenistiske æra (323-31 f.eks.)
historiske forhold

De erobringer af Alexander den Store bragte store forandringer til hellenismen.
Indtil da den græske verden havde en glat og isozygiasmeni billede. Der var en kerne, den græske område, mens over hav, omkring Middelhavet og havet, bosættelserne havde skabt en perifer krone af græske anlæg. Kernen er understøttet og fodret regionen og regionen støttet og fodret kernen. Endnu, både i Grækenland og i regionale anlæg, populationer var fælles sprog, fælles religion, skikke - alle græske.
Politisk enhed var en bystat, og kun forfatningen parallaze fra sted til sted, både i Grækenland og i regionen, hvor selv de græske byer i Lilleasien sket, og for at finde tidligere underkuet til Perserne.

Disse nu ændret som Alexander den Store katalysere den persiske stat og førte grækerne øst som Indus-floden og syd som Egypten. Så grækerne dominerede i mange udenlandske, fremmed modersmål og vantro folk - folk, der ønskede et punkt, som et punkt måtte grækere, nemlig at lære græsk og til at acceptere alle mulige græske kulturelle påvirkninger. Af disse udenlandske Greekish navngivet den hellenistiske æra, men ofte opkaldet og alexandrinske - ikke af Alexander den Store, men i Alexandria, Egypten, som i århundreder var det vigtigste åndelige centrum.

Efter døden af ​​kong Alexander,af Great 323 f.eks., erobringer af delt, ikke uden kontroverser og krige, de efterfølgere. Fra riger skabte stod med deres acne rige de Seleucids i Syrien, med hovedstad i Antiokia, riget i Lilleasien Attalids, med hovedstad i Pergamon, og det ptolemæiske rige i Nordafrika, med hovedstad i Alexandria. Vigtig center stod i et stykke tid og den makedonske Pella, hovedstad i kongeriget Antigonidon.
Denne "nye verden" var virkelig "store": store domæner, store afstande, utallige skarer af mennesker, de folkerige stater, enorme omfang handel og andre forretningsområder. De græske produkter har efterspørgslen i Østen, ligesom mange østlige produkter var i efterspørgslen græske regioner.
Så, håndværk ganget deres produktion, transport, især skaldyr, udviklet og de kommercielle og bank virksomheder tilbydes muligheder for fantastiske overskud.

Afgørende historisk fænomen af ​​den æra var fremkomsten og den hurtige udvikling af romerne, der undertvang den ene efter den anden den første græske, og efter ellinokratoumenes lande: underordning af græske regioner i Syditalien afsluttet 270 f.eks., Sicilien den 210 f.eks., Makedonien og Epirus 148 f.eks.. og Grækenland den 146 f.eks..

Den 133 f.eks.. Kongen af ​​Pergamon testamenterede rige Lilleasien til romerne; 64 f.eks.. romerne erobrede Syrien og 31 f.eks., efter hans sejr i slaget ved Actium, Octavian Augustus endelig katalyse og magt Ptolemies i Egypten. Sidstnævnte dato er den konventionelle grænse mellem den hellenistiske eller alexandrinske æra og Greco fulgt.

filosofi

Vigtig åndelige centrum var uden tvivl den hellenistiske æra Alexandria, men for verdens centrum filosofi Athen forblev, hvor ikke kun de fortsatte med at operere kollegiet og high school, men etablerede nye skoler. Den omfattende rapport filosofiske teorier er ikke arbejdet for Litteratur, begrænset til en oversigt over de skoler, deres vigtigste repræsentanter og deres skrifter.[For den hellenistiske filosofi jfr. (C). Zografidis og B. lærling, Gamle græske filosoffer, CH. 9 k.ex ..]

Akademiet Platons -Psifidoto Pompeji

Akademiet fortsatte platoniske tradition, give vægt til de tanker og virtuelle numre i stedet for i den virkelige verden. På samme tid, Academy filosoffer blev tid til at vende tilbage til den sokratiske tradition, fokusere deres interesser i etik, og benægte selv muligheden for sand viden. At beskrive udviklingen af ​​akademisk tænkning, historikere filosofi stod ud efter den gamle Academy (Platon), yderligere to faser: Mellemøsten og New College.

Akademiet for Platon i Athen

Vigtigt efter Spefsippou og Xenokrates (s.. 172) rektor for Akademiet (314-270 f.eks.) Han stod ved athenske Wars, der hævdede, at opførslen af ​​menneskelig dyd skal være i overensstemmelse med naturen. skrev flere, vi er informeret af Diogenes Laertius,[Diogenes Laertius, forfatter til den 3. AD. århundrede (s.. 275), Han skrev Filosoffer Erfaringer og doktriner synagoge, som er vores bedste kilde til liv og teorier om gamle filosoffer.] men de forblev upubliceret og tabt med ødelæggelsen af ​​Akademiet.
Studerende af Polemon, og efterfølger på Akademiet, kasserne i Athen, der "efterladt bøger (andre filosofiske, andre til komedie, Andre taler og offentlige ambassadørniveau) men værdige studerende, herunder Arkesilaos ... " (Diogenes Laertius 4.23).

Arkesilaos og Karneadou -The Arkesilaos var en gammel græsk filosof og grundlægger af Second eller Mellemøsten Academy. Han var elev af Theophrastus, trekking, samt Polemon og medlem.

Den Arkesilaos fra Lilleasien Pitane (316-242 f.eks.), elev af Theophrastus, men ambulant og Polemon og medlem, Det markerede et skift fra den gamle til Mellemøsten Academy. Specifikke, reagerer på dogmatisme stoikerne, Arkesilaos vendte tilbage til de sokratiske dialektiske måder: forventede argumenter, der støtter eller fik mindre enhver position uden at føre ingen steder. Kun korrekte holdning var i udtalelsen af ​​årstiderne, som undervist af Pyrrho (s.. 221), nemlig suspensionen af ​​den endelige dom - og derfor ikke skrive noget!
Af samme grund, tro på sæsonen, ikke venstre skrifter og den vigtigste repræsentant for Mellemøsten Academy, den Karneadou fra Cyrene (214-129 f.eks.), mand flittig med vigtige retoriske færdigheder, at som sendes til Rom[Den 156 f.eks.. Athenerne, at støtte deres position i en tvist, de havde med indbyggerne i Oropos, De sendte til Rom i stedet for andre repræsentanter tre filosoffer: akademiske Karneadou, de stoiske Diogenes og ambulante Critolaos var skyld. De tre af dem var imponerede over den visdom og veltalenhed som romerne, at nogle konservative kredse frygtede, der ville ødelægge de unge og plejet at xaposteiloun dem den hurtigste.] Han havde en dag, taler og den anden mod retfærdighed.
Men, selvom han mente, at hver stabil position er unødvendig, fordi der ikke er definitiv kriterium for sandhed, Igen lærte, at man studerer chancerne for at undgå store fejl.

O Karneades

O Karneades var antikke græske skeptiker filosof af det andet århundrede f.Kr.. Født året 214 eller 213 f.eks.. Græske by Kyrene i Nordafrika. Young selv kom til Athen og studerede på Platons Akademi, hvor skelnes og placeret chef tis.Kyria kilde til biografiske oplysninger om Karneadou er Diogenes Laertes arbejde, Bor af filosoffer.[Bor og gnomai af filosofiᾳ evdokimisanton, bogen D].
Den Karneadou født i Kyrene i Libyen 214 eller 213 f.eks.. og snart kom til Athen, hvor han sluttede sig til akademiet. i Athen, studerede Pergamon Igisino som, derefter, Han blev leder af kollegiet som dekan.[2] intensivt livtag med læren fra stoikerne, især med arbejdet i den sene store stoiske filosof Chrysippus. Han deltog også kurser på dialektik Diogenes Seleucis (alias Diogenes den babylonske) der var så lederen af ​​den stoiske skole i Athen. På et tidspunkt før 155 udpeget, som efterfølger Igisinou, rektor for Akademiet Platona.To 155 f.eks.. De besøgte Rom som ambassadører for Athen selv, Critolaos var skyld i peripatetiske og stoiske Diogenes vigtigste Seleucios. Årsag var forhandlingen af ​​en bøde 500 talenter, der var blevet pålagt i byen Athen til ødelæggelse og plyndringer af byen Oropos. Projekt budbringere var at opnå en eliminering eller i det mindste strafnedsættelse. Der indførte de forelæsninger med deres filosofiske ideer i hjertet af Italien. Den Karneadou i Rom gav to foredrag om retfærdighed. I det første og det andet roste fordømte. Så vandt beundring af den romerske unge med uregelmæssig dialektisk ræsonnement. Resultatet var en reduktion af straf 100 talanta.

Men filosoffen gav også foredrag i byen og det offentlige optræden af ​​Karneadou tiltrak stor opmærksomhed. Den romerske senat med repræsentanten for Cato den Ældre presses til at fjerne fra Rom, at undgå at ødelægge unge.
Den Karneadou i foredrag erklærer svigt af metafysik i almindelighed, brænder hver enkelt filosofiske doktriner og skoler, benægter eksistensen af ​​naturlige lov, anser sagens natur vag og ubestemt følelse af retfærdighed og, Derfor, korrelationen mellem enhver juridisk system, der, og tror på epistemologisk utilstrækkelighed både af sanserne og fornuftens.
Ifølge Karneadou, som yderligere systematisere beskrivelserne i Arkesilaos Pitinaiou, den absolutte viden er en illusion, mens folk ikke holder, de kan heller ikke holde, nej kriterium for sandhed, og derfor er det aldrig rigtig være sikker på noget, kun fanger probabilistisk epistemologi mulige.
At finde den mest plausible af disse muligheder er en tornede vej, der snor sig mellem den ultimative udfordring og rynkede panden dogmatisme. Ved Karneadou Platons Akademi bestået en ny koordinering fase skepsis, der afviser al dogme og et gennemsnit på absolut sandhed tilgang.
Ikke forlod skrivning og mange af hans synspunkter er kun kendt af hans efterfølger på Akademiet (127/126 f.eks.) Kleitomachou. Den Karneadou døde af alderdom i Athen, året 129 eller 128 f.eks..

Da området af Lyceum i Athen

Skiftet til det nye Akademi fandt sted efter ødelæggelsen af ​​skolen, bibliotek og arkiv af Sulla (84 f.eks.), da Antiochos blev ledet af Ashkelon Syrien (program. Seleucid rige). Som filosof Antiokus kan og bør kaldes selektiv, fordi undervisningen var baseret på spørgsmål, hvor akademikere, ambulante og stoiske filosoffer generelt enige.
Den eklekticisme af udsendelsen og den mest berømte discipel, Cicero, deltog lektioner, da han besøgte Athen, den 77 f.eks..
Fra værker af Platon over efterfølgere bevarede kun begrænsede ekstrakter og information.
Skolen fortsatte ambulant filosofiske tradition for dens grundlægger, empiri og dyrkning af de enkelte videnskaber. Men mens undervisning og forskning arbejde fortsatte i århundreder i denne virkelige pan-epistimio, den filosofiske teori om Aristoteles forsømt og skrifter, eksklusive nogle eksterne dialoger, forblevet ukendt.
Station og fornyelse af ambulant filosofi var, 1st BC. århundrede, opdagelsen og offentliggørelse af Aristoteles 'værker af den daværende leder af Lyceum, Andronicus Rhodos (s.. 276).

En elev af Aristoteles Eudemus (4nd / 3rd BC. århundrede.) vendt, efter dødsfaldet af sin lærer, hjemsted for Rhodos, hvor han grundlagde sin egen skole. Som Theophrastus (s.. 176), så Eudemus forblev trofast til Aristoteles 'undervisning. Af de mange rimeligt, matematik, astronomiske etc.. arbejder vores mest berømte er kurset, hvor med få variationer gentaget og præciseret den enslydende arbejde Aristoteles.

En elev af Aristoteles var Demetrius Falireas (4nd / 3rd BC. århundrede.), taler, politiker og lovgivende, der som repræsentant for Kassander regerede i ti år i Athen og ønskede, som et punkt og opnået, pålægge Athenerne de ambulante moralske og politiske myndigheder. henholdsvis, det store antal projekter omfattede afhandlinger Love, På dette årti, Om demagogi, Om Retorik k.a.p.

Hæren af ​​Lampsakos var i mange år lærer i Ptolemæus II inden efterfølger Theophrastus på Lyceum (287 f.eks.). Af de mange og forskelligartede projekter leveret, der skrev mest berømte var de teser i kosmologi og fysik emner, måske fordi han ikke tøvede med at være uenig med Aristoteles.
Critolaos var skyld fra Lilleasien Phaselis var direktør for School of 180 som 170 f.eks.. Bemærkelsesværdig var den tendens til at undervurdere de politiske talere og generelle retorik, som han betragtet som "mere end dårlig udførelse kunst". Værdi havde for ham teoretikerne filosoffer som mestre hver dyd.
Fra værker af Theophrastus efter vandreskoler filosoffer hellenistisk tid har overlevet på trods af begrænsede citater og information.

Epikur

ASSISTANT (341-271 f.eks.)[Mere om Epikur og hans filosofi jfr. (C). Zografidis og B. lærling, Gamle græske filosoffer, CH. 10.] Drejebænk oplevet.["Live roligt (væk fra politik), ikke at forstå. "] Født i Samos ved athenske forældre, men senere flyttede med sin familie til Kolofon. [Kolofonen var en antikke by Ionia, bygget nær kysten Lilleasiens, mellem Lebedus og appel] I traditionen undersøgt i Nausiphanes, følgeren Demokrits, og Pamphile, følgeren af ​​Plato.
Young boede i Mytilene og Lampsakos, hvor han grundlagde sin første skole. Femogtredive år gik han til Athen, købt et hus med en have i byens periferi og installeret sin skole, Garden, mere en venlig samfund, hvor alle kunne komme i skole med symfilosofisei trods gængs forstand.
Hans undervisning var en succes, Det svarede til behovene i de tider, og fordi den samme personlighed og livsstil var et levende eksempel på uforstyrrelig og glade mennesker: vidne "den taknemmelighed over for sine forældre, støtten til brødrene, venlighed af håndlangere […], generelt velvillige holdning til alle. Ikke beskrevet i ord, fromhed mod guderne og patriotisme " (Diogenes Laertius 10.10).

DEN Epikur Han mente, at formålet med filosofi er at give viden og færdigheder, men at gøre folk glade. Denne holdning var negativ retorik mod, logik, matematik og andre kognitive domæner, som mere værdi end sindet havde, tanke, fornemmelser. Positive begreber i undervisningen var selvforsyning, der giver frihed, venskab, at bidrage til sikkerhed, visdom, mentale sindsligevægt, frem for alt glæde, i modsætning til smerte, frygt, sorg og afsavn.
Pleasure Epikur han betragtede syddeti med den menneskelige natur og ikke skelnes fra dyd. Karakteristisk og undervisning om døden, der bør ikke, sagde, Ingen frygt i, fordi "så længe vi eksisterer, er ikke til stede død, og når foreliggende død, vi ikke eksisterer " (Diogenes Laertius 10.125).

De skrifter Epikur var enorm: ovenfor 40 afhandlinger, derimellem en Om Nature i 37 bøger. I vores hænder nåede ((a)) SSA-projektet: Kyriai herlighed, der var blevet registreret for instruktions-brug, godt formuleret i simple grund, visse nøglepositioner,[En nyere gnomologio Epikur er bevaret i Vatikanet biblioteket.] ((b)) pagten, og ((c)) tre bogstaver - vigtige, da de koncentrerede sig om én udsætter hans syn på fysik, den anden til celestial fænomener, og den tredje for Etisk.
Information om undervisning og uddrag fra værker af vores assistent bevare mange flere kilder, f.eks.. den forkullede papyrusser af villaen af ​​ærter i Heraklion, nær Pompeji, som når read afsløre fragmenter af skrifter Philodemus.[Den Philodemus fra Gadara i Syrien (CA. 110-40 f.eks.), filosof og digter, Han levede for en tid i Napoli i det sydlige Italien, hvor undervisningen, bekendte og hans mange skrifter var med til at sprede filosofi Epikur.]

Efterfølgere af assistent der var mange, Skolen blev holdt i live indtil 1. f.Kr.. århundrede, og undervisning mere. Særlig vigtig var udbredelsen af ​​de epikuræiske filosofi i Rom, hvor blandt venner og fans var blandt berømtheder som Horace, Seneca, den Lukrets især, at hans arbejde "For sagens natur" (natur) en omfattende rapport af den fysiske teori om Epikur.

konkurrencedygtig, ja og fjendtlig, til Garden var den anden filosofisk skole grundlagt og blomstrede i den hellenistiske periode, Stoa. Den ekstremt lang varighed og ændring af førende historikere filosofi stativ, som i tilfældet af Academy, tre faser: Oldtidens og Mellemøsten Stoa hellenistisk tid, og New Gallery i romertiden.[Mere om Stoa filosofi i bogen af ​​G.. Zografidis og B. Kalfa, Gamle græske filosoffer, CH. 11.]

Zenon fra Kition

ZENON (332-261 f.eks.)
Han blev født på Kition i Cypern, men oprindelsen var fra (programmet. Seleucid rige) i Phoenicia. Tyve år blev fundet i Athen, hvor der for ti år mathitepse i medlemsstaterne kynisk, Stilponos i Megara (s.. 168) og Polemon Academy (s.. 214). I trediverne begyndte at give sig selv kurser i Diverse Galleri,[varieret (farverig) kåret som en af ​​de athenske markedets arkader, fordi crowd fresker dekoration, blandt dem den berømte "Iliupersis" Polygnotos.] hvorfra det tog navnet på skolen. Hans undervisning var oprindeligt meget vellykket og indsamlet mange vigtige studerende.

Athenerne kronet ham, mens han var i live, og da han døde hans gav, om han var en udlænding(ingen athenske borger) , offentlig grav i Kerameikos - at kende alle, skrev resolution, at kommune athenerne af varer og levende timᾷ og teleftisantas (Diogenes Laertius 7.12). Hans filosofi havde modtaget dybtgående virkninger, men det har ikke stoppet det adskiller sig væsentligt fra både de klassiske systemer af Platon og Aristoteles og de moderne belæringer Epikur og overvejelser.
Hans var opdelingen af ​​filosofien i ((a)) logik, indhold med epistemologi, grammatik, retorik og logik, ((b)) fysik, indhold ontologi, kosmologi, psykologi og teologi, og ((c)) etik, som gav den største vægt. Formålet med filosofien var (hvad der ellers;) lyksalighed, en forudsætning dyd.
En udtalelse viser, hvordan hans tænkning blev matchet med aktuelle tendenser: "Lev ikke hinanden organiseret i byer og kommuner, have konstateret vores hvert sted temmelig, men alle folk til at overveje deres medborgere og medborgere, det ene er den livsform og én klasse, som en besætning symvoskei syntrefetai og hele med den samme procedure. «[Ikke byer mod Medea kommuner oikomen hver på deres egen diorismenois dikaiois, Men hver mand igometha kommunale og politikker til liv og verden ᾗ, Osper køer lovligheden nomῳ koinῷ syntrefomenis (uddrag. 262 = Plutarch, 329a-b Etisk).] I skrifter inkluderet, bortset fra hans filosofiske teser om naturen i løbet af livet, Om Passion mv, og litterære værker: Om ord, Om Poetic hørte fem bøger gidsel problemer - alt, undtagen nogle få uddrag, tabt.

Zeno lykkedes Arcade Kleanthes af Assos i Troad (330-232 f.eks.). Athen var kommet som en dårlig bokser, men han var begejstret med undervisningen i Zeno nok natten til arbejde i plantager og dag studerer. Som leder af skolens efilosofise tapperhed: Han forblev tro mod teorierne om sin lærer, Han skrev en lang række bøger til den støtte og supplere, Han udviklede teologi stoiske og komponeret en teknisk og filosofisk meningsfuld Hymne til Zeus, reddede os. Men, i årene med den stoiske filosofi blev udfordret på mange måder og skolen kunne have opløst, hvis den næste hovedstolen ikke skete, den Chrysippus, bevise både dynamisk og bemærkelsesværdig.

Chrysippus filosoffen Chrysippus, søn af Apollonius fra Tarsus, Han var en af ​​de vigtigste stoiske skole, antages at være en af ​​stifterne af. Født i Soloi eller i Tarsus i Kilikien

Chrysippos (CA. 280-205 f.eks.)
EI Ikke gar ikke Chrysippus, Hvis ikke helt et galleri.["Hvis der ikke var nogen Chrysippus, ville der hverken være galleriet. "] Diogenes Laertius 7.183
Han kom fra Soloi Kilikien. Young kom til Athen og i første omgang studerede på akademiet. Senere sluttede han sig til stoicisme og blev, i vanskelige tider, stand hovedstol og frelser Lodge. Man 'intelligente og stejle […] Han faldt ud med Zeno, men med Kleanthis. Rooftop ofte sagt, at når til doktriner lærte, beviserne vil finde nonnerne (Diogenes Laertius 7.179).
Virkelig, dialektisk komfort var hun fik Akademiet kgfai de ræsonnement, der hjalp ham først at systematisere den stoiske undervisning og støtte det på solide rationelle fundament.
Tradition attributter til over 700 afhandlinger, omfattede næsten alle områder af filosofi. Så, ikke overrasket, når vi lærer, at hans skrifter blev syntetiseret henkastet, fulde reps, tilbagetrækninger og citater fra andre forfattere.

Skiftet af den Gamle til Mellemøsten Stoa afholdt med Panaitios fra Rhodos (CA. 185-109 f.eks.). Før han kom til Galleri, Panaetius havde mathitepsei medlemsstaterne, den lærde værdig Pergamon (s.. 227). Han levede i Rhodos, hvor han var præst af Neptun, i Rom, hvor en del af hende med Scipio Aimilianós, og Athen, hvor de sidste tyve år af sit liv som leder af Stoa tiltrukket og lærte mange bemærkelsesværdige elever. filosofien, mindre alvorlige end sine forgængere, accepteret nogle af forslagene fra Akademiet og Promenade og etisk undervisning blev tilpasset til idealerne om (romersk) politiske og militære ledere. Panait skrifter er gået tabt, men arbejdet i Cicero De officiis følger mange af de samme titel hans egen tese på opgaven.

Den Posidonius eller Apamea var en græsk stoisk filosof polyhistor, astronom, geograf, politisk, historiker og lærer født i Apamea Syrien. Polymathestero betragtede ham en mand af verden for sin tid

Poseidonios (CA. 135-50 f.eks.)
Den Posidonius fra Apamea ,Syrien (program. Seleucid rige), Han var elev af Panait. I mange år rejste han i Italien, Sicilien, Sardinien, i Spanien, Portugal, Gallien og Nordafrika, indtil endelig han afgjort og undervist på Rhodos, hvor overvåget i et stykke tid og hans erfaringer er anerkendt værdien af ​​den første Cicero (77 f.eks.), senere Pompey (66 og 62 f.eks.).[funktion,, når Posidonius skrev en særskilt om Pompejus istorian, Cicero jaloux og sendt en rapport på sin egen personlige handling, men håb til ham og ære ham med en filosof arbejde er vaklende.] højdepunkterne, henholdsvis og skrifter, Neptun er ikke begrænset til moralsk, logik og andre filosofiske områder selv, men udvidet og teologi, kosmologi, astronomi, den naturvidenskabelige, geografi, etnografi og historie. I dette sidste felt besluttet Poseidonios at fortsætte den historiske arbejde Polyb (s.. 207) og skrev posten i Polybius istoriin 56 bøger, for årene fra 146 som 88 f.eks..
Bredden af ​​den antropologiske interesser og lærdom Neptun været med til at forme et universelt filosofisk system,, montering med den historiske figur af den æra, hvor det romerske imperium besad og beslutsom alt. Enkelt og regelmæssigt univers Neptune inkluderet guder, mennesker og den naturlige verden, alle i harmoni og samarbejde, bundet med hvad stoisk kaldet sympatheian.
Fra vores mange projekter af Poseidon ikke gemt nogen. Kun oplysninger, vi, nogle citater og referencer, viser sin store indflydelse på de efterfølgende tænkere, Grækerne og romerne.

Poseidon værker var ikke de eneste, der omkom. Eksklusive Hymne til Zeus af Kleanthes, den rige produktion af den antikke og Mellemøsten Stoa intet arbejde har ikke sparet os. mærkelig, fordi indirekte henvisninger og oplysninger, der viser, hvordan den stoiske undervisning havde stor resonans i tænker ikke kun på den hellenistiske æra, og de århundreder, der fulgte.
Den tredje filosofiske retning udviklet i alexandrinske år, den Skepsis, ikke organiseret på en skole i bogstavelig forstand, men baseret på mundtlig undervisning Pyrronos, som ændret og suppleret ved hans elever.

Den Pyrrho Ileios var en græsk filosof, grundlægger af School of Skepsis

rødbrun (CA. 360-270 f.eks.)
Overalt logῳ grund antikviteter.["Hvert ord har (tilsvarende) modsigelse. "] Diogenes Laertius 9.74
Født i Ilia på levering fulgte Alexander den Store i sin kampagne til Indien, hvor han mødte den filosofi af Magi og Gymnosofiston. Det er sikkert, kun at i mange år levede fattige og hædret i sit hjemland som en selvstændig underviser i filosofi.
Den Pyrrho havde ingen bag enhver skrift - naturligt, Vi vil sige, Han mente, at der er ingen objektive kriterier for sandhed, at intet er sikkert, og at hvert ord helt sandt og det modsatte af, dvs ingen. Alt hvad du kan og skal gøre, er at tænke (dvs at observere) tilsyneladende, resterende ligeglade, ukrukket og derfor glad.
Forstadier til skepsis[Skepsis kaldes filosofiens historie teori Pyrronos og Skeptikere (filosoffer) tilhængere af. Men, i moderne sprog, er dette begreb, der anvendes mere generelt skeptisk over betydningen af ​​"tvivl,"Af de" kontrovers ", selv de "mistillid" mod ethvert krav, og dem, der tilslutter sig denne holdning kaldes "skeptikere".] kan betragtes alle dem, der til tider havde spørgsmålstegn ved, om selve eksistensen af ​​sandhed eller evnen af ​​mennesker til at bestemme, men de absolutte sæsoner, nemlig afvisning af klogt at give nogen krise, må tilskrives undervisningen i Pyrronos, hvorfra der blev vedtaget hun Arkesilaos og Karneadou Mellemøsten Academy (s.. 214).

Undervisningen i Pyrronos systematiseret og indspillet langt senere, 1st BC. århundrede, den kretensiske Ainesidimo underviste filosofi i Alexandria. Årsagerne Pyrroneion otte bøger, han skrev er for det meste tabt dem, men det indhold, vi er stort set kendt af andre forfattere, moderne som Cicero, eller nedstrøms som Sextus Empiricus (s.. 281).
Hovedstaden i alexandrinske filosofi omfattede tre andre forfattere, der foretrak at filosofere med satiriske humør, og sangtekster:

Timon fra Fliounta (CA. 320-230 f.eks.) Han var en studerende af Pyrronos. Han skrev mange værker, prosa og poesi, blandt dem satirikere Siloer, hvor diakomodouse de forskellige filosofiske systemer og deres repræsentanter.

De niveauer af Megalopolis (CA. 290-220 f.eks.), politisk, lovgivende og beundrer af hunden Diogenes, Han skrev moraliserende Meliamvous i dorisk dialekt, hvor roste Eros når kommer gunstig, men beskyldte den rigdom og guderne ikke distribuere det korrekt.
Moderne af Stativer og elev af hunde var Menippus af Gadara i Syrien, som igen parodieret de filosofiske systemer og filosoffer. Hans værker, hvor prosa spækket med vers, de har mistet, men deres åbenlyse effekt i senere græske og romerske forfattere satirikere giver os mulighed for at gætte på hans visdom og opfindsomhed.


Græsk-romerske æra (31 BC-330 e.Kr.)
historiske forhold

Den 30 f.eks., integrationen af ​​Egypten til deres område, Romerne væsentlige afsluttet deres erobring kampagne i Øst og Vest. Udelukke visse randområder, og at de var snart at blive erobret, al den kendte verden var på en eller anden måde at acceptere det romerske rige.
Moderne integrere Egypten, vigtige som en historisk begivenhed, Det var konverteringen af ​​ejendommelige romerske demokrati autokrati, med første kejser Augustus, held regerede fra 29 f.eks.. som 14 ad. - fyrre-tre år. De fulgte i ubrudt serie af mere end halvtreds kejsere, andre gode, andre dårlige, indtil 11 maj 330 ad. Konstantin den Store indviet som hovedstad i Romerriget af New Rome, senere omdøbt Konstantinopel.
Frygtelige krig, romerne var i fredstid COMPROMISE, næsten storsindet mod erobrede, og ofte forlod deres, i det mindste tilsyneladende, De er styret af deres egne love[allerede 194 f.eks.. den romerske guvernør Titus Flamininus Kointios, efter at have vundet den anden makedonske krig, havde erklæret, at blade frihed og afrourous og fritaget, nomois chromenois pr patriois, Kor, Phoceans, Locri, Evia osv. (Plutarch, Titus 10) - men selvfølgelig er virkeligheden viste sig at være anderledes. Så proklamerede 66 ad. og Nero for alle grækere, men et par år senere beslutningen blev annulleret af Vespasian.] - ankommer ikke skadelige romerske interesser og overbeviste kravene kejseren, Senatet og deres udpegede repræsentanter.[Plutarch råde nogen planlægning at beskæftige sig med politik, siger til sig selv: "Herskende selv, og underdanig at regere byen prokonsul, kejserens kommissærer " (borgerlige kommandoer 17).] Gavnlig for pårørende, individer og stater, var deres skattefrihed, mens den højeste belønning for dem, der viser deres loyalitet over for Rom blev tildelt titlen og de anerkendte rettigheder romersk borger. Sidstnævnte blev mere og mere som årene gik, indtil 212 ad. blive navngivet, ved dekret af Caracalla, Romerske borgere alle frie indbyggere i imperiet.
Den relative straflempelse af romerne forhindrede ikke de erobrede områder til at lide dårligt fra angriberne, nivellering hele byer, De rippe kunstneriske og andre skatte og udnytte deres økonomiske potentiale. Dårlig kompensation i mange ulykker var de græske regioner respekterer og favor viser nogle kejsere mod Athen, Efesos, Delphi, Eleusis og andre religiøse og kulturelle centre.
Bemærkelsesværdig styrke bortset fra Rom var der den græsk-romerske æra, heller ikke kunne trives, samt længere Rom pålagt af sin størrelse alene. De helt sikkert aldrig helt stoppet de militære operationer i regionen, eller interne konflikter, når rækken af ​​kejsere ikke forløb uden problemer, men opstande var få og generelt Pax Romana varede århundreder.
Den generelle politiske situation, vi kan forstå det bedre ved at læse en sætning skrevet i midten af ​​det første århundrede. ad. én for vores anonym forfatter: "Samtidig med at mindet om frihed og beskæftiger den trælbundne, folk ønsker, og viser stærk modstand, men når onde hersker og folk ikke længere diskutere, hvordan du ryste, men hvordan man kan leve lettere med ham, derefter ødelæggelsen er færdig " (Chion, brev 14.2). Glem ikke, Men, at der allerede fra det tidspunkt, Alexander den Store folk levede i stor autokrati, og at det romerske rige, som ubehageligt og hvis det var, en garanti for fred, Lov og orden.

filosofi

Athen fortsatte og Greco år et center for filosofiske studier og dens rolle styrkes, når 176 ad. kejseren og filosof Marcus Aurelius (s.. 280) omhyggelig med at etablere i Athen fire filosofiske sæder, en for Academy, Walk, Stoa og Epicurean - ikke naturligt for skeptikere, der tvivlede alt.
De forskellige skoler af filosofi eller retninger der forblev, med deres repræsentanter til at undervise, fortolke, supplerer om ikke at fremme tanken om grundlæggeren af ​​skolen og hans efterfølgere. Men, da der i de senere år har de hellenistiske filosoffer var begyndt at lægge deres uoverensstemmelser og konvergensprogrammernes, fænomen nu, den græsk-romerske æra, generaliseret: tilhængere af en skole tøvede ikke med at vedtage ideer fra andre retninger, og filosofiske tænkning en tendens til at samles i et enkelt system,, selektiv.
Glem ikke, at i de kommende år Greco filosofi var at udvikle en ny religion, kristendommen, de apokalyptiske lære ikke kun løse de etiske problemer og dikterede en dydig livsstil, men stadig opfylder de metafysiske behov troende og åbner perspektiver for et bedre liv efter døden i Beyond.
Nødvendig for at konkurrere i, naturfilosofi var at give, og denne vægt på transcendente og mystiske aspekter af. Så, for en tid blomstrede Pythagorism så igen;, den filosofiske felt til sidst domineret Nyplatonismen, der havde assimileret mange elementer fra andre skoler og havde intens metafysiske og mystiske tendenser.

Udstedelse VÆRKER Aristoteles (30 f.eks.)
Station på tærsklen til den græsk-romerske æra var den udgave af Aristoteles 'værker af Andronicus (s.. 174 NB. 156). naturligvis, udgave, hvori første aristoteliske filosofi præsenteret for helt og som et integreret system, (der var ikke, s.. 175), Lyceum gav nyt liv - og beskæftigelse.

Den aristoteliske afhandlinger var kortfattet og svært at forstå både indhold og sprog. Så, i de årtier, der fulgte vedtagelsen, en hel række ambulante filosoffer involveret i undersøgelsen, til kommentar, erminepsoun og at omskrive den aristoteliske værker, uden hvem pleje stadig vil forblive ukendt.
Først Andronikos selv fra Rhodos indarbejdet i version sin egen introduktion og tilføjede biografi af Aristoteles, en liste over hans værker og nogle kommentarer. De fulgte hans studentermedhjælpere fra Sidon, der kommenterede på kurset, Kategorier og analytikere tidligere, den Xenarchos af Seleucia, som dog ambulant uenige med grundlæggende Aristoteles positioner, Nicholas i Damaskus, der kendte og historie (s.. 264) etc.. Deres fælles træk er en tendens til at introducere den aristoteliske filosofi, som fortolket, tal fra den akademiske og stoiske teori.

Vigtige kulturelle centrum var fra den hellenistiske periode, og vedligeholdes i den græsk-romerske æra, og Alexandria. Der, hvor det jødiske samfund var, minde, den største efter den græske, tog, sen 1st BC. og tidlig 1st AD. århundrede, en vigtig, forhistorisk, nærme af jødedommen med græsk filosofi.
(I .ARCHAIOGN / .eller Alexandria var ellinikotati og garnison af den romerske legion hovedsagelig sammensat af græske soldater ,som med de legioner i det østlige Middelhav, og ikke kun havde et stort græske samfund )

Den Filon IOUDAIOS (1th BC / 1st AD. århundrede.)
Født i Alexandria familie var økonomisk uafhængig, stærk politisk og sproglig helleniseret, så Friends ved ikke engang, hebraisk og skrev teologiske og filosofiske værker i græsk Joint. Alt, hvad vi ved om hans liv er, at han besøgte Jerusalem og Rom, hvor 40 ad. forsvares som en diplomatisk afsendt af hensyn til jøderne i Alexandria.
Udgangspunktet var altid Det Gamle Testamente, som hun kender fra Septuaginta, og engagement i den jødiske åndelige tradition stod fast. Men, Han gav to af hans værker, Alexander og Provident, karakteristika platonisk interaktiv formular og ikke tøvet, tolkning jødiske skrifter, brug græsk tilgange, som i Love hellige alligoriai, og vedtage græsk, Stoiske eller andre ideer, som i omkring alt stor er frihed.
Af de mange værker, andre, ligesom livet Om Moses, overlevet intakt, andre, som nogle legenderne i Mosebøgerne, på armensk oversættelse andre, som undskyldning fordel Judæa, ikke kendt os i stedet for passager, der citerer i deres skrifter yngre kristne forfattere.

Den Apollonius af Tyana neopythagoreios var en græsk filosof af Tyana i den romerske provins Kappadokien i Lilleasien

Apollonius af Tyana
Apollonius af Tyana Kilikien (1th AD. århundrede.) rejste fra ende til anden Empire prædikede Pythagoras livsstil: gudsfrygt, bøn, nøjsomhed, vegetarisme, seksuel kontinens Fed. Vi havde ikke grund til at tro, at han var skurk, som beskrevet i, altid sladder, Lucian. Men sikkert han havde overnaturlige gaver tilskrevet tilhængere, når de hævder, at han kunne tale med dyr, afværge dæmoner, hæve de døde og, fange, For at løse de lænker. Hans ry var i live og 2. AD. århundrede Kejserinde Julia Domna bestilt Flavius ​​Philostratus at skrive i Apollonius af Tyana (s.. 261), genoptage arbejde, hvor historiske data var naturligt at være faldet foran den dominerende legende.
Fra sine egne værker eller om det sidste offer, og på den pythagoræiske liv tabt. men de gemte 77 breve, blandt dem nogle, som ikke er udelukket, at han har skrevet.
Apollonius var ikke den eneste, der med succes erklæret Pythagoras filosofi.
De mystiske-teologisk dimensioner af undervisning i Pythagoras var naturligt at resonere i et samfund søger metafysiske rekvisitter. Så, Ikke underligt, når Greco år cirkulerede bredt, ukendt hvornår og af hvem skriftlig, Guld epics (ordsprog) Pythagoras, eller når visse (ny)pythagoreanism,[Er det tilfældigt, når de tre vigtigste, den Moderatos fra Gadara (1th AD. århundrede.), Nikomachos af Jerash (1st / 2nd AD. århundrede.) og spovernes fra Apamea (2th AD. århundrede.), alle kom fra Syrien;] kombinere i deres værker med Pythagoras platoniske teori, asfalterede veje til Nyplatonismen.

Den stoiske filosofi repræsenterede 1st AD. århundrede af en gruppe af filosoffer, at alle af dem, på en eller anden måde, indledt i områderne allegori. De Kornoutos minutter fra Libyen fortolket den græske teologiske system til identifikation af Jupiter med sjæl, Hera med luft, Athena med visdom osv .; den misvisende Kevitos Thiveou Table, naturligvis ikke tilhører den sokratiske Kevi (s.. 167) men i en af ​​vores anonym filosof, der ønskede, fortolkning af en håndgribeligt fantastisk, allegorisk billede, anbefale den stoiske måde at lyksalighed, hvor ingen når psefdopaideian musik, aritmetiske, retorik osv .., men kun med kontinens, udholdenhed og andre moralske dyder; i vores hænder nået og Omirikai alligoriai Heraklit af Pontus (;), hvor fx. Det hævdes, at pilene af Apollo i begyndelsen af ​​den anden Iliaden ikke er fra solens stråler, forårsager epidemier og tørke.

OGSÅ

Apollonius, Som repræsentant for Pythagoræerne, forsøger at give mere åndelig indhold i korrupte polyteisme af hans dag. Der ikke forstå nogle af nutidens polyteister. Betragtes mytologi "arbejde af digtere", og kunne ikke lide det synlige repræsentation af guddom, men stærk kærlighed til frihed united en medfødt tendens til magi, profeti og det mirakuløse, ejer - hvis du vil- folk fra den tid.
Apollonius af Tyana havde pålagt en sund livsstil: Efter fem års tavshed pålagt sig selv, Han begyndte en række ture, kombineret med asketisk liv, prædiker afholdenhed fra de blodige ofre, vin, bade og sex orgier. Han gik til Efesos, Pergamon, Troy, Lesvos, Euboea, Piræus (60 ad. i eleusinske festival), i Athen, Thermopylæ (hvor han mødte de Amfiktions). Også han besøgte templer Apollo og Delphi Avon, Orakler Dodona og Trophonius, hellige Amfiaraou og Muses, Olympia, Sparta, Kreta, Rom og Spanien.
Så Apollonius af Tyana vendte igen til Grækenland (den 68 e.kr.), der blev påbegyndt i de Eleusinske mysterier. Han gik til Chios, rosen, Egypten, hvor han mødte den romerske kejser Vespasian, men klagede til ham om romersk annektering af Achaia. Efter at han forlod for Kilikien, hvor han mødte sin søn Tito kejser, og fortsatte sin rejse til Syrien og Phoenicia.
Og her er det værd at sige noget vigtigt: Den ondskab af kejser Domitian og hans ægteskab med den smukke niece af Julia provokeret harme af Apollonius, som ikke tøver med at gå til Rom for at opsige. Hvad,Hvad der har gjort en moderne,, han hørte navnet Johannes Døberen, da han fordømte Herodes, Han gjorde lignende ting med Herodias og hendes datter Salome (Marks evangelium, afsnit F).
i forsøg, efter anholdelsen af ​​Apollonius Tyaneos, overværet af kejser Domitian selv, men suspenderede retssagen og lad anklagere til at forlade Rom.

Denne interessante oliemaleri 1874 er arbejdet i N. B. Starr og viser Apollonius.

Den 93 f.eks.. Apollonius deltog OL, Han gik til Oracle of Trophonius, to år forblev i Achaia og 95 vendte han tilbage til Efesos. Han behagede mordet på Domitian og stigningen i den romerske trone sin ven og philhellene Neroua.
Det faktum,, at Apollonius døde i dyb giratia i Trajan, i nærheden af 100 ad. og efimizeto at i alle ture helbredt syge, evict onde dæmoner, han gjorde divinations, Han sagde, at profetier og endda gjort "genopstandelse døde.".
Kan, sikkert frelse den romerske domstol var mirakel, og den vision, som han så tidspunktet for mordet på Domitians og alle, kombineret med dydige liv, De havde som konsekvens blive hædret efter hans død som en helt eller gud, og selv. Selv om, som vi læser, at Neoplatonist filosof Hierokles af Alexandria (5AD århundrede) elev af Plutarch, Det markerede den mest betydningsfulde af Jesu, forårsager krigen kirkehistorikeren Eusebios.
Apollonius, Som repræsentant for Pythagoræerne, forsøger at give mere åndelig indhold i korrupte polyteisme af hans dag. Der ikke forstå nogle af nutidens polyteister. Betragtes mytologi "arbejde af digtere", og kunne ikke lide det synlige repræsentation af guddom, men stærk kærlighed til frihed united en medfødt tendens til magi, profeti og det mirakuløse, ejer - hvis du vil- folk fra den tid.
Life of Apollonius Tyaneos beskrevet med mange fantastiske tilføjelser fra Moirageni og Philostratus, ved kendelse af Julia Domna, kone Septimius Severus og mor til Caracallas og Geta.O Apollonius (som en historisk person) Han efterlod nogle værker: Teletai eller om ofre (citater i Eusebius) og en bionic Pythagoras, som igen var en kilde til hans biografi af Pythagoras skrevet af Iamblichus af Chalkis (der citater)· fra den 77 Breve gemte vores, kunne, i alle tilfælde, nogle er ægte. ANGEL SAKKETOS

Den epictetus Ierapolitis (Hierapolis af Phrygia) født i midten af ​​det første århundrede datering af kristne og oprindeligt var en kejserlig tjener personale, af Epafroditus, som udgav ham, når engang han bosatte sig i Rom. Den epictetus studerede stoiske filosofi ved siden Mousonio Rufus og derefter lært sig selv at Rom, dukket op som en af ​​de mest alvorlige former for stoicisme

Epictetus IEROPOLITIS (CA. 50-138 e.kr.)
Født en slave i Hierapolis i Frygien, men han var så heldig at tjene i Rom en meget rig og uddannet frigivne, Epafroditus den, der gav trøst til mathitepsei den stoiske filosof Mousonio Rufus[ Vi ved en hel række stoiske filosoffer, der undervises med succes i Rom: Arius Didymus, ven af ​​August, den Chaeremon, lærer af Nero, etc.. Den stoiske filosofi var oprindelig meget populær i romerske intellektuelle kredse, hvor disse år var repræsenteret ved den berømte politiker, digter og filosof Lucius Seneca Annaios (4 BC-65 e.Kr.).] og senere befriet. nu undervise sig selv, Epictetus var i Rom i år Domitian forviste alle filosoffer (89 e.kr.). Forfulgt fra Italien, Han flyttede til Nicopolis i Epirus, hvor han fortsatte med at undervise med stor succes indtil sin død.
Han skrev ikke noget, men var elev i vores kendte historie Arrian (s.. 266), der flittigt Optag ordret, den fælles, som hørte, hans lektioner (Om sindsro, Hvordan ferein set Taq sygdomme, Til Epicurean og akademikere mv), og udgivet under titlen Diatrivai. Af de otte bøger af specialer har sparet fire, og en separat bog, manual, hvor Arrian blev igen opsummere den moralske undervisning af læreren. Hans filosofi var dybest set stoisk Epictet, med kynisme elementer. Rettet til den gennemsnitlige person, anbefale at kæmpe hans lidenskaber med logik og følge den guddommelige fri dioikisin.

Det har med rette påpeget, at Lodge i Greco år havde fremhævet to særligt vigtige filosoffer: en slave, Acquired, og en kejser, Marcus Aurelius, og, ikke overraskende, Hver af dem talte på sin egen måde: Epictetus rettet til mange, med rationelle argumenter, Marcus Aurelius selv, aforismer.

Marcus Aurelius

Marcus Aurelius (121-180 e.kr.)
Fræsere intron intron; kilden af ​​varerne.[ "Gennem (din) grave (til at søge)· midler (din) Det er kilden til gode. "] til jer selv 7.59
Marcus Aurelius havde mathitepsei den berømte romerske taler og taler og lærer Frontona og Herodes Atticus (s.. 257). Begge er beregnet til taleren, men til sidst sejrede hang til filosofi. Da kejser var uheldige: eksterne fjender og interne oprørere tvang ham til at passere mere end tyve års magt i krigsførelse.
Hans arbejde for sig selv er en slags dagbog, hvor filosoffen-kejser indspillet kortvarigt kommentarer (f.eks.. "De, der blev rost for have været leveret i glemmebogen, og dem, der roste dem har længe forsvundet ', 7.6), sententious domme (f.eks.. Unfair selv uretfærdigt, selv hvad det onde, 9.4), rådgivning og kategoriske imperativer for sig selv (f.eks.. Må ikke skam hjulpet, 7.7).
Filosofien stammer meget af Posidonius og erhvervet og fokuserer på etisk adfærd, anbefale indre frihed fra lidenskaber, ro, moderation, mildhed og tolerance - egenskaber, der karakteriserede ham og. Kun mod kristne var kompromisløs, måske fordi han så, hvor nemt deres religion kunne med den moralske undervisning i erstatning al praktisk filosofi.

Som du forventer, Konvergensen af ​​filosofiske systemer påvirket Akademiet, hvor filosoffer - det Eudorus (1th BC / 1st AD. århundrede.), Gaius (1st / 2nd AD. århundrede.), Alvin (2th AD. århundrede.) etc.. - på den ene vedtages og indarbejdes i platoniske Pythagoras teori, vandreskoler og stoisk ideer, på den anden fremmet deres positioner metafysiske og mystiske elementer Platonismen, forbereder omdannelse af den intense teologiske Nyplatonismen. Sidste i serien, den Celsus (2th AD. århundrede.) i sin sande grund til, at han satte, gætte, hvorfor, med kristne.

Den Sextus Empiricus (anden halvdel 2. - tidlig 3. ai.m. Ch.) Han var en filosof og læge, repræsentative for skepsis i filosofi og empiri i medicin, hovedsageligt kendt fra de bevarede skrifter, der er trukket mellem 180 og af den 200 m. X. Fra sit eget vidnesbyrd, der kom fra Grækenland og fra Diogenes Laertius der var discipel af Herodot læge haser og lærer Satourinou. Mulig overvejet sin virksomhed i Rom.[Verden Biografisk Ordbog, vol. 9(A), s.. 236, 1988] Empirisk navn, fordi det fulgte den empiriske (i modsætning til den dogmatiske eller teoretisk) medicinsk skole, som havde tætte relationer til den filosofiske skepsis

Sextus Empiricus (2th AD. århundrede.)
For hans liv ved kun, at han var en læge, den empiriske skole Herophilus (s.. 230). Men der er værkerne ((a)) Pyrroneioi plotte, et resumé af de synspunkter Pyrronos, grundlægger af School of overvejelser (s.. 221), og ((b)) meditere, består af fem bøger til doktrinære, dvs mod alle filosofferne, der tror på urokkelig relevansen af ​​deres teori, seks til matematiske bøger, dvs. mod alle dem, der elsker læring, holde eller undervise i en bestemt lektion: det grammatiske, taleren og lærer, astronomer, af naturlige, matematik i sin nuværende betydning, musikere mv.

Pyrroneiees Plotte -Alte Pinakothek- München

I alle disse lykkes det Sextus, anvender med stor dygtighed i begyndelsen af ​​Pyrronos der altid logῳ grund Antikviteter, at bevise ikke alene, at det, de tror, ​​de ved, er ubegrundet, og at ethvert forsøg på at lære noget bestemt og korrekt originaly forgæves.
Rammende bemærkede, at "ryste [med deres argumenter] kognitive rationalitet muligheder, repræsentanter for skepsis hjulpet, dem uforvarende, gøre plads for mystik. " ((A). Lescaut)
om 200 ad. en velhavende borger Oenoanda i Lykien, Diogenes, fundamentalistisk filosofi Epicurus (s.. 216), etableret efter hans død til at bygge en kæmpe inskription (ovenfor 40 meter i længden!) "Til gavn for byen og udlændinge, der besøger". indskriften, fundet fragmentarisk og offentliggjort af arkæologer, indeholdt fire egne skrifter, aforismer og bogstaver - alle inden for rammerne af de epikuræiske filosofi.

Moderne af Diogenes må have været de ambulante Aristocles fra Messina på Sicilien, forfatter til et værk om filosofi, hvorfra klip gemmes os.
Elev var Alexander af Aphrodisias af Kilikien (2nd / 3rd AD. århundrede.), holder sæde Promenade grundlagt af Marcus Aurelius i Athen. Det var selvfølgelig en overdrivelse, når byzantinerne kaldte den anden Aristoteles, men ikke når han karakteriseret exigitin par excellence: fortolkningen af ​​notater (i Metafysik, i detaljer, meteorologisk et) kendetegnet ved stringent fremgangsmåde og sjældne dømmekraft.

Den sidste filosofiske bevægelse af den græske oldtid, den Nyplatonismen, Han dukkede op og trivedes i 3. e.Kr.. århundrede. Typisk var en fortsættelse af Platonismens Academy, som havde mellemtiden spaltet flerhed Pythagoras, aristoteliske, stoisk etc.. elementer. Men væsentlige Nyplatonismen udviklet sig til en virkelig ny bevægelse: den ideokratia, devalueringen af ​​de materielle verden og vise begreber som absolut, mentale katarsis Fed. De reagerede bedre end nogen andre filosofiske lære til de åndelige behov hos befolkningen i den sene Greco æra søgte Enosis metafysiske forløsning fra virkeligheden.
Pioneer Neo-platonisme overvejet Ammonius Saccas [Ulovlige poser af givet hvorfor, fattig i sin ungdom, bæretasker at leve.] Alexandria (2nd / 3rd AD. århundrede.), Born Christian men valgte at blive nationalt og filosof. Ammonious havde ingen skriftlige arbejde og undervisning i vores ukendt. men han havde, som lærer af platoniske filosofi i Alexandria, store elever, blandt dem de ubestridelige archegetes af Nyplatonismen, Plotin.

den Philostratus

Philostratus
den Philostratus (160/170 – 244/249 e.kr.) er, sammen med Dio Chrysostomos, den vigtigste repræsentant for Second Sofistik. Selv om han kalder sig selv en athensk født i Lemnos og levede i slutningen af ​​det 2. århundrede. og den første halvdel af det 3. århundrede. ad. Han gik til Athen for at studere og senere bosatte sig i Rom, tidspunktet for Septimius Severus regerede, hvor han fik den til fordel for hans kone og mor til kejser Caracallas, Julia Domna. Efter den 217, så blev tragisk ende Julia Domna og Caracalla, Han vendte tilbage til Athen (Men i en anden version gik han til Tyrus, hvor de fik politiske rettigheder) til at fungere som en mester i sofisteri.[Verden Biografisk Ordbog, vol, 9B p. 298, udgivelse Athen 1988] Af de overlevende værker "filostrateiou krop" Flavius ​​Philostratus tilskrives følgende:
Lever af sofisterne i to bøger. I den første bog nævnte seksogtyve filosoffer-sofister, Protagoras med første og sidste Aeschines, mens i den anden treogtredive talere, af forfatterne til den nye retning som den samme forfatter.. Faktisk bogen Philostratus gav sit navn til den foryngende flytte: anden Sofistiken.
heroiske. dialog, som viser mange ligheder i skopothesia og i karakter med den bioniske Apollonius Tyaneos.
gymnastik. Det hører med til traditionen med motiverende årsager, der giver pålidelige oplysninger om de spil, former for sport og proponiseos metoder.
Nero. dialog, som mindede meget Lucian, fejlagtigt tilskrives ham. I sit arbejde filosoffen Mousionas klage hybris af tyranni.
breve. samling har overlevet halvfjerds tre bogstaver, skrevet i udsmykkede stil, hvoraf de fleste er sexlegetøj. Den 73th har behandlet Julia Domna og en undskyldning og forsvar af sofistiske.
billeder, to bøger. Det hører med til traditionen med retoriske 'udtryk' kunst. Beskrevet femogtres malerier fra den stil synspunkt er den smukkeste arbejde Philostratus.[arbejder Philostratus, mængder 7 Nej.. 307-312, ed. kaktus] Life of Apollonius Tyaneos. Hans ry skylder primært Philostratus otte bøger var: Disse hvori Tyana Apollonion.[Konstantin Cavafy Sages ikke tilgængelig ] Nationale at bruge det som en modvægt til den dramatiske udbredelsen af ​​kristendommen ødelagt billedet af denne historisk person (Apollonius Tyaneos) tilsætning fortællinger Wonderland og præsentere en formidabel wizard på en måde, der forårsagede reaktionen Lucian Alexander eller Psefdomantin.[Lucian, Alexander og Oracle]

Plotin (anses for at være i hovedet ) Det var en vigtig filosof af senantikken og grundlægger af neo-platoniske skole i filosofi

Plotin (205-270 e.kr.)
Lykopoli født i Egypten, studerede ved Alexandria, hvor otte og tyve år gennemgået Ammonius Sakka, begejstret undervisning og blev hos ham elleve år. Derefter, at kende den persiske og indiske filosofi, fulgte kejser gordiske III i hans kampagne i Mesopotamien, men snart den gordiske blev dræbt og Plotin rejste, først i Antioch, derefter i Rom, hvor han bosatte sig og forblev undervise de sidste femogtyve år af sit liv.
Den asketiske personlighed og hans undervisning imponerede romerne, hvis ry for visdom og retfærdighed for spredning, og der var mange, der bad ham om at løse deres uoverensstemmelser eller til at styre som adoptivfar til barn egenskaber, der var blevet forældreløse.
Men ingen spekulerer igen mange studerende var bemærkelsesværdigt, og læring, der forsøgte, men mislykkedes, at forme sin undervisning på modellen af ​​sokratiske dialog, fordi blev afholdt diskussionerne og mange komplet uorden snak (liv 3.37).
Efter hans lærer Ammonius og Socrates, Plotin gav ikke betydning for det skrevne ord. Langsomt og med besvær sine elever overtalte ham til at skrive.
Så, de sidste år af sit liv, Plotinus Record 54 kapitler fra filosofien om. De overgav disciple, og dem Porphyry (s.. 284) den tachtopoiise i seks grupper af ni fonde, afhængigt af deres emne, og udgivet under titlen Nine.

Plotin eller kejser Gallienus; Det er uvist, hvad der præcist er afbildet i midten af ​​relieffet kendt som "The sarkofag af Plotin" Den særlige vigtige position Plotin og appellen af ​​den romerske samfund stadig synes at respektere, at nærede i ansigtet af kejser Gallienus og hans kone Salonina .Malista, Plotin, ønsker at bygge deres venskab, Han søgte at bygge en filosofi by i Campania, hvor fulgte love Platon og havde Platonopolis navn. Han planlagde at gå på pension der med sine venner og disciple. Men da Porphyry nogle af hoffolk af kejseren stod forhindringer og planen blev ikke gennemført. Selv før død Plotin forlod nogle mindeværdige og gådefulde ord til sine disciple og sagde: "Prøv at Reducere din Gud ind i svovl til stede i hele". døde i 270 ad. have levet op til 66 år. Hun afslørede ikke til nogen præcis, hvornår han blev født, heller ikke dagen for hans fødselsdag, fordi ingen ønskede at yde ofre eller måltider til fødselsdag, selvom den traditionelle fødselsdag Platon og Sokrates blev afholdt ofre og citerede måltid til sine kammerater [Det blev nævnt, at det måske Plotin nægtede at afsløre hans fødselsdag og hjemstedet snarere foragtet, fordi sådanne spørgsmål, men fordi han var bange for, at afsløre den kunne udøve indflydelse på de forskellige konkurrenter gennem magi.].

Plotin skrev ligesom du talte: sproget er blandet, hans pension unormal, stil klodset og terminologi ofte konstruerede af ham, men alligevel, hvorfor har vitalitet og vil blive læst glædeligt, hvis det ikke var så komplekse betydninger og abstrakte.
Plotin han aldrig hævdet, at han bragte i noget nyt filosofi. Omvendt, insisterede hun siger en anden gjorde fortolke deres forgængere, Platon og platoniske. Korrekt, men ny var netop fortolkningen af ​​platoniske teori, sammensætningen af ​​akkumulerede faglig viden, den måde, han systematiserede den diffuse materiale - det samlede billede af platonisme, som projiceret fængslende sit publikum. Typisk undervisning af den platoniske i, som nu ikke kun er identificeret med dyd og skønhed, og var kilden til alle væsener.
Med denne næsten guddommeliggjort, uafhængig og absolut i Plotin lært, at folk kunne, med motion og mystisk ekstase, forene - noget han, hvis vi mener Porphyry, de mislykkede fire gange.

Studerende af Plotin stod ((a)) læge Efstochios fra Alexandria, der dukkede op i hans sidste timer, havde han udstedt, før Porphyry, værker af læreren, og ((b)) de Amelios fra Etruria, forfatter til en række bemærkelsesværdige filosofiske afhandlinger, men tabte. Både arbejde overskygget af udgivelse og fortolkning velstand af en anden elev, Porphyry.

Porfyrios (234-301/4 e.kr.)
Porphyry var Syros fra Tyrus. første Mathitepse atheneren Academy, efter fem år skolens af Plotin i Rom. Så afgjort han for et stykke tid på Sicilien, men vendte tilbage til Rom efter døden af ​​sin herre til at efterfølge ham i det primære.
Porphyry redigerede, som vi har set, udstedelse ni Plotin, men han skrev mange. fra 65 arbejder, at vi ved, at han havde skrevet overlevede ikke på trods af ni, blandt dem den dyrebare Perry Plotin liv og rækkefølge af denne bog, og en biografi endnu, Pythagoras liv.
Af de resterende skelne den udlægning af Odysseiᾳ larvestadiet Andrews, hvor vores berømte grotte af Ithaca (n 102-12) fortolkes allegorisk som et symbol på den håndgribelige verden i ᾧ som megistῳ ierῷ sjæle diatrivousin (12), og til Marcellus, hans kone, rådgivende brev, hvor tro, sandhed, Amor og håb vist som fire elementer, som hjælp til at nærme manden Gud. Af de tabte værker endsige huske mod kristne, hvor filosoffen uenige med den bibelske cosmogenesis, inkarnationen af ​​Kristus og det andet komme.
Porphyry optaget ham mere end nogen anden mands forsøg på at sikre frelse sin sjæl, katanikontas sind og vilje af de lidenskaber og dæmoner (!) der bebor. Men, ideen var ikke særlig originalt, han gav mere vægt på den rette forståelse, kommentar og formidling af Platons filosofi, Aristoteles og Plotin, hvor hans bidrag var betydelig sandhed.

Fra platonisme til Nyplatonismen, Plotin og Porphyry i, akademisk teori i stigende grad bevæger sig væk fra sine traditionelle filosofiske problemer, i stigende grad på udkig efter og levere svar på teologiske spørgsmål i stedet for filosofisk. Den samme tendens fortsatte i tredje vigtig repræsentant for Nyplatonismen, Iamblichus.

Iamblichus

Iamblichus (CA. 250-325 e.kr.)
Iamblichus var Syros, som Porphyry, der underviste filosofi i Rom, men selvfølgelig der ikke stoppe elev og lærer at argumentere senere i mange. Dybt religiøse og mystiske natur, Iamblichus og han troede på eksistensen af ​​dæmoner, men mens Porphyry tilknappet fra divination, magi og ethvert forsøg på at påvirke guderne med mystiske ritualer og trolddom, Iamblichus skønnes dem nødvendige for filosof til tilgang, gennem formidling af dæmoner, guddommelig viden.
Som du forventer, tilbøjeligheden til mystik og teosofi førte ham til at studere i dybden Pythagorism og ønsker at sprede. Fra den komplekse opgave med synagoger overlevede Pythagoras doktriner om Pythagoras liv, Årsag til incitamentet i filosofi, den theologized aritmetiske etc..
Endnu, som ægte Neoplatonist, Iamblichus ikke undlade at kommentere på nogle værker af Aristoteles og Platon, tro, at han talte med Riddles (hints) og foreslå nye måder fortolkning.

Ten biografi for Iamblichus, især for de år af sin ungdom, De er knappe. Ætling af velhavende og aristokratisk familie, født omkring 250 m. X. Halkida det Hollow Syrien. Det siges, at hans familie nedstammede fra kongerne af præster EMP (dag Homs), Byen er berømt for tempel solguden syrofoinikikou Heliogabalus. Stolt af sin nationale oprindelse, Han nægtede at vedtage græsk eller latinsk navn, i henhold til den brugerdefinerede af de gange og beholdt den syriske For-mlikou, "Gud regulerer". Oprindeligt studerede Nyplatonismen nær Anatolius Walker, en af ​​de første disciple Porphyry og dernæst af samme Porphyry, førende discipel af Plotin, sandsynligvis i Rom, som det lykkedes ham at placeringen af ​​Kronprins af neo-platoniske skole. Men tidligere havde han grundlagde sin egen skole i Syrien, hvor hans berømmelse tiltrak mange studerende fra alle de østlige provinser af det romerske imperium.

Det vides ikke, hvornår eller hvordan netop han døde Iamblichus, sandsynligvis omkring 330, kort efter den første økumeniske Råd lige før kristendommen blevet den officielle religion i det østromerske rige. Af de mange studerende skiller sig ud Sopatros den Apamea og Aedesius, der efterfulgte ham på den syriske Skole, og hans elev Aidesiou, Maximus i Efesus, lærer af kejser Julian. Men den forreste continuator af Iamblichus er Proklos, Efterfølger af den athenske Skole. Dybt påvirket af læren af ​​Iamblichus er de såkaldte "pseudo-Dionysius" projekter, der havde en stor indflydelse på middelalderens kristne tanke.

Fra "kaldæiske teologi" af Iamblichus reddet seks bøger: The Life of Pythagoras, Incitamentet til Philosophy, På den fælles matematiske, På Nikomachos Gerase Numerisk Input, Den theologized af Aritmetik og på den egyptiske mysterier. Også, omfattende uddrag fra "Soul", ved Letters to Macedonius og Sopatros "On Doom", og til Dexippou og Sopatros "On dialektik", gemt i "Anthology" af Stovaiou.

Filosofien tilgang til religion udtrykker en bevægelse, den hermetism, der for ham spekulerer på, om det var et filosofisk system eller religiøse implikationer, mere korrekt, rapturous (monoteistisk!) religion med filosofiske fundament. Begyndelsen placeret i alexandrinske år, kanten af ​​den græsk-romerske æra. I den græske litteratur er repræsenteret ved fortolkningen Trismegistus,[Hermes Trismegistos var det græske navn for den egyptiske gud Thoth] et organ fra en række forskellige årsager, som eksisterer side om side inden for deres kompatible eller modstridende beviser fra mange religioner. Først og vigtigste grund Pymander ("Shepherd male"), hvor den enslydende Gud-Mind afslører hemmelige sandheder om verdens skabelse.

ARCHAIOGNOMON

Resources Limited

Vigtigste kilde Fanis Kakridis
Pædagogisk Forskningscenter & Moderne græsk Studies Institute

Verden Biografisk Ordbog, udgivelse Athen 1988
Diogenes Laertius, Lives filosofi

Amphipolis.gr | Jordens navle

Ο Χώρος που επιβάλλεται όσο κανένας άλλος στη σκέψη του Ανθρώπου

Jordens navle

Στην αρχή του εκπληκτικού φαραγγιού στην Πέτρα της Ιορδανίας στέκομαι απέναντι από μια σύντομη επιγραφή και ένα σχέδιο χαραγμένα στον βράχο. Είναι ένα αφιέρωμα Έλληνα στρατιώτη, μια μνεία του «Ομφαλού της Γης», των Δελφών, που οι Έλληνες έπαιρναν μαζί τους όπου πήγαιναν. Και εγώ είχα μαζί μου μια θαυμαστή μνεία, το δοκίμιο του Γιώργου Σεφέρη για τους Δελφούς. Όταν άνοιξα τις «Δοκιμές», άνοιξαν αμέσως και τα φτερά μου, και σαν τους μυθικούς αετούς που άφησε ο Δίας να πετάξουν από τις δυο άκρες του κόσμου, ανάμεσα στις Φαιδριάδες Πέτρες: «(…) Ο μύθος μπορεί να σημαίνει πως οι σκοτεινές δυνάμεις είναι το προζύμι του φωτός· πως όσο πιο έντονες είναι, τόσο πιο βαθύ γίνεται το φως όταν τις κυριαρχήσει. Και συλλογίζεται κανείς πως αν το τοπίο των Δελφών πάλλει από μια τέτοια εσωτερική μαρμαρυγή, είναι γιατί δεν υπάρχει ίσως γωνιά στη γη μας που να ζυμώθηκε τόσο πολύ από τις χθόνιες δυνάμεις και από το απόλυτο φως». Οντως, το τοπίο των Δελφών είναι από τα πλέον συγκλονιστικά που υπάρχουν στον κόσμο. Το ομολογούν πολλοί που το έχουν βιώσει. Γιατί οι Δελφοίδεν είναι μόνο ένα μουσείο της αρχαίας ελληνικής τέχνης και ιστορίας, δεν είναι μόνο ένα εκπληκτικό τοπίο που το φως που ακτινοβολεί ερεθίζει τα μάτια. Είναι ένα τοπίο που μιλά στο νου και την ψυχή για μεγάλα πράγματα, για τη δύναμη του Θεού της αρμονίας, του φωτός και της μαντικής, μιλά για μεγάλες ιδέες, όπως οι Αμφικτιονίες. Γενικώς το τοπίο των Δελφών, monumenterne, το μουσείο με τον αυστηρό Ηνίοχο, οι πηγές, οι πέτρες, όλα αυτά δεν δίνουν απλώς την εντύπωση ενός σπουδαίου αρχαιολογικού χώρου, αλλά ενός τοπίου που πειράζει σύσσωμο τον επισκέπτη και τη στάση ζωής που κρατά ως τώρα.

Ουράνιο τοπίο και δελφική ιδεολογία
Ανεβαίνοντας το πλακόστρωτο που πάτησαν τόσοι και τόσοι άνθρωποι προσερχόμενοι ως προσκυνητές χιλιάδες χρόνια τώρα, αφήνουμε αριστερά τον Θησαυρό των Αθηναίων (κτίστηκε με τα λάφυρα της νικηφόρας μάχης του Μαραθώνα το 490 f.eks.)· και καθώς βαδίζουμε προς το πρώτο ξέφωτο του τοπίου, όπου οι περισσότεροι επισκέπτες σταματούν να φωτογραφηθούν ακουμπισμένοι σε έναν κίονα. Τότε είναι που έρχονται ξανά στον νου τα λόγια του δημοσιογράφου και κριτικού τέχνης του βρετανικού «Guardian» Τζόναθαν Τζόουνς· ένας από τους προσκυνητές που λέγαμε:

«Οι Δελφοί, i Grækenland, έχουν την ισχυρή αξίωση να θεωρούνται το πιο θαυμάσιο τοπίο πάνω στη γη. Re’ την τελευταία σύντομη επίσκεψή μου εκεί μου έχουν εντυπωθεί στο μυαλό ως το αρχέτυπο όλων των κλασικών ζωγραφικών έργων της τοπιογραφίας· η ονειρική τοποθεσία που κατά κάποιον τρόπο ο Τέρνερ, ο Κλοντ και ο Πουσέν προσπαθούσαν να απεικονίσουν στα έργα τους. Στη μνήμη μου, ο κρυστάλλινος γαλανός ουρανός των Δελφών φωτίζει τα μάρμαρα και ασημώνει τα φύλλα των λιόδεντρων, κάνοντάς τα να σπινθηροβολούν εντονότερα ακόμη και από τα φωτεινότερα έργα του Τέρνερ. Το τοπίο αυτό μοιάζει να γεννήθηκε στον ουρανό, είναι αιθέριο. Τα γνήσια χρώματά του και η τέλεια αρμονία του πολιτισμού και της φύσης το ανυψώνουν στον φανταστικό κόσμο των θεών. Στους Δελφούς η ελληνική μυθολογία γίνεται πραγματικότητα».

Κι όλο κι ανεβαίνουμε προς τον ναό του Απόλλωνα, οι κίονες του οποίουόσοι παραμένουν ακόμα όρθιοι απέναντι στους θυελλώδεις αιώνεςμοιάζουν με πιόνια πάνω στη σκακιέρα της ανθρώπινης σκέψης. Ενας θα μπορούσε να γράφει «Γνώθι σαυτόν» (έχε αυτογνωσία), ένας άλλος «Μηδέν άγαν» (μην κάνεις τίποτε το υπερβολικό), κι ένας άλλος «μέτρον άριστον», κι άλλοι να εκφράζονται χρησιμοποιώντας άλλα αποφθέγματα της αρχαίας σοφίας. Οι διαστάσεις του ναού είναι εντυπωσιακές, αλλά και το βάρος του. Οι ξαπλωμένες στη γη αρχαίες πέτρες διασώζουν τη μουσική μιας μακρόσυρτης εμπειρίας. Πρώτα η επικοινωνία των ανθρώπων γινόταν με τη Μητέρα Γη μέσω των αναθυμιάσεων κάποιου υπόγειου υδάτινου ρεύματος που έβγαιναν στην επιφάνεια από μια ρωγμή της στεριάς. Οι άνθρωποι ακουμπούσαν το κεφάλι τους στη γη, τους έπαιρνε ο ύπνος και η Μεγάλη Μητέρα τούς μιλούσε στα όνειρά τους: «Πρώτα δοξάζω απτους θεούς στη δέησή μου/ την πρωτομάντισσα τη Γη· (…)» λέει ο Αισχύλος στις «Ευμενίδες».
Αλλά όσο κι αν οι εξάρσεις της στεριάς είναι επιβλητικές, το φως είναι παντοκράτωρ. Ετσι έγινε ο θεός του φωτός και της αρμονίας ο Απόλλωνας, κυρίαρχος εδώ. Σκότωσε τον Πύθωνα, τον γιο της Μεγάλης Μητέρας, και εγκαταστάθηκε εκείνος πάνω από την ιερή ρωγμή της γης, για να αποκαλύπτει εκείνος τα μελλούμενα στους θνητούς μέσω της Πυθίας και των ιερέων του.

Ετσι όλη η ιστορία του ελλαδικού χώρου πέρασε από εδώ, από τον τρίποδα, δίπλα στη ρωγμή που καθόταν η Πυθία μασουλώντας φύλλα δάφνης, και από τον ιερέα που κατέγραφε τις άναρθρες κραυγές της για να τις μετουσιώσει μαζί με τους άλλους ιερείς σε χρησμό. Από τον τόπο που θα διάλεγαν οι άνθρωποι της αρχαϊκής εποχής για να στήσουν την αποικία τους στην ξένη γη, μέχρι τα μεγάλα γεγονότα της κλασικής εποχής και των χρόνων των μεγάλων μακεδόνων βασιλέων.

Ολες οι πολιτικές εξελίξεις, τα ιστορικά επεισόδια, η ιδεολογία του ελληνικού χώρου, αποτυπώνονταν στα αρχιτεκτονήματα, στα γλυπτά, στα αγάλματα που αφιέρωναν οι ελληνικές πόλεις με κάθε ευκαιρία στον θεό που όχι μόνο γνώριζε τα μελλούμενα, αλλά τα αποκάλυπτε και στους θνητούς, γεγονός που τον έκανε τον πλέον σεβαστό απόλους. Και πιο πάνω ήταν το θέατρο που κτίστηκε από τους βασιλείς του ελληνιστικού βασιλείου της Περγάμου, τον 2ο αι. f.eks., για την εκτέλεση μουσικών και θεατρικών αγώνων. Αυτή την επιτομή του ελληνικού πολιτισμού που συμβολίζουν οι Δελφοί είχε στον «αλαφροΐσκιωτο» νου του ο εξαιρετικός Αγγελος Σικελιανός (και η συμπαραστάτριά του Εύα Πάλμερ), όταν προσπάθησαν στις αρχές του προηγούμενου αιώνα να ξαναθυμίσουν τη δελφική ιδέα με τις γιορτές σε αυτό το θέατρο:

«Στο νου των νέων Ελλήνων,
οπού λούζεται στο νέο
ρόδινο φως βαθιά,
παίζεται κάποια μίμηση
της πάλης του άνηβου Θεού,
του νέου Απόλλωνα,
όταν σκότωσε τον Πύθωνα…»

Ο άνθρωπος των Δελφών, όπως τον αποκαλεί ο Γιώργος Σεφέρης, είχε κάπου εδώ, κοντά στο στάδιο, το σπίτι του. Συναντήθηκαν κι εδώ οι δύο ποιητές και ίσως εδώ να πέρασαν πρώτη φορά από τον νου του Σεφέρη τέτοιες ιδέες: «Καθώς περνούν τα χρόνια και με τη βοήθεια των ποιητών μας αρχίζουμε και υποψιαζόμαστε πόσο βαθιά μπορούν και πάνε οι αντίλαλοι της παράδοσής μας, ξεκαθαρίζουμε σιγά-σιγά ποια είναι τα πράγματα που μας ξεχωρίζουν μέσα στον κόσμο που ζούμε»…

Τόπος ξεχωριστός από τον άλλο κόσμο
Είναι αδύνατο να αφήσουμε κάτω τις «Δοκιμές» και να ξεφύγουμε από την περιγραφή του Γιώργου Σεφέρη των Δελφών, ερχόμενος από τη θάλασσα, από την Ιτέα:

«Πάνω στους Δελφούς, αφού περάσεις το χωριό, και σε φέρει ο δρόμος μπροστά στο τέμενος, έχεις το αίσθημα πως μπήκες σέναν τόπο ξεχωρισμένο από τον άλλο κόσμο. Είναι ένα αμφιθέατρο φωλιασμένο πάνω στα πρώτα σκαλοπάτια του Παρνασσού. Κατά την ανατολή και το βοριά, τον κλείνουν οι Φαιδριάδες: η Υάμπεια που κατεβαίνει σαν την πλώρη ενός μεγάλου καραβιού και κόβει τη λαγκαδιά· η βόρεια Ροδινή όπου ακουμπά σχεδόν το Στάδιο. Κατά τη δύση ο βραχώδης τοίχος του Αϊ-Λια, και πιο πέρα τα βουνά της Λοκρίδας, η Γκιόνα, όπου βλέπεις τον ήλιο να βασιλεύει. Αν γυρίσεις τα μάτια κατά το Νοτιά, έχεις μπροστά σου τις ρωμαλέες γραμμές της Κίρφης και, στα πόδια της, τη λαγκαδιά του Πλειστού. Ο Πλειστός είναι ξερός το καλοκαίρι· βλέπεις να γυαλίζει στον ήλιο η στεγνή κοίτη του, όμως μια ροή από λιόδεντρα ξεχύνεται, θα ‘λεγες, και πλημμυρίζει όλο τον κάμπο της Αμφισσας, ως το γιαλό, όπου τα πρωτοβλέπει ο θαλασσοπόρος. Πιο κοντά, είναι στιλπνές οι πέτρες των ερειπίων της Μαρμαριάς, όπου ξεχωρίζουν οι τρεις κολόνες του Θόλου. Πήγαινα να ξεχάσω την Κασταλία. Ωστόσο το νερό της έχει μιαν ευωδιά από θυμάρι».

Γιατί νιώθουμε εδώ μια τέτοια δόνηση;
«Συλλογίζομαι αυτά τα μεγάλα κύματα βυθού μέσα στο χρόνο, που μεταθέτουν τις έννοιες των λέξεων. Λ.χ. η έννοια της λέξης χρησμός, πού έχει πάει στον καιρό μας; Η λέξη έγινε ένα αρχαιολογικό αντικείμενο. Σύμφωνοι. Ομως η έννοιά της; Μήπως πήρε ανεπαίσθητα τούτη ή εκείνη την επιστημονική ή μαθηματική μορφή; Ποιος το ξέρει. Ωστόσο εκείνο που αισθάνεται κανείς είναι ότι, στο βάθος του σημερινού στοχασμού, κάτι πρέπει να μένει από εκείνες τις παλιές καταλυμένες εκφράσεις. ellers, πώς θα μπορούσαμε να νιώσουμε εδώ μια τέτοια δόνηση

Γιώργος Σεφέρης, «Δελφοί», στις «Δοκιμές» ((B)’ volumen, εκδόσεις Ικαρος)

Ξένοι, φιλοξενία, ξεναγοί…

Η έννοια των ταξιδιωτών και της ξενίας τους υπήρχε από πολύ παλιά σε αυτόν τον τόπο, καθώς το ιερό και το μαντείο έφερναν ανθρώπους από κάθε γωνιά της Μεγάλης Ελλάδας και από τα ξένα ακόμη. Πάντα υπήρχε ένα μεγάλο ρεύμα περιηγητών, ασίγαστο αιώνες ολόκληρους. Ηδη από τα χρόνια του Πλούταρχου υπήρχαν ξεναγοί που ξεναγούσαν τους επισκέπτες στο τέμενος και στα αξιοθέατα γύρω από αυτό. Και τώρα, οι ξεναγοί με τις ομπρέλες τους το καλοκαίρι ξεναγούν τους επισκέπτες στον αρχαιολογικό χώρο, που όμως δεν τους δένει πια μια κοινή πίστη, αλλά ο καθένας κουβαλά τον προσωπικό του μύθο, σαν τα προσωπικά του είδη του ταξιδιού.

Grækenland – Παγκόσμια Μητρίδα Πολιτισμού

Amphipolis.gr | Profeten Daniel og det gamle testamente. Gådefulde henvisning til Alexander

KAPITEL 8- Den anden vision Daniels: Den duel af vædderen og gedebukken. Betydningen af ​​synet.

Den anden vision Daniels- Den duel af vædderen og gedebukken.

Dan. 8,1 I det tredje år af regeringstid Vasileos Valtasar, Det opstod for mig Daniel et syn, efter visionen, som tidligere havde skal se.

Dan. 8,2 Evriskomin til Susa i en befæstet tårn, der var placeret på det sted Helam. Der så han en vision. Jeg så, at, at evriskomin nær floden Ouval.

ΣΥΝΕΧΙΣΤΕ ΤΗΝ ΑΝΑΓΝΩΣΗ

Amphipolis.gr | BYEN MED DE ÆLDSTE BOYLEYTIRIO I VERDEN

LIMNOS OMGIVELSER (5000 LIMNOS OMGIVELSER) – BYEN MED DE ÆLDSTE BOYLEYTIRIO I VERDEN (3000 LIMNOS OMGIVELSER)

LIMNOS OMGIVELSER

LIMNOS OMGIVELSER, på den 2.500 f.eks., LIMNOS OMGIVELSER, είναι ἐκεῖνο ποὺ ἀνακαλύφθηκε ὕνακαλύύθθηκὕὕηηρΑἀὲὲΣ κὶΣ ΠοηημΑτὲὲΣ ἀνασκαφὲς ῆῆας ἰταλικῆς ἀρχαιολογικῆς σχολῆς στὴν πολιόχνη τῆς λήμνου. είναι ἐκεῖνο ποὺ ἀνακαλύφθηκε ὕνακαλύύθθηκὕὕηηρΑἀὲὲΣ κὶΣ ΠοηημΑτὲὲΣ ἀνασκαφὲς ῆῆας ἰταλικῆς ἀρχαιολογικῆς σχολῆς στὴν πολιόχνη τῆς λήμνου, τὸ βουλευτήριο τῆς Πολιόχνη, τὸ βουλευτήριο τῆς Πολιόχνη, τὸ βουλευτήριο τῆς Πολιόχνη. Konstruktion, Konstruktion, Konstruktion.

Konstruktion
⁇ Ἔφορος Κλασικῶν Ἀρχαιοότητες Νομοῦ Λέσβου καὶ πρόεδρος τῆς Ἕνωση τῶν⁇ λλήνων Ἀρχαιολόγων Ἀγλαΐα Ἀρχοντίδου ἀνέφερε τὰ σημαντικώτερα ἱστορικὰ στοιχεῖα, ποὺ συνδεονται μὲ τὴν ἀρχαιότερη ὠργανωμένη πόλνρς, ποὺ συνδεονται μὲ τὴν ἀρχαιότερη ὠργανωμένη πόλνρς, "Politikeren er det bedste eksempel på den periode, der kaldes 'Trojan Civilization', og den bliver endnu vigtigere., "Politikeren er det bedste eksempel på den periode, der kaldes 'Trojan Civilization', og den bliver endnu vigtigere., Offentlige rum, Offentlige rum, Offentlige rum, Offentlige rum, ἀλλὰ γιατὶ σὲ αὐτὴ τὴν πόλη ἤδη ἀπὸ τὸ 3000 f.eks.. ἀλλὰ γιατὶ σὲ αὐτὴ τὴν πόλη ἤδη ἀπὸ τὸ 1600 f.eks.. ἀλλὰ γιατὶ σὲ αὐτὴ τὴν πόλη ἤδη ἀπὸ τὸ. ἀλλὰ γιατὶ σὲ αὐτὴ τὴν πόλη ἤδη ἀπὸ τὸ, τὸ σπέρμα ποὺ ἐμεῖς σήμερα ὀνομάζουμε δημοκρατία. »
τὸ σπέρμα ποὺ ἐμεῖς σήμερα ὀνομάζουμε δημοκρατία. », τὸ σπέρμα ποὺ ἐμεῖς σήμερα ὀνομάζουμε δημοκρατία. ». τὸ σπέρμα ποὺ ἐμεῖς σήμερα ὀνομάζουμε δημοκρατία. » (repræsentantskabskonference), repræsentantskabskonference (repræsentantskabskonference).

repræsentantskabskonference
repræsentantskabskonference, nær landsbyen Kaminia, nær landsbyen Kaminia, nær landsbyen Kaminia. Det ligger lige overfor Troy, men Troy vil blive bygget tusind år senere, Det ligger lige overfor Troy, men Troy vil blive bygget tusind år senere 1.500 beboere med rektangulære stenhuse, beboere med rektangulære stenhuse, beboere med rektangulære stenhuse, beboere med rektangulære stenhuse, beboere med rektangulære stenhuse, beboere med rektangulære stenhuse.
Poliochni kom frem i lyset fra udgravningerne af den italienske arkæologiske skole i Athen, Poliochni kom frem i lyset fra udgravningerne af den italienske arkæologiske skole i Athen (Poliochni kom frem i lyset fra udgravningerne af den italienske arkæologiske skole i Athen) den 1930 Poliochni kom frem i lyset fra udgravningerne af den italienske arkæologiske skole i Athen. Poliochni kom frem i lyset fra udgravningerne af den italienske arkæologiske skole i Athen, placeret på den modsatte bred, placeret på den modsatte bred. placeret på den modsatte bred.
placeret på den modsatte bred
placeret på den modsatte bred, som kun har en imponerende form på vestsiden, som kun har en imponerende form på vestsiden. som kun har en imponerende form på vestsiden, i hvert fald i begyndelsen, i hvert fald i begyndelsen. i hvert fald i begyndelsen, beskæftiget med landbrug og husdyrhold om dagen, beskæftiget med landbrug og husdyrhold om dagen, beskæftiget med landbrug og husdyrhold om dagen. Det må have været denne vane, der blandt dem skabte en form for elementær social organisation, Det må have været denne vane, der blandt dem skabte en form for elementær social organisation, dvs., Det må have været denne vane, der blandt dem skabte en form for elementær social organisation, men også udenfor, men også udenfor.
men også udenfor, men også udenfor, til en dybde, der nåede over dem 9 foranstaltninger, til en dybde, der nåede over dem, til en dybde, der nåede over dem, gulvbelægning af pladser, hvor beboerne mødtes for at tilbringe deres fritid eller i anledning af ferier, gulvbelægning af pladser, hvor beboerne mødtes for at tilbringe deres fritid eller i anledning af ferier, de krævede en helhedsaftale og et rum, hvor de kunne diskutere og træffe beslutninger. de krævede en helhedsaftale og et rum, hvor de kunne diskutere og træffe beslutninger.
Takket være forarbejdning og distribution af metaller, Poliochni, Takket være forarbejdning og distribution af metaller, Poliochni, Takket være forarbejdning og distribution af metaller, Poliochni, i Europas første kommercielle havn. i Europas første kommercielle havn. i Europas første kommercielle havn.
i Europas første kommercielle havn. Det Ægæiske Hav udviklede en forhistorisk kultur fuldstændig autonom fra det hidtil kendte (Det Ægæiske Hav udviklede en forhistorisk kultur fuldstændig autonom fra det hidtil kendte, Det Ægæiske Hav udviklede en forhistorisk kultur fuldstændig autonom fra det hidtil kendte, Det Ægæiske Hav udviklede en forhistorisk kultur fuldstændig autonom fra det hidtil kendte).
Det Ægæiske Hav udviklede en forhistorisk kultur fuldstændig autonom fra det hidtil kendte
Det Ægæiske Hav udviklede en forhistorisk kultur fuldstændig autonom fra det hidtil kendte
Umiddelbart efter hovedindgangen, Umiddelbart efter hovedindgangen, fundet et stort mødelokale med stenbænke i hele længden og talerstolen i midten, hvilket nok er den stærkeste indikation på, at der var en demokratisk organisering af samfundet på det tidspunkt. hvilket nok er den stærkeste indikation på, at der var en demokratisk organisering af samfundet på det tidspunkt (hvilket nok er den stærkeste indikation på, at der var en demokratisk organisering af samfundet på det tidspunkt) hvilket nok er den stærkeste indikation på, at der var en demokratisk organisering af samfundet på det tidspunkt:
"Det blev straks navngivet en boulevard baseret på eksemplet med bygninger fra den klassiske æra, der også havde trin, hvor, "Det blev straks navngivet en boulevard baseret på eksemplet med bygninger fra den klassiske æra, der også havde trin, hvor, et begrænset antal personer kunne tage deres plads: et begrænset antal personer kunne tage deres plads
et begrænset antal personer kunne tage deres plads 2000 år fra den klassiske æra, år fra den klassiske æra, en konstruktion, der er egnet til at rumme folk, der var blevet inviteret til at diskutere ensemblets problemer og til at definere fælles kulturelle og religiøse regler. På den måde kan den betragtes som forløberen for vor tids Rigsdag.
På den måde kan den betragtes som forløberen for vor tids Rigsdag
På den måde kan den betragtes som forløberen for vor tids Rigsdag
På den måde kan den betragtes som forløberen for vor tids Rigsdag 605 På den måde kan den betragtes som forløberen for vor tids Rigsdag 2000 f.eks.. Det har udsigt over hovedtorvet og var hjemsted for de rigeste og mest magtfulde af alle de almindelige borgere, som fortsatte med at bo i meget enkle og begrænsede huse.. Bouleuterion havde mistet sin oprindelige funktion så meget, at de østlige sæder var forsvundet med opførelsen af ​​en mur. Alt dette er tegn, der gør det klart, at den demokratiske magt i Poliochni er blevet erstattet af en autoritær..
Den gyldne skat af Poliochni på Athens Nationale Arkæologiske Museum
Den gyldne skat af Poliochni på Athens Nationale Arkæologiske Museum
Den gyldne skat af Poliochni på Athens Nationale Arkæologiske Museum, som er et glimrende eksempel på sofistikeret guldsmedearbejde, men også akkumulering af magt og rigdom på øen. Skatten minder meget om den berømte "Priam Treasure", som Schliemann fandt i Troja og ser ud til at være lavet af samme værksted.. I dag er skatten af ​​Poliochni i Athens nationale arkæologiske museum. Enden på byen efter på hinanden følgende seismiske katastrofer vil komme 400 år før ødelæggelsen af ​​Troja af Priam, om 1600 f.eks..
år før ødelæggelsen af ​​Troja af Priam
år før ødelæggelsen af ​​Troja af Priam
Poliochni blev kaldt "syv byer", fordi syv på hinanden følgende byer blev udgravet i syv på hinanden følgende lag. Hver enkelt er mere teknologisk avanceret end den foregående, og dette ses hovedsageligt i konstruktionen af ​​fartøjerne. Hver enkelt er mere teknologisk avanceret end den foregående, og dette ses hovedsageligt i konstruktionen af ​​fartøjerne, som også forråder deres perfektion: som også forråder deres perfektion, som også forråder deres perfektion, som også forråder deres perfektion, som også forråder deres perfektion, som også forråder deres perfektion, som også forråder deres perfektion (som også forråder deres perfektion) som også forråder deres perfektion.
som også forråder deres perfektion. som også forråder deres perfektion,Hvad synes, de to nabokulturer havde et stort forhold og parallel udvikling. Selv om, de to nabokulturer havde et stort forhold og parallel udvikling, de to nabokulturer havde et stort forhold og parallel udvikling. Og efterhånden som begge udvikler sig, forbliver Poliochni stadig mere velstående og rigere end dens nutidige Troja-modstykke..

Og efterhånden som begge udvikler sig, forbliver Poliochni stadig mere velstående og rigere end dens nutidige Troja-modstykke. (som også forråder deres perfektion 3500-3200 f.eks.)
som også forråder deres perfektion (Og efterhånden som begge udvikler sig, forbliver Poliochni stadig mere velstående og rigere end dens nutidige Troja-modstykke.) Og efterhånden som begge udvikler sig, forbliver Poliochni stadig mere velstående og rigere end dens nutidige Troja-modstykke., af den forhistoriske by opdaget i det østlige Lemnos, nær landsbyen Kaminia, af den forhistoriske by opdaget i det østlige Lemnos, af den forhistoriske by opdaget i det østlige Lemnos, af den forhistoriske by opdaget i det østlige Lemnos 3500-3200 f.eks.. ifølge dateringen af ​​den italienske arkæologiske skole i Athen. Forstædsfasen af ​​Poliochni er lang og omfatter mange lag. Dens bønder og husdyravlere bor i store ovale eller cirkulære hytter med en diameter på op til 7 m., Dens bønder og husdyravlere bor i store ovale eller cirkulære hytter med en diameter på op til. Deres boplads lå midt på en bakke og havde et område omkring 5 acres.
Deres boplads lå midt på en bakke og havde et område omkring, Deres boplads lå midt på en bakke og havde et område omkring, dekoreret med tynde linjer, dekoreret med tynde linjer. dekoreret med tynde linjer. dekoreret med tynde linjer. Vi er i den sidste neolitiske periode, Vi er i den sidste neolitiske periode.
Vi er i den sidste neolitiske periode, Vi er i den sidste neolitiske periode, som det fremgår af tre fattige grave fundet i 1930-31 som det fremgår af tre fattige grave fundet i, som det fremgår af tre fattige grave fundet i. Kronologisk hører de til grænsen mellem den sorte og den blå periode. Kronologisk hører de til grænsen mellem den sorte og den blå periode, hvilket indikerer tidlige kontakter med det sydlige Ægæiske Hav før skabelsen af ​​Poliochni.
På samme tid i resten af ​​Lemnos er menneskelig aktivitet kun blevet identificeret i Myrina og er af et lignende kulturelt niveau. På samme tid i resten af ​​Lemnos er menneskelig aktivitet kun blevet identificeret i Myrina og er af et lignende kulturelt niveau. I området Troy er der kun én neolitisk landsby i dagens Kum Tepe.
I området Troy er der kun én neolitisk landsby i dagens Kum Tepe (som også forråder deres perfektion 3200-2700 f.eks.)
I området Troy er der kun én neolitisk landsby i dagens Kum Tepe, af den forhistoriske by opdaget i det østlige Lemnos, nær landsbyen Kaminia, er byens anden fase og er den første periode, byens indbyggere kender til kobber. er byens anden fase og er den første periode, byens indbyggere kender til kobber: er byens anden fase og er den første periode, byens indbyggere kender til kobber (3200-3000 f.eks.) er byens anden fase og er den første periode, byens indbyggere kender til kobber (3000-2700 f.eks.), ifølge dateringen af ​​den italienske arkæologiske skole i Athen.
ifølge dateringen af ​​den italienske arkæologiske skole i Athen. Det er muligt, at Troja blev skabt af befolkningen i Lilleasien for at have en kommunikationshavn med befolkningerne i Det Ægæiske Hav og Thrakien, Det er muligt, at Troja blev skabt af befolkningen i Lilleasien for at have en kommunikationshavn med befolkningerne i Det Ægæiske Hav og Thrakien, som var stoppestedet for thrakerne og Ægæerne under deres udflugter til Sortehavet.
Hurtigt fra den lille landsby med de ovale hytter når vi den fremskredne tilstand Kyani Poliochni. Det har oprindeligt buede og senere rektangulære huse og er befæstet med en imponerende tørstensmur fra både land og hav.. Det betyder, at dens velhavende indbyggere var bange for fjendens angreb.
Det betyder, at dens velhavende indbyggere var bange for fjendens angreb, Det betyder, at dens velhavende indbyggere var bange for fjendens angreb. Det betyder, at dens velhavende indbyggere var bange for fjendens angreb, det vil sige, at der bygges byggeøer (det vil sige, at der bygges byggeøer) det vil sige, at der bygges byggeøer. det vil sige, at der bygges byggeøer, det vil sige, at der bygges byggeøer.
Byens befolkning når dem 800 beboere. Byens befolkning når dem, Byens befolkning når dem, Byens befolkning når dem. Byens befolkning når dem; De lokale Lemnos i baglandet eller udenlandske pirater; De lokale Lemnos i baglandet eller udenlandske pirater. De lokale Lemnos i baglandet eller udenlandske pirater, som endnu ikke besad viden om kobber, som endnu ikke besad viden om kobber.
som endnu ikke besad viden om kobber, ovenfor 15, de stærkeste var i Koukonisi og Myrina. de stærkeste var i Koukonisi og Myrina. Derfor er eksistensen af ​​forsvarsmuren fuldstændig berettiget. Derfor er eksistensen af ​​forsvarsmuren fuldstændig berettiget, Derfor er eksistensen af ​​forsvarsmuren fuldstændig berettiget (i nærheden af 3000 f.eks.), det kan skyldes sådan en razzia.
det kan skyldes sådan en razzia (3000-2700 f.eks.)
det kan skyldes sådan en razzia, så den blå periode er opdelt i arkaisk og sofistikeret. så den blå periode er opdelt i arkaisk og sofistikeret, så den blå periode er opdelt i arkaisk og sofistikeret, som er lavet i sidste fase af den blå periode, som er lavet i sidste fase af den blå periode.
som er lavet i sidste fase af den blå periode, som er lavet i sidste fase af den blå periode, som leder tankerne hen til former for demokratisk politisk organisering. At gøre den dristige antagelse, at ilden, der ødelagde den arkaiske Blue Poliochni, kom fra et oprør, som følge heraf fik han et mere "demokratisk" ansigt i næste fase; som følge heraf fik han et mere "demokratisk" ansigt i næste fase.
Byen har erhvervet kobberforarbejdningslaboratorier, Byen har erhvervet kobberforarbejdningslaboratorier (Byen har erhvervet kobberforarbejdningslaboratorier), Byen har erhvervet kobberforarbejdningslaboratorier. Byen har erhvervet kobberforarbejdningslaboratorier, knogle- og lerredskaber, knogle- og lerredskaber. knogle- og lerredskaber (knogle- og lerredskaber), knogle- og lerredskaber (der blev fundet hamre, der blev fundet hamre, der blev fundet hamre, der blev fundet hamre, der blev fundet hamre, der blev fundet hamre), der blev fundet hamre (der blev fundet hamre, der blev fundet hamre, ovne og fajance af forskellige typer: ovne og fajance af forskellige typer, ovne og fajance af forskellige typer, ovne og fajance af forskellige typer, ovne og fajance af forskellige typer, ovne og fajance af forskellige typer), ovne og fajance af forskellige typer (ovne og fajance af forskellige typer). ovne og fajance af forskellige typer, da de ignorerede hjulet. da de ignorerede hjulet, da de ignorerede hjulet.
da de ignorerede hjulet, Thermi på Lesvos, Thermi på Lesvos, Thermi på Lesvos. Derfor, Thermi på Lesvos.
Poliochni havde bestemt en god mellemposition i denne maritime kommunikation, Poliochni havde bestemt en god mellemposition i denne maritime kommunikation. Poliochni havde bestemt en god mellemposition i denne maritime kommunikation (f.eks.. Poliochni havde bestemt en god mellemposition i denne maritime kommunikation) viser, at elementer af denne kommunikation forblev i grækernes erindringer.
viser, at elementer af denne kommunikation forblev i grækernes erindringer.
Blandt bygningerne fundet i Poliochni fra den blå periode er der en, der blev karakteriseret som en Bouleuterion. Faktisk ifølge professoren og forskeren i Det Ægæiske Hav Christos Doumas, Faktisk ifølge professoren og forskeren i Det Ægæiske Hav Christos Doumas.
Faktisk ifølge professoren og forskeren i Det Ægæiske Hav Christos Doumas. Dumas hævdede, at befolkningen i Poliochni havde udviklet avancerede former for social organisation, der kunne beskrives som de første former for demokrati.. Konkret skelnede han to kategorier af indbyggere i byen. Konkret skelnede han to kategorier af indbyggere i byen. Konkret skelnede han to kategorier af indbyggere i byen: metallurgerne, metallurgerne (metallurgerne), metallurgerne (metallurgerne) metallurgerne (metallurgerne).
Håndværkerklassen havde bestemt mere økonomisk og derfor politisk magt, Håndværkerklassen havde bestemt mere økonomisk og derfor politisk magt. Så de måtte finde sådanne former for samarbejde, Så de måtte finde sådanne former for samarbejde. Så de måtte finde sådanne former for samarbejde, Så de måtte finde sådanne former for samarbejde 50 om én person, og som kun kan betegnes som et samlingssted, om én person, og som kun kan betegnes som et samlingssted. Derfor, karakteriseringen af ​​denne bygning som en Bouleuterion er ikke overdreven.
karakteriseringen af ​​denne bygning som en Bouleuterion er ikke overdreven, karakteriseringen af ​​denne bygning som en Bouleuterion er ikke overdreven; karakteriseringen af ​​denne bygning som en Bouleuterion er ikke overdreven. Selvom man ikke kan være kategorisk i denne sag, Selvom man ikke kan være kategorisk i denne sag, på stranden i Poliochni, før 4.500 år.
på stranden i Poliochni (som også forråder deres perfektion 2700-2600 f.eks.)
på stranden i Poliochni. på stranden i Poliochni 13-15 på stranden i Poliochni 1300 beboere. Hendes boliger bestod af to eller flere værelser og var forholdsvis ensartede. Metallurgerne boede i et separat distrikt, og mod vest blev der bygget en ny mur for at rumme de nye huse., Metallurgerne boede i et separat distrikt, og mod vest blev der bygget en ny mur for at rumme de nye huse., måske af nye beboere. Selv om, måske af nye beboere, måske af nye beboere. Et jordskælv standsede i nogen grad udviklingen af ​​byen. Et jordskælv standsede i nogen grad udviklingen af ​​byen. Det er karakteristisk, at Bouleuterion ændrer anvendelse på dette tidspunkt, og en del af den er dækket af en nyere bygning. Den "demokratiske" periode ser ud til at være ved at være slut.
Den "demokratiske" periode ser ud til at være ved at være slut (som også forråder deres perfektion 2600-2400 f.eks.) Den "demokratiske" periode ser ud til at være ved at være slut
Den "demokratiske" periode ser ud til at være ved at være slut, stikprøve af indbyggernes finansielle styrke. stikprøve af indbyggernes finansielle styrke, stikprøve af indbyggernes finansielle styrke. stikprøve af indbyggernes finansielle styrke, men deres æstetik begyndte at falde, men deres æstetik begyndte at falde, men deres æstetik begyndte at falde. Udsmykningen af ​​keramik er enklere, og deres produktion er mere massiv. Der er en stærkere indflydelse fra de tidlige helladiske kulturcentre, og kommunikationen med Kreta er etableret., Der er en stærkere indflydelse fra de tidlige helladiske kulturcentre, og kommunikationen med Kreta er etableret., Der er en stærkere indflydelse fra de tidlige helladiske kulturcentre, og kommunikationen med Kreta er etableret..
Kobberbehandlingen er blevet forbedret, Kobberbehandlingen er blevet forbedret, Kobberbehandlingen er blevet forbedret, Kobberbehandlingen er blevet forbedret, kroge og hovedsageligt værktøjsforme med den innovative metode smeltet voks. kroge og hovedsageligt værktøjsforme med den innovative metode smeltet voks, hvilket betyder, at de dyrkede jorden systematisk.
hvilket betyder, at de dyrkede jorden systematisk, hvilket betyder, at de dyrkede jorden systematisk. Også, der er hæmatitvægte, der er hæmatitvægte. der er hæmatitvægte. Det betyder, at de var standardvægte, og der var tydeligvis lokale stenkopier af dem..
Det betyder, at de var standardvægte, og der var tydeligvis lokale stenkopier af dem., Det betyder, at de var standardvægte, og der var tydeligvis lokale stenkopier af dem.. behovet for et fælles metrisk system mellem de forskellige byer var blevet identificeret, behovet for et fælles metrisk system mellem de forskellige byer var blevet identificeret. Ή at købmændene i Poliochni skulle kende de metriske systemer i de andre byer, som de havde kommercielle transaktioner med.
På dette tidspunkt synes bysamfundet at have ændret organisation, og økonomiske klasser er ved at blive skabt. På dette tidspunkt synes bysamfundet at have ændret organisation, og økonomiske klasser er ved at blive skabt, mens pladsen for de tidligere perioders næsten ensartede boliger indtages af store bygninger, mens pladsen for de tidligere perioders næsten ensartede boliger indtages af store bygninger, mens pladsen for de tidligere perioders næsten ensartede boliger indtages af store bygninger, som enten tilhører byherrer eller har offentlig karakter, som enten tilhører byherrer eller har offentlig karakter. Også, som enten tilhører byherrer eller har offentlig karakter, som enten tilhører byherrer eller har offentlig karakter.
Den Røde Poliochni blev ramt af ild to gange. Den Røde Poliochni blev ramt af ild to gange, Den Røde Poliochni blev ramt af ild to gange.
Den Røde Poliochni blev ramt af ild to gange (som også forråder deres perfektion 2400-2100 f.eks.) Den Røde Poliochni blev ramt af ild to gange
Yellow Poliochni er den mest velstående periode i denne bys historie. Yellow Poliochni er den mest velstående periode i denne bys historie. De to byer har identiske indbyrdes afhængige kulturer, De to byer har identiske indbyrdes afhængige kulturer.
Det mest dyrebare eksempel på forholdet mellem de to byer er Poliochnis gyldne skat, Det mest dyrebare eksempel på forholdet mellem de to byer er Poliochnis gyldne skat, Det mest dyrebare eksempel på forholdet mellem de to byer er Poliochnis gyldne skat. Smykkerne har et væld af fint udskårne udskæringer, Smykkerne har et væld af fint udskårne udskæringer. Smykkerne har et væld af fint udskårne udskæringer, Smykkerne har et væld af fint udskårne udskæringer, Smykkerne har et væld af fint udskårne udskæringer, armbåndene, armbåndene, en variation af dem.
en variation af dem, en variation af dem, brugt denne viden, brugt denne viden, men samtidig bevarede dets indbyggere deres traditionelle ægæiske kulturelementer. men samtidig bevarede dets indbyggere deres traditionelle ægæiske kulturelementer.
Udover dekorationens enkelhed kan det ses af, at der ikke blev fundet templer, mens der er få kultobjekter. (om 20 Udover dekorationens enkelhed kan det ses af, at der ikke blev fundet templer, mens der er få kultobjekter.). Udover dekorationens enkelhed kan det ses af, at der ikke blev fundet templer, mens der er få kultobjekter.. Grækerne i Det Ægæiske Hav havde andre religiøse ideer. Grækerne i Det Ægæiske Hav havde andre religiøse ideer. Tværtimod er de første helligdomme allerede dukket op i de østlige folk. Også, Tværtimod er de første helligdomme allerede dukket op i de østlige folk, Tværtimod er de første helligdomme allerede dukket op i de østlige folk. De "tidlige helladiske" kirkegårde er også få. De "tidlige helladiske" kirkegårde er også få, De "tidlige helladiske" kirkegårde er også få.
I den gule periode ankom nye keramikteknikker til byen fra de græske kulturcentre. I den gule periode ankom nye keramikteknikker til byen fra de græske kulturcentre. Der arbejdes for social organisering. Der arbejdes for social organisering, Der arbejdes for social organisering, Der arbejdes for social organisering, Der arbejdes for social organisering. På de brede gader er der store huse med hjælperum, På de brede gader er der store huse med hjælperum, På de brede gader er der store huse med hjælperum.
På de brede gader er der store huse med hjælperum, vandrør og kloaksystem (vandrør og kloaksystem).
vandrør og kloaksystem 600-800 beboere. vandrør og kloaksystem, hvori åbenbart begge Baglandets Lemnos kommer, hvori åbenbart begge Baglandets Lemnos kommer.
hvori åbenbart begge Baglandets Lemnos kommer. Der bruges en ny blanding af ler og gryderne bages bedre. Der bruges en ny blanding af ler og gryderne bages bedre. Der bruges en ny blanding af ler og gryderne bages bedre: det daglige, det daglige, det daglige, det daglige. det daglige, som Homer senere nævner.
Generelle, som Homer senere nævner. som Homer senere nævner, som Homer senere nævner (som Homer senere nævner), store krukker med forskellige dekorative elementer og med forskellige typer greb. Også, store krukker med forskellige dekorative elementer og med forskellige typer greb, store krukker med forskellige dekorative elementer og med forskellige typer greb, store krukker med forskellige dekorative elementer og med forskellige typer greb. Nogle knogleredskaber bruges dog stadig, Nogle knogleredskaber bruges dog stadig, Nogle knogleredskaber bruges dog stadig. Nogle knogleredskaber bruges dog stadig, Nogle knogleredskaber bruges dog stadig 600 Nogle knogleredskaber bruges dog stadig, nogle varer er stadig uerstattelige.
nogle varer er stadig uerstattelige. I nærheden af 2100 nogle varer er stadig uerstattelige. nogle varer er stadig uerstattelige, så byen blev forladt af dens indbyggere, så byen blev forladt af dens indbyggere, så byen blev forladt af dens indbyggere, så byen blev forladt af dens indbyggere. Mindst to beboere blev dræbt i jordskælvet, Mindst to beboere blev dræbt i jordskælvet, Mindst to beboere blev dræbt i jordskælvet.
Efter denne katastrofe vil Poliochni aldrig genvinde sin tidligere herlighed. Efter denne katastrofe vil Poliochni aldrig genvinde sin tidligere herlighed, som oplever særlig fremgang i den kommende periode, som oplever særlig fremgang i den kommende periode.
som oplever særlig fremgang i den kommende periode (som også forråder deres perfektion 2100-1700 f.eks.) som oplever særlig fremgang i den kommende periode
som oplever særlig fremgang i den kommende periode, i 2100 f.eks.. om, som oplever særlig fremgang i den kommende periode. Så begyndte byen langsomt at vokse igen. Så begyndte byen langsomt at vokse igen, men nye udgravninger viser, at den var beboet i hvert fald på toppen af ​​bakken. men nye udgravninger viser, at den var beboet i hvert fald på toppen af ​​bakken, men nye udgravninger viser, at den var beboet i hvert fald på toppen af ​​bakken.
men nye udgravninger viser, at den var beboet i hvert fald på toppen af ​​bakken(;) beboerne kender brugen af ​​hjulet i keramik, beboerne kender brugen af ​​hjulet i keramik. beboerne kender brugen af ​​hjulet i keramik. Byen har kontakter med både Troy IV-V og det sydlige Ægæiske Hav. Byen har kontakter med både Troy IV-V og det sydlige Ægæiske Hav.
På dette tidspunkt er Koukonisi på toppen af ​​sin udvikling og har sandsynligvis taget stafetten fra Poliochni som en handelsstation for dem, der nærmer sig øen..
På dette tidspunkt er Koukonisi på toppen af ​​sin udvikling og har sandsynligvis taget stafetten fra Poliochni som en handelsstation for dem, der nærmer sig øen. (Violet 1700-1400 f.eks.) Violet
Violet. Violet, Violet.
Helt sikkert myterne om kretenseren i oprindelsen af ​​kongen af ​​Lemnos, Helt sikkert myterne om kretenseren i oprindelsen af ​​kongen af ​​Lemnos, hvilket formentlig svarer til denne epoke. hvilket formentlig svarer til denne epoke.
Men tyngdepunktet for livet på øen er nu flyttet til Koukonisi, Men tyngdepunktet for livet på øen er nu flyttet til Koukonisi. Det er sikkert, at tilbagegangen for Poliochni bidrog til denne udvikling.
kilde: Det er sikkert, at tilbagegangen for Poliochni bidrog til denne udvikling

http://amphipolis.gr | Amphipolis blev spillet

Den første brætspil for tumulus af Amphipolis er, fra den græske virksomhed Desylas spil.
En af de største udgravninger i Grækenland i de seneste år, det arkæologiske område af Amphipolis er truet af jordskred.!!!!! Som et resultat, flere hold af arkæologer arbejder febrilsk for at sikre så mange af de værdifulde opdagelser, som kan.

ΕΛΠΊΖΟΥΜΕ ΝΑ ΜΗ ΓΊΝΕΙ ΠΡΆΞΗ ΠΟΤΈ ΤΟ ΣΕΝΆΡΙΟ ΠΑΡΆ ΤΗΝ ΙΔΙΑΊΤΕΡΑ ΚΑΛΉ ΠΑΡΑΓΩΓΉ. ΚΑΛΉ ΔΙΑΣΚΈΔΑΣΗ

pic2605046_lg